Antag at jeg i min virksomhed i 2015 har 500k stående.
Jeg skal samme år bruge nogle penge i privat regi og tager derfor hele beløbet ud af virksomheden. For dog at undgå at skulle betale topskat vælger jeg at bogføre den ene halvdel af pengene som hævet i 2016.
Jeg har lige et begynderspørgsmål omkring bogføring af hævninger i en virksomhed (i virksomhedsordningen), måske nogen kan hjælpe?
Antag at jeg i min virksomhed i 2015 har 500k stående.
Jeg skal samme år bruge nogle penge i privat regi og tager derfor hele beløbet ud af virksomheden. For dog at undgå at skulle betale topskat vælger jeg at bogføre den ene halvdel af pengene som hævet i 2016.
Er det egentlig tilladt?
Undskyld mit lidt "flabede" svar, men dit spørgsmål er lidt i stil med "må jeg køre 180 km/t i byzonen?"
For at svare på dit spørgsmål, nej du må ikke bogføre hævninger på andre tidspunkter end hvor de egentlig foretages!
Det du skulle have spurgt om var nok nærmere; hvordan kan man med en VSO få penge ud af virk uden at skulle beskattes af hele hævningen?
Der er bestemt muligheder ved en VSO, men som regel kræver det lidt planlægning inden selve dispositionen hæves. Bare et simpelt eksempel på hvordan du kunne være foretaget; du hæver 250 t.kr. i 2015, får et midlertidig overtræk på din private kassekredit indtil 2016 hvorefter de resterende 250 t.kr. hæves.
Med andre ord, så stil dit spørgsmål næste gang inden du hæver alle likviderne.
Der er bestemt muligheder ved en VSO, men som regel kræver det lidt planlægning inden selve dispositionen hæves. Bare et simpelt eksempel på hvordan du kunne være foretaget; du hæver 250 t.kr. i 2015, får et midlertidig overtræk på din private kassekredit indtil 2016 hvorefter de resterende 250 t.kr. hæves
helt enig - dog med tilføjelsen - at det jo kun fungere hvis det er midlertidigt man har dette overskud, for ellers vil man jo i 2016 igen have penge man ikke kan hæve
På den led giver VSO jo mest mening i forhold til topskat, hvis man har svingende resultater - store overskud visse år, mindre, eller tab - andre år.
Ellers kan VSO jo ende værre end alm personskat, hvis man f.eks ikke får hævet helt til topskattegrænse hvert år, og så ender med en opsparing som altid vil udløse topskat. Lidt forsimplet ville jeg sige, man bør altid hæve helt op til topskat + indbetaling på en ratepension som jo giver fradrag i topskatten - hvert år og alternativt, hvis topskat er den store lidelse, anvende livrente
vh john Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Der er bestemt muligheder ved en VSO, men som regel kræver det lidt planlægning inden selve dispositionen hæves. Bare et simpelt eksempel på hvordan du kunne være foretaget; du hæver 250 t.kr. i 2015, får et midlertidig overtræk på din private kassekredit indtil 2016 hvorefter de resterende 250 t.kr. hæves
helt enig - dog med tilføjelsen - at det jo kun fungere hvis det er midlertidigt man har dette overskud, for ellers vil man jo i 2016 igen have penge man ikke kan hæve
Den kan jeg ikke helt følge. Hvis man har 500 t.kr. i likvider inde i VSO'en så kan man uanset overskud til hver en tid hæve dem, om det er klogt er i princippet en hel anden snak.
Mit eksempel har i sig selv intet med overskud at gøre, det er blot en måde til at periodisere en kontant hævning i VSO.
