Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ideer til at få subscribers til "ikke-salgsorienteret"-nyhedsbrevet?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 24. Nov 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 15:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

Jeg hjælper i øjeblikket en lille ingeniør-/opfindervirksomhed med kommunikationen, og håber nogle af jer vil dele jeres erfaring med at få lokket flere subscribers til nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet fokuserer ikke på direkte salg overhovedet, men på at bygge relations der på sigt kan føre til partnerskaber. Brevet indeholder derfor hovedsageligt content, som forhåbentlig skaber reel værdi for modtageren, hvis de interesserer sig for produkt design, opfindelser, innovative engineering eller startups generelt (indholdet publiceres løbende på bloggen her: http://www.lolle-nielsen.com/blog).

Det har jeg gjort:

- Placeret sign-up formularer på både forsiden af websitet + på bloggen, så det er nemt at tilmelde sig (se evt. http://www.lolle-nielsen.com/blog)

- Lavet en underside der kun handler om nyhedsbrevet, som er delt på sociale medier og sendt til interessenter i netværket (http://www.lolle-nielsen.com/newsletter).

- Brugt vores egne kanaler til at dele budskabet under parolen "If you're interested in product design, innovative engineering, inventions and startups in general, our newsletter might be something for you: http://www.lolle-nielsen.com/newsletter."

Jeg har ikke mulighed for at tilbyde en rabatkode eller lign., som jeg tænker ville være oplagt, hvis det var en webshop. Men hvad har i af gode ideer? Skal der en konkurrence til, for at få gang i tilmeldingerne? Hjælper det, at tilbyde noget eksklusivt indhold til gengæld for at folk tilmelder sig? Kan jeg dele opfordringen i div. grupper på nettet - eller vil det være for spammy?

Del gerne jeres erfaringer med at vokse et nyhedsbrev! :-)

Fra Barcelona
Tilmeldt 18. Jul 15
Indlæg ialt: 113
Fra  wearehumans.dk Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Giv noget gratis. Eventuelt en ebog eller et online kursus. Det kan være hvordan man brainstormer, hvordan man kommer fra idé til produkt. Ja, noget i den stil.

Jeg har fx lige lavet et kort online kursus i optimering af sin facebook side. Det er helt gratis - man skal blot opgive sin email. Vi har også planer om en ebog, der giver inspiration til sine opslag på Facebook.

Fra Århus
Tilmeldt 24. Nov 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 17:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin.

Det er en spændende mulighed - men jeg kan også se, at der ligger en solid portion arbejde, i det du tilbyder.

Hvor længe har du tilbudt kurset, og hvor mange subscribers har det givet?

Fra Barcelona
Tilmeldt 18. Jul 15
Indlæg ialt: 113
Fra  wearehumans.dk Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Den er lige gået live for 30 minutter siden. Men vi har da allerede fået én subscriber ;)

Ja, der ligger selvfølgelig lidt arbejde i det. Det letteste ville nok være at lave en ebog. Der findes programmer som fx Beacon, som kan konvertere jeres blogindlæg til ebøger. Så kan I eventuelt samle de mest populære blog indlæg og give dem som en ebog?

Fra Ringsted
Tilmeldt 22. Oct 11
Indlæg ialt: 265
Skrevet kl. 21:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sebastian

Som Martin også siger ovenover, så er det en rigtig god idé at tilbyde en lead magnet - give noget gratis i bytte for deres e-mail. At lave en e-bog over jeres blogindlæg når I "kun" har 4, det er måske lidt overkill, men heldigvis findes der mange andre muligheder. Følgende kan måske give lidt inspiration:

- X tips til at...

- Vores bedste råd til at...

- Sådan forbereder du...

- X måder du kan...

Alle 4 kan vinkles til at være relevante for netop jeres projekt. Det fede ved dem er, at du mere eller mindre selv kan vælge, hvor kort/lang din lead magnet skal være. En god længde kunne evt. være det samme som et af jeres blogindlæg, og hvis I er rigtig gode til at formulere et budskab, så kan det også sagtens være kortere.

Har du i øvrigt eksperimenteret med at splitteste teksten på jeres "Subscribe"-knap? I kunne f.eks. prøve tekster som "Yes, I am in", "Count me in", "I'm interested" osv.

