Held og lykke . lad os endelig høre hvad der sker i sagen fremover. |
Hej Thimsen,
Du er nu ikke den første der er taget med kopi varer, og du bliver heller ikke den sidste. Du skal huske at, der er grænser for, hvor meget rettighedshaver kan kræve I godtgørelse, også selvom piratkopieringsadvokater er ret sultne.
Nu ved jeg ikke om der er lavet en fortoldning på brillerne, for jeg syntes ikke at kunne læse om de kommer udefra eller indefra EU, men det virker som om at SKAT, har udtaget brillerne på baggrund af en fortoldning, for jeg har ikke rigtigt hørt om storstilede pirat kampagner fra deres side. Men SKAT har faktisk hjemmel (og pligt) til at kontrollere vareførsler fra EU, det er bare uhyre sjældent det sker. Hvis der er en fortoldning og den er lavet til et firma, så er du virkeligt fanget, for så kan der absolut ikke være tvivl om, at varen er indkøbt til vidersalg, derfor vil du heller ikke kunne trække "dummekortet" men som nævnt, det kan du se udfra fortoldningen, hvis du har fået den, ellers kan den helt sikkert rekvireres, hos den speditør eller kurer du skulle have fået brillerne hjem fra.
Men hvis jeg var dig, ville jeg forlods tage kontakt til LV, beklage hvad der er sket, og prøve at få en aftale med deres advokat, starte med at tilbyde at brillerne bliver destrueret. Prøv at få ham til at lukke sagen uden alt for meget advokat og retssag (det er nemlig helt op til rettighedshaver, om der skal være en retssag) også selvom han kræver 20 - 30 - 40 - 50 tusinde kroner, så meget tror jeg næppe det bliver, så skal du sætte det op imod, at du helt sikkert vil tabe en retssag, og derfor kommer du lige så sikkert til, at skulle betale din advokats løn plus deres advokats løn, og sidst jeg hyrede en advokat var det noget I stil med 2500 pr time, så der skal faktisk ikke mange timer til før det er bedre bare at betale.
Held og lykke, og husk at opdater os andre om hvordan din sag skrider frem.....
Importchefen