Den kan jeg ikke helt følge. Hvis man har 500 t.kr. i likvider inde i VSO'en så kan man uanset overskud til hver en tid hæve dem, om det er klogt er i princippet en hel anden snak
javist - det jeg skriver er blot - at det jo ikke hjælper så meget at fremskyde det ved at tage 250 (og ramme topskat for 2015) og så skyde 250 til 2016 - hvis man også i 2016 har samme problem, for så står man vel alt andet lig med 750 i 2016 samlet de 250 + nye tjente 500 - under forudsætning af at de 500 vel er det som er tjent i 2015 og så også kommer i 2016 (eller mere))
Det er derfor jeg skriver, at VSO i forhold til topskat ikke er så egnet, hvis man hvert år har topskat, men mere egnet hvis indtægten svinger, så man kan fordele de og dårlige år til at ligge lige under topskat hvert år
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Den kan jeg ikke helt følge. Hvis man har 500 t.kr. i likvider inde i VSO'en så kan man uanset overskud til hver en tid hæve dem, om det er klogt er i princippet en hel anden snak
javist - det jeg skriver er blot - at det jo ikke hjælper så meget at fremskyde det ved at tage 250 (og ramme topskat for 2015) og så skyde 250 til 2016 - hvis man også i 2016 har samme problem, for så står man vel alt andet lig med 750 i 2016 samlet de 250 + nye tjente 500 - under forudsætning af at de 500 vel er det som er tjent i 2015 og så også kommer i 2016 (eller mere))
Det er derfor jeg skriver, at VSO i forhold til topskat ikke er så egnet, hvis man hvert år har topskat, men mere egnet hvis indtægten svinger, så man kan fordele de og dårlige år til at ligge lige under topskat hvert år
vh John Hannover
Vi er ikke uenige, tror bare vi taler forbi hinanden.
I forhold til trådstarters spørgsmål er min kommentar egentlig bare, jo senere man tænker over sine hævninger jo svære er det at disponere skattemæssigt optimalt. Og at man self skal opgøre hævekontoen på tidspunktet for hævning.
I forhold til hvor VSO helt generelt, så er jeg helt enig i at VSO er et rigtig godt værktøj (hvis det bruges korrekt) til at udjævne indkomster.
Tak for svarene! Jeg havde godt tænkt på det med kassekredit, men det virker bare ret skørt (og dyrt) at tage en sådan kredit når pengene jo står der på kontoen (og også den moms der senere skal betales).
Men hvad nu hvis man i 2015 får en faktura til betaling i 2016, men vælger at lave betalingen med det samme - så har man hævet penge i 2015 men man bogfører udgiften i 2016. Må man ikke godt det? Og er det ikke stort set det samme som hvad jeg overvejede at gøre..
I øvrigt hæfter jeg mig ved at SKAT i reglerne her (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1948870) vist ikke nævner noget om hvordan man specifikt disponerer over sine konti i forskellige banker - det er selve regnskabet der 'tæller'?
Men hvad nu hvis man i 2015 får en faktura til betaling i 2016, men vælger at lave betalingen med det samme - så har man hævet penge i 2015 men man bogfører udgiften i 2016. Må man ikke godt det?
det er farligt at køre VSO med begrænset viden om VSO og regnskab - uden at tage en revisor eller tilsvarende ind
En faktura bogføres ikke efter betalingsdato men som udgangspunkt efter fakturadato - ganske som ens egne fakturaer fra 2015 bogføres i 2015 selv om de er til betaling i 2016. Hvad der står på en konto er også helt uvæsentlig for resultatet som sådan, der kan sagtens stå 500.000 kr selv om resultatet måske er 250.000 kr- netop grundet f.eks. moms og regninger man ikke har betalt. Dine private hævninger i 2015 vil have været opgjort i din selvangivelse for 2015 - og vel via mellemregningskonto normalt? - Bemærk teksten i skats:
Kravet om, at samtlige overførsler mellem virksomheden og privatøkonomien bogføres særskilt, indebærer ikke, at den selvstændige på overførselstidspunktet skal tage stilling til, om beløbet skal anses som en hævning af optjent overskud eller som en overførsel fra mellemregningskontoen. De foretagne overførsler kan fordeles mellem hævekontoen og mellemregningskontoen efter indkomstårets udløb.
Jeg synes du skal bruge en smule penge på en bogholder online/revisor, så du ikke pludseligt har gjort galt med dit brug af VSO. Med topskatteproblemer må der være råd til at få den hjælp.
venligst John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Hej John Tak for info, ja der er nok mange faldgruber.. hvor finder jeg en god revisor? (vil gerne finde én som ikke tager al kontrol fra mig, eller overkomplicerer tingene) Vh Søren
Bliv gratis medlem
Opret bruger