KæreAmino'er,
Min virksomhed er nu 6 måneder gammel. Der er en rimelig omsætning, der svarer til lidt mere jeg havde regnet med. Jeg har en kassekredit på 75.000kr hvor der ca. er brugt 56.000kr. Jeg har ikke trukket løn ud i de 6mdr. Pr. 1 januar går jeg fuldtids ind i virksomheden og tænker jo derfor på andre virksomhedsejere jeg kender der tydeligvis lever både med hus og billån selvom der ikke altid er gang i biksen. Jeg ser tingene meget sort/hvidt; altså hvis der er 10.000kr overskud en dag hæver jeg dem til løn og ikke før, men jeg har på fornemmelsen at andre gør det anderledes?
Jeg er ikke helt sikker på at jeg kan forklarer dette godtnok men hvis du/i har nogle idéer eller holdninger så hører jeg gerne om dem.
Tak, Steffen |
Hej Steffen,
jeg hæver ad libitum - dvs. jeg hæver, når behovet opstår. Hvis der er en måned med mange udgifter, hæver jeg tilsvarende beløb (+ lidt ekstra for en sikkerheds skyld). Hvis måneden er "billig", så hæver jeg ikke så meget.
Når året er gået, så regner jeg som en gal på, hvordan jeg slipper billigst i skat, og hæver et beløb, der svarer til mine beregninger. Normalt lykkes det mig at trække så mange penge ud i december, at jeg kan klare en stor del af det kommende år uden yderligere hævninger.
Det er altid svært at have en firmakonto med få midler på. Dels skal der jo være sikkerhed til at betale uforudsete udgifter, og dels skal der være penge nok til ikke at føle sig hæmmet i sin udvikling. Jeg ynder at have en kassebeholdning i firmaet, der svarer til mit budget + 20%. Det betyder, at jeg ikke kommer i knibe i løbet af året.
Privat ynder jeg at ligge lige over nul det meste af året, for det er lettere at hæve lidt mere, end det er at "låne" penge tilbage til mit firma.
Håber, at du kunne bruge mit indlæg.
Vh
Peter