Det kunne også være en mulighed at prøve at omformulere din "præsentationstekst" til signup. Hvad med f.eks. at fokusere på hvad brugeren får ud af at signe up i stedet for at spørge om de er interesserede? Måske noget alá "Every week you will get clear, practical pieces of advice that you can use right away in your future innovation absolutely free" eller noget i den stil. Håber du kan se, hvor jeg vil hen?

Du kan evt. også eksperimentere med popup-optins, altså et vindue der popper up på et bestemt tidspunkt. Det kan være nede i hjørnet, når brugeren har scrollet et vis stykke ned, eller det kan være i det sekund, brugeren er på vej væk fra hjemmesiden. Det skulle efter sigende være meget effektivt.

Det var lige mine tanker, håber du kan bruge dem til noget Smile

Fra Århus
Tilmeldt 24. Nov 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin.

Gode betragtninger - det kan jeg helt sikkert bruge til noget :)

Jeg er lidt tilbageholdende overfor lead-magnet lige nu, fordi den jo helst skal være netop en magnet - noget folk efterspørger så meget, at de vil signe up for det. Men den ryger på ide-listen.

Jeg har ikke eksperimenteret med splittest endnu, da vi ikke har nok besøgende til at jeg kan få noget statistisk sikkert ud af det. Men det kommer naturligvis, i takt med at besøgstallet vokser.

Og dine tanker om at være mere konkret på newsletter-siden kunne jeg godt finde på at tage med allerede nu. Det er en god pointe! :-)

Fra Århus
Tilmeldt 24. Nov 08
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Sønderbæk Pedersen:

Den er lige gået live for 30 minutter siden. Men vi har da allerede fået én subscriber ;)

Ja, der ligger selvfølgelig lidt arbejde i det. Det letteste ville nok være at lave en ebog. Der findes programmer som fx Beacon, som kan konvertere jeres blogindlæg til ebøger. Så kan I eventuelt samle de mest populære blog indlæg og give dem som en ebog?

Jeg tror vi venter lidt endnu med "lead-magneten", men det er helt sikkert værd at overveje.
Du må skide gerne vende tilbage med lidt mere info om, hvordan det har virket for jer, når den har kørt et stykke tid - det kunne være spændende at høre!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sebastian

Jeg ville være mere tilbøjelig til at tilmelde mig nyhedsbrevet, hvis det indeholdt ideer til nye opfindelser.

Det skulle selvfølgelig ikke være opfindelser som virksomheden forventer at arbejde videre på, men opfindelser som bliver sorteret fra.

De kan helt sikkert være inspiration for andre opfindere/iværksættere i deres søgen efter den perfekte idé.

Hvis i når en fornuftig mængde trafik, så kunne i overveje at poste besøgendes ideer (UGC-formatet) for at mindske arbejdsbyrden i at producere disse nyhedsbreve.

_

I kunne også overveje at stoppe med at poste alle nyhedsbreve på bloggen, og i stedet placere en "Sign up to receive the newest inventions" under de første 2 blogindlæg?

Blot et par tanker herfra. Held og lykke med det :)

Mvh Lasse

Fra Valby
Tilmeldt 12. Apr 16
Indlæg ialt: 199
Fra  WordPress-værkstedet Skrevet kl. 13:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Der kan være 3 ting 'galt' med jeres sign-up proces:

1) Enten har I ikke trafik nok til at give konverteringer 'nok'.

En tommelfinger-regel, jeg har hørt, er at man næppe skal regne med mere end 5 procent sign-ups ud af det totale antal besøgende per måned. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men alligevel.

I har 4 blogindlæg og 41 likes på jeres Facebook-side, så trafikken til jeres site er næppe stor ... 

*

2) Det kan også være, som andre har været inde på, at jere sign-up call to action ikke er klart nok

- sign-up formularen er ikke synlig nok generelt

- det er ikke klart nok hvad man får for at signe up

- det er ikke klart nok hvad man får for at være medlem af nyhedsbrevet

*

3) Endelig kan det være I får den 'forkerte trafik', altså folk hvoraf mange faktisk har svært ved at se hvad de får ud af jeres website helt generelt, såvel som at signe up til jeres nyhedsbrev. 

