Det er netop de overvejelser, jeg gør mig, i relation til regeringens foreslåede pakke.
I regeringens nye plan foreslås nettokapitalindkomst beskattet med 35% uden loft. Det vil gøre det særligt attraktivt at vælge fremmedkapitalfinansiering i selskabsform i stedet for virksomhedsordningen - især når der er tale om en virksomhed med høj risiko, hvor man kan retfærdiggøre en høj markedsrente, som kan bekræftes af et par uafhængige banker.
Det andet spørgsmål er relevant i forhold til et andet af regeringens forslag. Regeringen foreslår skattefrihed for nye iværksætterselskaber i tre år. Her vil det være fordelagtigt at kunne vælge et lån med overkurs, hvis det er rigtigt, at overkursen først beskattes ved tilbagebetaling. På den måde kan man opnå skattefrihed for selskabet i tre år, og derudover nøjes med 35% på renten af lånet over de tre år i form af overkursen, hvis lånet forfalder efter tre år. På den måde får man både skattefrihed i tre år og lav 35% beskatning på renten over de tre år.
Men det afhænger naturligvis af, at pakken bliver vedtaget. Det viser i øvrigt også, at det er bedre for myndighederne blot at regulere de generelle satser, fordi detailregulering og særordninger skaber huller, der ikke var tilsigtet.