Hej. Jeg er ved at skrive en artikkel om overvågning, og om hvorfor folk er for eller imod dette, og forsøger at belyse emnet, fra flere sider, fordele som ulember.
Jeg håber nogle vil skrive deres svar, hvorfor de er for/imod, og deres køn samt alder.
Dette er ikke meningen det skal udmyndte sig i en debat... Håber i vil svare.
vh
stefan granholm
Computer reparation i Favrskov, Randers Hammel, Hinnerup og Hadsten.
M/32: Jeg er imod overvågning på alle fronter. Åragen er desværre for kompleks til ikke automatisk at udløse en debat, men jeg kan kort ridse op:
Overvågning har ikke en forebyggende effekt, viser utallige tilfælde
Politiet tilføjer selv, at de ikke ønsker udvidede beføjelser
Overvågning (ligesom så mange andre stramninger) baseres på enkelttilfælde
Der er stor risiko for, at det blot er atter en brik i puslespillet, der viser et billede af et overvågningssamfund med overmåde
De, der ønsker overvågning, begrunder det ofte i at de dermed føler sig mere trygge. Frasorteres disse personer, er der et markant flertal imod overvågning
Overvågning er resultatet af panik- og signalpolitik
Udformningen af overvågningsparagraffer er så fyldte med huller, at det er nemt at slippe udenom alligevel
Jeg har ikke lyst til at blive kigget over skulderen
Det er almindelig kendt, at folk, der forsøger efter bedste evne at overholde loven, ændrer adfærd, når de er bevidste om overvågning. Dette skaber flere gerningsmænd - også folk, der ikke ønsker at blive det
Grænserne for overvågning er slet ikke definerede - vi anerkender således i blind tillid at give carte blanche til vores ordensmagt.
For at kunne have tillid til overvågerne, kræver det, at de har tillid til os. Det har de øjensynligt ikke, da de føler sig nødsaget til at overvåge os.
Debatten om overvågning fremelsker det altid populære argument: "Dem, der ikke har noget at skjule, kan da ikke have noget imod overvågning".
Skulle dette udmønte sig i en debat, så er jeg klar til at argumentere.