Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Iværksætterfælleskab

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Aug 07
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 22:13
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej

Jeg har i flere år gået med en drøm om at blive iværksætter. Ligesom så mange andre har jeg masser af mere eller mindre unikke ideer. Jeg har også haft så småt gang i et par af dem, uden at det rigtigt er blevet til noget.

Mit største problem er at motivere mig selv. Det er ikke noget problem når jeg ingår i et indbyrdes arbejdsfællesskab. Jeg er hverken doven eller dum, men nok ofte usikker på hvordan jeg skal vælge at gribe tingene an. Derfor har tanken om at starte et iværksætterfælleskab af en eller anden form kommet til mig.

Jeg forestiller mig en gruppe på 3-5 personer, med hver sine kompetencer. Hver især laver et indskud til startkapital og nogle ansvarsområder. Den første stykke tid skal gå med ideudveksling og udvikling. hvorefter der bliver valgt et projekt som man går igang med. Efterhånden som projektet kommer op at køre, finder man en udefra kommende person til at styre projektet, mens arbejdsfælleskabet fortsætter som medejere, men som en slags bestyrelse/konsulenter.

Hvad siger i lyder tanken utopisk? Er der nogen der kan følge mig? Er der noget man specielt skal være opmærksom på? Hvordan er det smartest at finde det rigtige fælleskab? osv...

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 22:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville netværke for at lære andre at kende, hvem man kan stole på og hvem der kan hvad. Samtidig tillære mig et eller andet som andre ser en ide i, i en virksomhed. Jeg kan ikke forestille mig at starte en virksomhed op på den måde du beskriver medmindre jeg kender de andre rigtigt godt. En eller anden dag tjener virksomheden penge og så kan det værste komme op i folk der før var ens "venner". Ikke at jeg selv har prøvet det.

Mvh Jesper

Fra Aalborg
Tilmeldt 28. Mar 07
Indlæg ialt: 489
Fra  Holm Ingemann ApS Skrevet kl. 00:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med Jesper, dog også kun ud fra historier.

Men jeg synes din idé er god, og jeg er helt sikker på at der er folk der er friske på den.

Jeg har dog bedst erfaring med at starte ting op selv.

En bekendt af mig startede en ide op med en af hans venner for mange år tilbage.
Det endte med at det var ham vennen der sad ved telefonen da deres firma blev solgt, og sjovt nok fik min bekendte ikke nogen bid af kagen. Det måtte gå igennem retten, og der fik han et virkelig sølle beløb. Tror det var nogle hundrede tusinde - men kan ikke huske tallet præcist. Nu tænker i sikkert "Sølle beløb - hvad tænker han på?" men i forhold til det solgte beløb var det ikke meget..

Manden der snød min bekendte er i dag en af Danmarks 50 rigeste mænd - men han har faktisk ikke fortalt mig hvem han er.

Men en sjov historie, hvordan en ungdomskammerat lige pludselig bliver en fjende.

Min historie skal ikke tolkes som at man ikke skal starte virksomheder op sammen - overhovedet ikke. Bare se Peter Forchhammer, han er virkelig god til at vælge sine "venner" og lave fede forretninger.

- men pas på!

Arbejder med ejendomme i Aalborg gennem Holm Ingemann

Fra Hillerød
Tilmeldt 22. Mar 06
Indlæg ialt: 1711
Fra  Cygnet Skrevet kl. 08:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nim,

Jeg kan sagtens følge dig et langt stykke af vejen, jeg kender godt følelsen af man arbejde lidt bedere når man sidder sammen med andre og kan få noget response på sine tanker og problemstillinger. Jeg går selv meget og overvejer om jeg skal have en form for partner ind i min virksomhed i form af en programmør, me det er også et stort ansvar og mange ting man skal tage højde for - og sikkert mindst lige så mange ting som man ikke kan tage højde for.

