Vi er en lille virksomhed som altid har sværget til selv at booke vore møder for på den måde at have 100 % styr på kommunikationen med vore emner/kunder.
Vi er nu imidlertid nået til et punkt hvor omfanget af de øvrige salgsopgaver ikke levner os meget tid til arbejdet med at sikre aftaler i kalenderen. Vi har derfor bestemt os for at forsøge at lade et bureau ringe nogle af vore emner igennem, og derefter se om det bedre kan betale sig for os på den måde.
Vi er en niche-virksomhed som henvender os til institutioner for handicappede og det er således også disse emner der skal ringes til. En seriøs og tillidsvækkende approach er et must, og vi ser umiddelbart den perfekte mødebooker som en middelaldrende kvinde der har tidligere erfaring som sygeplejerske, sosu-assistent e.l. og som samtidig er god til mødebooking.
Har du et bureau der kan håndtere dette, eller er du en person som mener at besidde det vi søger, så send os en besked via Aminos system, og lad os tage den derfra.
Jeg har tidligere arbejdet for et firma, som kan klare den opgave du beskriver. Pt. "låner" jeg kontorplads hos dem til mit eget firma, så jeg kan sagtens få ejeren til at kontakte dig pr. mail, hvis du skriver den her...
De arbejder med andre TM produkter, inden for den katogori som man kalder "blød" telemarketing. Altså ikke noget med at stoppe noget ned i halsen på folk eller pistol salg.
Jeg har endnu ikke modtaget noget fra dig!? Men du kan evt. selv tage fat i ham. Du kan fange ham på følgende mail adr. ka@ firmafordele.dk og blot hils fra Chris, så ved han hvad det drejer sig om. De har forskellige tele sælgere siddende, både mænd/kvinder og ældre/yngre. Jeg ved Kim (som ejer firmaet) har mange års erfaring med telemarketing og de tager jævnligt opgaver ind. Måske kan du få dem til at prøve booke nogle møder gratis først, for lige at teste det af...
Hej Chris,
Jeg skrev til dig den 9/1 via Aminos PM-system, men den har du så ikke fået.
Tak for yderligere info. Jeg kontakter Kim i næste uge.
Mvh
Claus
Jeg ejer et callcenter i København med i dag 15 phonere - Mere end 90% af vores opgaver er indenfor kategorien mødebooking. Det mest interessante ved PB MarketingApS er phonerne.
Gennemsnitsalderen er ca 36-37 år. Anceniteten er høj og både den teoretiske og praktiske baggrund er stærk. Alle phonere ved PB Marketing ApS er fuldtidsansatte og fastlønnede.
Det vil helt sikkert være en phoner, der passer den profil I søger.
Vi søger gerne et kontinuerligt samarbejde omkring mødebookingen, men vi er naturligvis også bevidste om at I i første omgang gerne vil se os an. Derfor indleder vi som hovedregel et samarbejde med et pilotprojekt over ca. én uge, hvorefter vi evaluere.
Ring eller skriv gerne, hvis du ønsker et oplæg fra os eller hvis du ønsker et uforpligtende møde omkring mulighederne.
Hej Claus,
Det er desværre et fænomen mange af os små virksomheder rammes af! Mødebooking er og bliver en tidsrøver! Et par hint til hvordan du løser opgaven på bedst mulig måde.
1. Studerende fra et "bureau"
Er det en kontinuerlig proces, så kunne du faktisk overveje, at ansætte en "studerende" på deltid. Der findes organisationer der varetager feriepenge, sociale omkostninger mv. så du blot køber arbejdskraften hos bureauet - som et slags vikarbureau. Fordelen er at du få en medarbejder du køber de timer du ønsker at bruge ham/hende og dermed også muligheden for at udvælge den medarbejder du ønsker at have "ansat". Dermed også muligheden for at "uddanne" eller fylde viden på den medarbejder du får. Timeprisen er lidt højre end hvis du selv ansætter - men så skal du ikke sloges med det administrative!
2. Telemarketingsbureau
Udmærket - men vær MEGET obs på hvem du får fat i! Nogle lønner deres phonere pr. booket møde og det giver ofte mange bookede møder, som der ikke er kød nok på - ganske enkelt fordi phoneren ikke bruger tid nok på at få afdækket den potentielle kundes behov - det handler jo bare om at få booket et møde. Men der er masser af bureauer der gør det rigtigt godt - så vær obs på, at finde et breau hvor du selv kan være med til at vælge phoneren og deltage i "uddannelsen" af personen, så de får sagt de ting der er vigtigt for jeres virksomhed forud for et møde! Så kan du også være ganske godt kørende her.
Min erfaring er bare at man opnår den absolut bedste hit-rate ved at have en intern bookning. Hermedtages ikke bare de bookede møder, men også aflysninger af bookede møder. Kvaliteten af de bookede møder er oftest bedst, når man selv har fingeren med i spillet - ikke som mødebooker, men når personen sidder i virksomheden der bookes for. Så er man en del af "kulturen" og det RUSH det giver, når man får et møde på plads!
Håber du kan bruge noget af det - held og lykke med projektet.