Hvordan er man stillet som almindelig medarbejder (sælger) på funktionærloven hvis man bliver fyret, selvom virksomhedens ledelsen har vished om, at virksomheden er ved at blive solgt? Dette kan alt andet lige medvirke til en lavere salgspris for opkøbende virksomhed, når lønninger, provision, ferie, pension med mere kan spares, så vidt jeg kan forstå det, er alle medarbejdere sikret ved opkøb af virksomheden dvs. fortsætter på nøjagtig samme vilkår i den nye virksomhed.
Mit spørgsmål er derfor om min opsigelse overhovedet er lovlig?
Virksomhedens begrundelse var virksomhedens dårlige økonomi, men dette er ikke en nyhed da virksomheden har kørt med underskud i 4 år. Derfor er min egen vurdering at begrundelsen er meget vag.
Dette kan alt andet lige medvirke til en lavere salgspris for opkøbende virksomhed, når lønninger, provision, ferie, pension med mere kan spares,
Du mener vel købspris? Det kan vel også give en højere pris, hvis man kan godtgøre at virksomheden er trimmet?
Med hensyn til dit andet spørgsmål: Hvis en medarbejder skal fyres før et forestående salg, skal dette ske på et rimeligt grundlag - så ja det kan være fuldt lovligt. Gyldige årsager kan være økonomiske årsager, organisatoriske ændringer m.m. Det er arbejdsgiver der skal bevise at fyring er rimelig. Alt andet lige kender jeg ikke din situation, men mener du at at fyringen ikke er rimelig, så er du nødt til at have juridisk hjælp, det kunne f.eks. være via fagforening hvis du har en sådan.
Virksomhedens begrundelse var virksomhedens dårlige økonomi, men dette er ikke en nyhed da virksomheden har kørt med underskud i 4 år. Derfor er min egen vurdering at begrundelsen er meget vag.
Det er så ikke en vag begrundelse i min verden, jeg tror du har en dårlig sag.
Virksomhedsoverdragelseslovens § 3 ”Afskedigelse på grund af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf anses ikke for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer." Hvis dette er kriteriet, kan jeg ikke se nogen beskæftigelsesmæssige ændringer i forbindelse med overdragelsen.

Nu er det ikke virksomhedsoverdragelsen som er givet som grund for afskedigelsen, hvis jeg har forstået dit indlæg korrekt, men derimod den økonomiske situation.
Det er muligt at det hænger sammen, men kan du påvise at du ville have beholdt dit job, såfremt der ikke var den planlagte overdragelse? og kan du bestride at virksomhedens dårlige økonomi ligger til grund for afskedigelsen?
Jeg kan dog godt forstå at man som medarbejder bliver skuffet/vred mm når man modtager en opsigelse, men det at virksomheden overdrages betyder ikke nødvendigvis at virksomhedens situation forbedres.
Tak for svar. Af respekt for pågældende virksomheder kan jeg ikke gå mere i detaljer, men min overbevisning er at opsigelsen er ugyldig. Har fremlagt sagen for DJØF som vil vurdere om fyringen er gyldig eller ej.
Kan desværre ikke gå yderligere i detaljer om sagen, men poster resultatet så snart jeg har et.