Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

(Haster) IVS - Vil gerne lukke virksomheden, men har forsømt årsrapport, selvangivelse etc.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 14. Sep 16
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej derude,

Situationen er den, at jeg sidste år oprette et IVS med en kammerat, da vi havde planer om gøre forretning sammen. Vi må erkende vi har forsømt at vide nok om det, så vi er endt i en rigtig træls situation, og har brug for jeres hjælp. Vi har formodet at eftersom vi ingen aktiviteter har haft i virksomheden har haft, ikke har haft noget at skulle indrapportere til nogen. Det er vi selvfølgelig klar over nu ikke er tilfældet. Vi har rent faktisk derfor aldrig nogensinde fået oprettet en NEM ID til virksomheden, og har derfor ikke rigtig vidst der i det hele taget var en firma E-post. Flovt, men jeg må bare erkende det nu er situtionen.

Måden vi finder ud af at den er gal, er at jeg modtager en email, om at SKAT har sendt mig et brev om selskabsskat på E-post. Jeg går ind for at tjekke, men kan ikke komme ind med min private NEM ID. Umiddelbart tænker jeg at mailen fra SKAT kan være falsk, da der er stavefejl i den, for eksempel står der "meddelelsesakivet" med manglede "r". Jeg ringer dog alligevel til SKAT for at høre til det.

Sagen er så den at det er fordi vi skal lave selvangivelse for selskabsskat, og det er senest 1/10 - ellers er der dagbøder! Vi paniker selvfølgelig lidt, men går i gang med at arbejde på at løse situationen. Jeg finder frem til at vi må bestille en tast selv kode(leveringstid op til 6 hverdage). Når vi har den, burde vi ret nemt kunne selvangive, da vi jo hverken har haft nogle penge ind eller ud. Kun 2 kr i kapital i en kasse. I samme omgang vil jeg gerne høre SKAT til hvordan vi kan lukke virksomheden. Jeg får af vide at vi skal ordne selvangivelsen først, og derefter lave en "Selskabsangivelse for ophørende selskaber", og sende den til SKAT på deres mail system, og de vil så vende tilbage med en erklæring om vi ikke skylder penge. 

Indtil videre ok simpelt, men jeg tænker at jeg lige vil kontakte erhvervsstyrelsen, for at høre om hvad vi skal gøre ift. lukning hos dem. Desværre får vi her endnu en dårlig nyhed. De har sendt breve til os på E-post om manglende Årsrapport, som vi desværre heller ikke har skænket en tanke. Situationen er som jeg forstod dén at de har informeret os at vi har indtil på onsdag 21/9 til at lave det, holde generalforsamling og godkende den og så indsende. Og selv hvis vi får den ind i tide, kan vi risikere at de ikke når at behandle den i tide. Kan det ramme os? Hun fortæller så også om en senere frist, hvor vi vil få bøder indtil vi indsender den, og hvis vi ikke får den sendt bliver selskabet tvangsopløst. De fortæller samtidig at på grund af disse forhold og tidspunktet, kan vi heller ikke lukke virksomheden nu med betalingserklæring, og at det i øvrigt var svært fordi SKAT har en behandlingstid på 8 måneder ind vi kan få en sådan.

Min kollega ringer ligeledes til erhvervsstyrelsen, for at kunne se om han forstod det samme som mig om forholdene. Han blev informeret om at det måske var billigst bare at lade stå til, og lade selskabet blive tvangsopløst. På den måde ville det eneste vi ville miste være de 2 kr kapital. Dette kan jeg dog ikke få til at passe med de bøder man får personligt fra både erhvervsstyrelsen og fra SKAT. Derudover føler jeg ikke det er det rigtige at gøre? Jeg føler selvfølgelig et ansvar for at vi har startet op, som vi nu må mande os op og klare - hvis ikke det er for sent

Vi ønsker selvfølgelig at kunne klare det uden det koster os penge, og vi er to rimelig begavede mennesker, der godt kan sætte os ind i tingene hvis vi lige bruger tiden. Vi er normalt meget pligtopfyldende mennesker, og er meget flove at være endt i denne situation.

