Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SØGER HJÆLP - opstart af eget tøjmærke. men HVORDAN?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Mar 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære alle aminoer. 

Jeg er helt ny i denne verden. Jeg har brugt de sidste mange uger på at læse nettet tyndt, for at finde svar på de spørgsmål jeg tumler med. Jeg håber derfor der er nogle flinke mennesker, som kunne tænke sig at hjælpe mig lidt, og få mig videre med min drøm. 

Det skal lige siges, at jeg ikke ANER hvordan det hænger sammen i den virkelige verden. Så hvis du har prøvet hele baduljen før, så er du velkommen til at komme med inputs. 

Jeg vil gerne starte mit eget mærke, med børnetøj. 

Jeg vil gerne starte med enkelte stykker tøj, da jeg allerede kan regne ud, at det er meget dyrt at importere/producere tøj, samt vil jeg gerne finde ud af om interessen for tøjet overhovedet opstår. 

Samt ved jeg, hvilket materiale jeg gerne vil have tøjet syet i. Jeg har også lavet mønstre/tegninger af hvad jeg gerne vil have på tøjet. 

Så her kommer mine spørgsmål. Hvordan får man kontakt til fabrikker i udlandet, som kan producere mit tøj? Sender man stof der ned, eller har de det? Hvad med de tegninger jeg har lavet af mønstrene på tøjet, hvordan får de det på stoffet? 

Er der nogle steder man kan få mindre ordre, 100 stk pr design måske? 

Laver man oftest prototypen i Danmark og sender med? 

Jeg ved det er mange spørgsmål. Måske også lidt dumme. Men jeg håber i bærer over med mig, og har lyst til at give mig nogle svar og råd med på vejen. 

På forhånd mange tak. 

Mvh Camilla N. 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Camilla - dit projekt lyder vældig godt.

Jeg har ingen erfaring inden for tøjbranchen, men jeg har dog nogle venner, som har, og derfor har jeg fået lidt info.

Jeg tror, at du skal passe på med at adskille på børnetøj (det, som du vil producere), fordi det er vel det samme - bare i en anden størrelse.

Du kunne eventuelt forhøre dig overfor nogle andre, mindre tøjmærker, om de er flinke og vil give dig en mail eller et telefonnummer på en leverandør

Jeg ved, at det populære, danske børnetøjsmærke, PompdeLux har gjort det, som du også vil gøre - eller ihvertfald noget, som minder om. 

Hvad angår 100 stk., så tror jeg desværre, at det bliver svært - men ikke umuligt. Det kan være, at nogle vil sende dig en "test" på 100 stk., men ellers er det lidt større ordrer, som fabrikkerne søger. Det dyreste for dem, er nemlig at starte produktionen. Jo flere stykker tøj, som de producere, jo mere falder deres variable enhedsomkostninger - altså, prisen pr. stk.

Det siger jo sig selv, at hvis det koster 10.000,- at starte en produktion, men 2 kr. pr. stykke tøj - så kan det bedre betale sig at producere 100.000 stykker tøj end 100.

Jeg håber, at jeg kunne hjælpe.

Mvh.

Kasper Friis

Tilmeldt 29. Mar 16
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper.
1000 tak for at du tager dig tid til at svarer mig. Det hjalp!

Jeg har også tænkt mig, at prøve at skrive til nogle mindre virksomheder, og håbe på at de vil give lidt informationer.

De kontakter som du har i tøj-verdenen, er det nogle jeg evt. må prøve at skrive til?

Jeg synes det er svært hvor man skal starte henne. Da jeg som sagt, ingen forstand har på denne verden. Så jeg håber jeg kunne snakke med en, som ligesom kan fortælle mig hvordan man kommer fra a til b.

Jeg synes selv - at jeg har fundet på noget godt. Noget som mangler. Jeg har undersøgt børnetøjsmarkedet tæt, det seneste 1,5 år og synes jeg ved hvad kvinder vil have til deres børn og hvad det er yt.

Jeg har ligeledes INGEN ide om hvad det koster at producere tøjet? Hvis jeg nu vil have 200 stk af 5 forskellige styles, er det så 5, 10, 15, 20, 100.000 kr? Det skal ingen hemmelighed være, at jeg ikke har fandens mange penge at starte med. Men der findes vel nogle, som har startet på bunden som mig.

Mvh Camilla

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)