Vi er hos Salop IVS kommet rigtig godt fra start, siden vi gik i luften i starten af januar i år, og vi har allerede fået mange varierende opgaver igennem inden for kommunikation, salg og markedsføring. Og der kommer hele tiden flere. I den forbindelse leder vi efter en programmør/webdesigner/udvikler der kunne være interesseret i at springe ombord på dette spændende projekt, og evt. som en fast partner på sigt. Til at starte med er der tale om ad hoc opgaver efter aftale, nogle timer om ugen til start. Tanken er at du vil skulle stå for den daglige drift, backup, videreudvikling af siden i samarbejde med os andre, osv. Er du freelancer, i fast arbejde eller studerende med en drøm om at blive selvstændig iværksætter, så er her en oplagt mulighed for at være med (næsten) fra start. Du er gennemført IT nørd med et bredt kendskab til hvad der rør sig. Vi ser gerne at du har en bred erfaring med webudvikling, SEO, design, CMS systemer, rå kodning samt udarbejdelse og implementering af plugins og moduler. Du har måske allerede stiftet bekendtskab med iværksætteri, og ved det kan være hårdt arbejde at være med i et nyt start up. Desuden er det af yderste vigtighed at du overholder aftaler og deadlines, og er villig til at dedikere de timer der skal til for at vi sammen kan udvikle firmaet og os selv. Er du nysgerrig efter at vide mere, og lyder dette som noget for dig, så kontakt os på info@salop.dk for yderligere info, eller aftale om en uforpligtende snak. Vi ser frem til at høre fra dig. Mvh. Teamet bag Salop IVS |
Vi har allerede fået mange gode henvendelser som vi vil kigge nærmere på henover weekenden.
Vi modtager dog gerne flere fra interesserede.
En lille tilføjelse til opslaget:
Du må meget gerne holde til på Sjælland (Roskilde - København området) da det er her størstedelen af os holder til, og vi vil få kontor snarest.