Men en alternativ løsning og tilgang til det problem du står i, kunne også være at komme til at sidde i et kontorfællesskab. Jeg ved ikke hvor du er bosiddende og hvilken kompetencer du kigger efter hos folk. Men jeg har netop her den 1. januar startet et kontorfællesskab op i København, der vil i alt komme til at kunne sidde 8-10 personer hernede og indtil videre er vi 3 Amino'er der sidder her. Tanken er bestemt at vi skal bruge hinanden til de ting vi har mulighed for og skabe en masse synergi hernede. Og allerede i fredags blev vi færdige med den første leverance i fællesskab, så det tegner til at blive godt. Inden det kommer til at virker som alt for meget reklame, kan jeg sige at vi på fredag holder reception hernede, det kan du læse mere om i denne tråd og så kan du se mere på hjemmesiden: kontorfællesskab : duckyard

Hvis du vil vide mere, så giv mig endelig et kald på 61 30 75 60 eller en e-mail til ks(add)cygnet.dk

 

Kristian Deiborg

ROI-hunter for Bodylab

Tilmeldt 3. Aug 07
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 11:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa tak for jeres indlæg, jeg har selv været indeover flere af jeres overvejelser.

Som jeg ser det kan man finde samarbejdspartnere på 3 forskellige måder:

Blandt venner:
Fordele: Man ved som regel hvad de står for, kender deres kompetencer og erfaringer
Ulemper: Det er aldrig en god ide at blande venner og økonomi, venner kan ofte overraske når det pludseligt bliver mere og andet end venner

Igennem annonce eller opslag, eks på Amino:
Fordele: Man kan opretholde et professionelt samarbejde, man kan udvælge blandt og søge efter personer med bestemte kompetencer og erfaringer. Man vil måske kunne nå længere ud end til via sit netværk, og derigennem finde folk med højere kompentencer.
Ulemper: Selvom man  måske er god til at skue hunden på hårdene, er risikoen for at købe katten i sækken noget større.

Ved at udbygge sit netværk:
Dette ser jeg som en kombination af de to ovenstående. Personer man møder gennem netværk, kan let gå hen at blive venner, men man risikerer også at selvom man føler et venskab at så køber man katten i sækken. Det er lidt tale om en balancegang, som man må prøve at finde. 

Jeg tror min konklusion er at prøve igennem netværk, og hvis der så er en bestemt kompetence man mangler, må man søge den igennem annonce/opslag. Mindst af alt tror jeg at jeg ville bryde mig at indgå samarbejde med mine venner. 

@ Kristian Sørensen: Tak for tilbuddet, men jeg takker nej. Jeg bor i Aalborg, og jeg tror ikke at et kontorfællesskab ville opfylde mit behov til fulde. Generelt synes jeg det er en god ide med kontorfælleskaber og jeg ønsker dig alt held og lykke med det:)

  

Fra Viborg
Tilmeldt 2. Jan 07
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 16:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har - ligesom jeg læser hos flere - selv gået rundt og virkelig følt jeg manglede sparring med en der forstod mig! Men ikke nødvendigvis med en der lige var med i min forretning. Fordi det manglede, så var jeg i sommer - sammen med andre amino brugere - med til at starte et netværk op for netop iværksættere, så vi kan mødes med LIGESINDEDE og drøfte alverdens emner.

Det er jo altid muligt mærkeligt og ikke-mærkeligt jeg til tider har brug for sparring omkring! Derudover er det bare fedt at høre om andres erfaringer med revisorer, advokater, valg af virksomhedstype/registrering, valg af pc og telefon og hvad ved jeg. Der er tusind ting jeg kan få ud af at netværke med andre iværksættere (og etablerede virksomheder).

Føler I seriøst for et være med i et netværk, så er der faktisk lige startet et formaliseret netværk for iværksættere. Den første afdeling er startet i Århus og der arbejdes på opstart på Fyn og på Sjælland - højst sandsynligt bliver det Odense og København, men det er vist ikke helt på plads endnu.

Bor I i nærheden af Århus så er der årets første aften den 30. januar i Århus C! Hvor KPMG er værter og hvor der både er speednetworking og input til En effektiv forretningsplan - samt muligheder for netop at møde andre iværksættere og komme ind i et sammentømret netværk der udvider sig hele tiden.

Fra aarhus
Tilmeldt 7. Jan 08
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 22:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej :)

Ja jeg er først lige startet op og jeg mærker allerede nu udfordringen :-)

Det nætværks møde d 30 i Århus... lyder super spændende.

Jeg er meget intereserret :D 

Ku man få nogle mere specifikke oplysninger...

Som: Skal man tilmelde sig? Hvem er KPMG? og hvor er det? 

 

Fra Viborg
Tilmeldt 2. Jan 07
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 10:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg ved hvad du mener :)

Jeg kan sende dig invitationen - af en eller anden årsag er det ikke til at kopiere den ind her, men mail mig på janet@evat.dk  så får du den fluks - sammen med mere info!

 Mange hilsner
Janet.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)