Generelt er jeres forside fx relativt vag i at forklare præcis hvilke problemer I kan løse for potentielle kunder. Der må rigtig gerne komme flere eksempler på konkrete problemer; med case-stories; med korte, klare og forståelige overskrifter.

Lad os sige jeg søger efter skriveborde tilpasset et kontormiljø for folk i kørestol, og så ville jeg måske komme til jeres website via Google fordi I laver noget der ligner - men jeg surfer hurtigt væk igen, fordi det fremgår ikke klart om I kan løse netop mit problem.

Det behøver IKKE betyde at I skal have en liste på 1017 problemer I kan løse, eller forestille jer at løse. I skal snarere få fuldstændigt styr på præcist hvad der kendetegner de overordnede problemer I løser.

Folk er på jagt efter meget konkrete løsninger på deres problemer. I førnævnte tilfælde kunne den overordnede løsning der kan rumme mit problem formuleres som "vi opfinder ergonomiske kontorløsninger til alle med bevægelseshandicap, gigt, osv." og så med nogle eksempler. Ikke en total liste, bare nogle eksempler.

Et andet problem der kan formuleres mere konkret, men dog stadig generelt, kunne være at I finder de billigste og smarteste løsninger til folk. Her kan I bruge produkter I allerede har lavet som den der "Opløft", som er smart fordi den (formodentlig) er billigere end hvis du skal ud og have hæve-sænkeborde til alle mand. Den er også næsten med sikkerhed mere praktisk.

I praksis 'lider' jeres nyhedsbrev nok af alle tre problemer:

- der er ikke trafik nok til at sikre en konverteringsrate som I virkelig kan 'mærke' 

- der kunne godt gøres mere ud af synlighed for sign-up-formularen

- det er ikke klart nok hvad potentielle kunder/samarbejdspartnere/interessenter får - hverken specifikt for nyhedsbrevet eller for sitet generelt.

Tag jer derfor tid til at gå ud og finde nogle reps fra jeres tre (3!) målgrupper:

"A producer and/or a distributer that seeks innovation potentials in new markets
start-up company with a business idea
public organisation with a problem that seeks a technical solution"

Og snak med dem uforpligtende om hvad de måske kunne bruge af løsninger fra jeres side og få derigennem ideer til at vinkle jeres site herefter, evt. hvem af grupperne I helst skal fokusere på. Der er jo stor forskel på om du er et "start-up company with a business idea" som skal udvikles til en opfindelse eller om du er en "public organisation with a problem that seeks a technical solution". Du kommer til jeres website med to helt forskellige mindset og løsningsbehov.

Når I gjort ovenstående burde I også vide mere hvordan jeres nyhedsbrev skal vinkles og 'sælges' fordi nyhedsbrevet er et skærpet refleksion af alt hvad jeres site tilbyder generelt - ligesom lysstrålen fra et brandglas.

Håber det gav mening, ellers sig til.

(Nogle fede opfindelser I allerede har lavet, ellers - både vigtige og brugbare!) 

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 21:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Tja, det er jo næsten kun tid og fantasi, der sætter grænser. 

Giv folk en gave for at tilmelde sig. Gør reklame for gaven i mailsignatur, på virksomhedens sociale profiler, offline visitkort, til events.

Lav en blog, blog jævnligt, del blogindlæggene på virksomhedens sociale medier. 

Ring til nuværende kunder og spørg, om de vil på.

Gør det til en vane at spørge nye kunder. 

Lav en video om det.

Spørg samarbejdspartnere, om de vil markedsføre det. 

Skab mere trafik ved at bygge links og blogge andre steder, fx LinkedIn, Facebook, GooglePlus, Amino ... og lok folk til websitet og dermed nyhedsbrevet.

Find de fora, hvor jeres potentielle kunder er, læg mærke til, hvad de spørger om, hjælp dem med svar. 

Lav en brevkasse på jeres hjemmeside, som folk besøger. 

Skriv gode nyhedsbreve jævnligt - det renser også uinteresserede modtagere fra og tiltrækker flere gode.

Og sikkert meget mere ;)

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)