Er der nogen derude der vil hjælpe med hvad i ville gøre i situationen? Den plan jeg selv har lagt for forløbet sætter jeg lige ind nedenfor, så kan i eventuelt kommentere på denne. 

1. Lav årsrapport via Regnskab 2.0 på virk.dk. Research alle ting der skal udfyldes en efter en på nettet så vi får udfyldt korrekt. 
2. Lav proforma generalforsamling i morgen hvor vi skriver under på årsrapporten.
3. Indsend herefter i morgen til virk.dk årsrapporten
4. Når vi modtager TastSelv kode til SKAT; udfyld selvangivelse for selskabsskat gennem nødvendig research som (1).
5. Lav Selskabsangivelse for ophørende virksomheder ved SKAT, og bed dem om at lave en erklæring(skattekvittance?) til os.
6. Når erklæringen kommer retur fra SKAT engang i 2017; Lav 2017 selvangivelse hos SKAT, lav 2017 årsrapport efter samme model som 2016, luk virksomheden vha. betalingserklæring på Virk.dk

Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:37
Hvor mange stjerner giver du? :

pndo2:
Min kollega ringer ligeledes til erhvervsstyrelsen, for at kunne se om han forstod det samme som mig om forholdene. Han blev informeret om at det måske var billigst bare at lade stå til, og lade selskabet blive tvangsopløst. På den måde ville det eneste vi ville miste være de 2 kr kapital. Dette kan jeg dog ikke få til at passe med de bøder man får personligt fra både erhvervsstyrelsen og fra SKAT. Derudover føler jeg ikke det er det rigtige at gøre? Jeg føler selvfølgelig et ansvar for at vi har startet op, som vi nu må mande os op og klare - hvis ikke det er for sent

I dine sko ville jeg nok vælge bare at lade selskabet tvangsopløse. På den måde undgår I også bøderne. De falder ikke hvis I bliver tvangsopløst.

Tilmeldt 14. Sep 16
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok, jeg var af den opfattelse at bøderne kom til os personligt hver især. Kan de godt undgåes så?
Og gælder det både dagsbøder fra SKAT og boderne fra erhversstyrelsen?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46638
Fra  John Hannover Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :

bøderne kommer ved regnskabets aflevering. Lader i være så tvangslukkes det uden omk - andet end I skal svare på kreditorer osv og svare ærligt for ikke at få personlig hæftelse

Bagdelen er, at I for altid vil ha Tvangslukket med i jeres portefølje af selskaber i cvr.dk - hvilket ikke gavner i forhold til bank og omverden senere - men det koster ikkenår det er et selskab. Skylder i til skat vil det også kunne betyde krav om sikkerhed ved et fremtidigt selskab og I kan ikke stifte nyt under opløsningen som kan tage 6-9 mdr

Dit alternativ er boden på 3000 til hver ledelsesperson og så ind med regnskab og revisorerklæring

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 14. Sep 16
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 20:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok. Anbefaler du så også helt at lade stå til i denne situation?

Vi kan selvfølgelig let og gladeligt svare ærligt angående kreditorer osv., da vi ikke har haft en eneste aktivitet i selskabet, udover at oprette det.

Vi har ingen planer om at stifte nyt overhovedet, så en "karantæne" er intet problem. Jeg er ikke helt sikker på jeg har nogen fornemmelse af hvor "slemt" det er at have stående i cvr.dk at man har et tvangsopløst selskab? Er det noget der i så fald "kun" vil ramme os hvis vi en dag vil oprette virksomhed igen, og så skal ud at forhandle med bank/kunder/leverandører?

