Har en masse bilag fra køb i supermarkeder som jeg skal have bogført, men flere af dem er ved at være utydelig. Har prøvet at scanne dem ind, men det bliver ikke bedre, Hvordan stiller jeg mig i den situation? Ofte har bilag fra butikker med, at miste farven med tiden, men hvordan sikre man sig mod det og hvad gør man når jeg i min situation, at de allerede er ved at miste farven?
Scan dem løbende ind på computeren/kopier dem. Bon-papir er holder bare ikke længere.
Enten kan man læse det eller også kan man ikke. Det jeg ville gøre hvis de er utydelige er at lave en kopi på et A4-ark og så skrive ved siden af hvad der ikke kan læses. Jeg har aldrig haft ovenstående til godkendelse ved en revisor endsige bogholder, men det har været løsningen i forbindelse med nogle frivillige foreninger jeg har hjulpet.
Så længe du ikke påstår at have købt ind for millioner du forventer at få tilbage i skat, så burde det ikke være et problem.
for det første skal du jo bogføre "uden unødvendig forsinkelse" og den del lyder det til at du bryder mod. Det vil altid kunne få skat skeptiske
Så er der bonner fra supermarkeder, og de udgør altid en risiko, for det kunne jo - hvis man ikke kan læse dem, og du ikke med det samme skriver hvad det er præcis og hvad det er brugt til, lige så godt være jeres private bonner du bogfører - så en masse ulæselige bonner vil jeg påstå du skal være heldig, for at få godkendt ved en kontrol
Fremadrettet- skriv på bonnen hvad det er - så det står klart om der er fradrag eller ikke (masser ting som bespisning - gaver osv er der jo ikke bare fradrag for) og så man også ved om det er med fuldt - kvart - eller intet moms fradrag. Skriv tydeligt formål - spist med- eller papir til printer - osv på hver bon og få den scannet med det samme - og bogført
Det andet lægger op til forkastede udgifter ved kontrol
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Enig med Anders. Scan dem ind. Kvaliteten bliver selvfølgelig ikke bedre, men lige så selvfølgelig heller ikke værre. Også enig med Anders i, at du blot skriver / fremhæver det vigtigste i bon'en. Og gør det også nemmest for dig selv, KUN at have firma-relaterede ting på din bon og KUN bruge firma-kort til at betale. på beløbet - det sidste gør det nemmere at håndtere, selvom det måske var lidt uden for emnet. Også også enig med Anders i, at så længe det ikke er millioner og der ikke er en 'uheldig' tendens, burde det ikke være et problem. Til sidst vil jeg så anbefale dig at køre alt via filer (som nogle af uvisse årsager kalder elektroniske, eller var det elektriske?) - herved har du både dine scannede bon'er og øvrige bilag samlet ét sted - og sparer forhåbentlig papir. Måske kan du prioritere at handle i butikker, f.eks. Elgiganten, hvor du kan få bon'en tilsendt på mail/sms.
Opbevarer du bonnerne i plastiklommer? Det materiale som bonnerne er lavet af, thermopapir, reagerer med opløsningsmidlerne i plastikkommerne og falmer derfor. Find en alternativ opbevaringsform og de vil ikke falme på samme vis :)
Det er netop rigtigt ærgerligt, når det sker. Én ting er, at det er sådan. Noget andet er at virksomhederne ikke lever op til deres ansvar og informerer kunderne herom. Det er jo bestemt ikke nærliggende, at den kemiske forklaring ligger i nogle opløsningsmidler.