Er ved at sparke liv i min blog igen - havde egentlig tænkt mig nu at skrive den på dansk. Dels fordi jeg trods alt burde være bedre til at udtrykke mig på dansk og dels fordi det begrænsede publikum jeg har er dansk. Bloggen er primært om aktuelle politiske emner og kodning. En lille uhensigtsmæssighed er at kodning generelt er på engelsk, så der vil uværgeligt snige sig en del engelske udtryk ind hist og pist (jeg har aldrig været fan af magnetpladelagre og flydende krystal skærme). Jeg har nu skrevet et par indlæg på dansk, men har svært ved at vurdere om det bliver danglish og kommer til at virke rodet?
*hehe* Tjaah, jeg ved nu ikke om dansk og engelsk virker rodet... jeg synes nu mere det er "politiske emner og kodning" der virker rodet! Sådan personligt, så gider jeg aldrig læse fagartikler fra et site som er farvet på den ene eller anden måde. Det er to ting jeg helst ser adskilt...
Dansk og engelsk på et site eller blog, kan man lidt bedre holde styr på, vil jeg mene. Du kan sikkert lave en snedig menu oppe i toppen, der gør det nemt at navigere mellem sprogene :)
Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår hvad du mener.
Med hensyn til dansk/engelsk - jeg har kun tænkt mig at skrive på et af sprogene. De gamle indlæg ligger på engelsk - og de nye vil (i fald jeg skifter) være på dansk. Dvs. at side-baren, navigationen skifter jeg til dansk. Spørgsmålet var mere om det giver mening at skrive om kodning på dansk.
Med hensyn til en eventuel politisk farvning af et fagteknisk indlæg... uhm... hvordan gør man det? Skriver socialdemokratiske programmører anderledes kode end en konservativ?
Men tak for kommentaren - jeg fik noget at tænke over.
Jeg kom bare til at tænke på en herinde, som begyndte at skrive at han startede en blog for poker, og jeg tænkte - det lød da fint - ville jeg følge lidt med... Indtil han begyndte at skrive politiske indlæg om hvor meget han hadet nogle partier etc etc... og jeg har ikke gidet læse på den blog siden da. Og det er primært fordi jeg ikke gider have folks politiske budskaber løbende med at jeg prøver at blive informeret.
Så det er ikke så meget i den stund du skriver om programmering, det er mere hvis du lægger politiske indlæg ved siden af ;)
Men ser da frem til at se dine blogs ang. programmering!
Ahh - så forstår jeg bedre. Det er helt klart en smagssag om man kan lide blogs med varieret indhold. Jeg kan selv godt lide at det er noget forskelligt, hvis folk bare fatter at dele det i kategorier/tags, så man ret hurtigt kan skippe et uinteressant indlæg.
I mine øjne er en blog beregnet til at skrive om de ting, der interesserer én - generelt er jeg ikke meget for 'firma'-blogs og blogs, der kun er lavet for at tjene penge på Adwords. Hvis jeg skal finde noget seriøst kode, leder jeg for det meste heller ikke i blogs (med få undtagelser med chef-udviklere mv.). Men jeg forstår din pointe.