I forhold til SKAT, er jeg dog ikke helt sikker på jeg forstår "konsekvensen"? Anbefaler i, uanset vi undlader at lave årsrapport, stadig at man laver selskabsangivelsen? Eller skal vi også undlade denne?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46638
Fra  John Hannover Skrevet kl. 20:49
Hvor mange stjerner giver du? :

pndo2:

Ok. Anbefaler du så også helt at lade stå til i denne situation?

Vi kan selvfølgelig let og gladeligt svare ærligt angående kreditorer osv., da vi ikke har haft en eneste aktivitet i selskabet, udover at oprette det.

Vi har ingen planer om at stifte nyt overhovedet, så en "karantæne" er intet problem. Jeg er ikke helt sikker på jeg har nogen fornemmelse af hvor "slemt" det er at have stående i cvr.dk at man har et tvangsopløst selskab? Er det noget der i så fald "kun" vil ramme os hvis vi en dag vil oprette virksomhed igen, og så skal ud at forhandle med bank/kunder/leverandører?

I forhold til SKAT, er jeg dog ikke helt sikker på jeg forstår "konsekvensen"? Anbefaler i, uanset vi undlader at lave årsrapport, stadig at man laver selskabsangivelsen? Eller skal vi også undlade denne?

ja jeg ville nok lade tvangslukke helt enkelt og lade det stå til - i rammes kun hvis I en dag vil lave nyt selskab eller virksomhed ja

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 21:16
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Cookie - John Hannover:

pndo2:

Ok. Anbefaler du så også helt at lade stå til i denne situation?

Vi kan selvfølgelig let og gladeligt svare ærligt angående kreditorer osv., da vi ikke har haft en eneste aktivitet i selskabet, udover at oprette det.

Vi har ingen planer om at stifte nyt overhovedet, så en "karantæne" er intet problem. Jeg er ikke helt sikker på jeg har nogen fornemmelse af hvor "slemt" det er at have stående i cvr.dk at man har et tvangsopløst selskab? Er det noget der i så fald "kun" vil ramme os hvis vi en dag vil oprette virksomhed igen, og så skal ud at forhandle med bank/kunder/leverandører?

I forhold til SKAT, er jeg dog ikke helt sikker på jeg forstår "konsekvensen"? Anbefaler i, uanset vi undlader at lave årsrapport, stadig at man laver selskabsangivelsen? Eller skal vi også undlade denne?

ja jeg ville nok lade tvangslukke helt enkelt og lade det stå til - i rammes kun hvis I en dag vil lave nyt selskab eller virksomhed ja

vh John H

Konsekvensen af et tvanglukket selskab behøver ikke få store følger for eftertiden. Det er altså en overdrivelse.

Et er at personer med en stribe af konkurser/tvangsopløsninger i bagagen kan opleve en hårdere behandling fra banker, men det er altså ikke facit med en enkelt tvangsopløsning i bagagen.

Herudover må jeg også tilføje at jeg oplever medarbejderne i erhvervsafdelingerne som professionelle folk der ikke kun skeler på selskabshistorik, men anvender et mere samlet billede i deres behandlinger.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :

"Rammes måske" er vel mere rigtigt at sige. Som systemet er nu er det jo nærmest almindeligt at lade sig tvangsopløse.

Tilmeldt 14. Sep 16
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svarene indtil nu til jer alle.

Jeg føler mig nu rimelig sikker på at tvangsopløsningen er en mulighed, som vi jo desværre bliver nødt til at overveje. Vi har netop bestilt NemID og TastSelv kode til SKAT i dag for at kunne komme på systemerne, og vi er selvfølgelig nervøse for hvad der gemmer sig derinde...

Hvis vi vælger at vi vil lade tvangsopløse, bare lige for at være helt sikker på at jeg forstår jer korrekt, vil jeg lige høre jer om vi helt bogstaveligt bare skal lade stå til med alt? Altså ikke foretage os noget overhovedet i forhold til selskabet? Eller er der et eller andet vi bør gøre, for at vi ikke får yderligere problemer, eller rammes økonomisk? 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)