Hej Aminoer. Jeg har tidligere drevet et lille enmands firma som solgte andre virksomheders produkter og services. Det har altid været max fedt, fordi jeg elsker at sælge, problemet var blot at jeg måtte lægge rigtigt meget tid i opsøgende salg for mine kunder, nogle gange kunne det godt svare sig, andre gange måtte jeg konstatere at provisionen ikke gav nogen særlig god timeløn - det i sig selv er ikke noget problem, problemet var at man som salgskonsulent ikke havde den store indflydelse på hvordan et produkt skulle markedsføres, og hvilke platforme det skulle markedsføreres på. i mange tilfælde ville jeg kunne have opnået langt bedre salgstal, hvis salgsprocessen var mere gennemarbejdet, men mange af mine kunder var ikke interresserede i en salgsoptimering, de var bare trætte af timelønnede sælgere som ikke leverede varen. Derfor overvejer jeg nu at starte ny virksomhed - konsulent virksomhed - altså en virksomhed som skal leve af at optimere andre virksomheders salg, jeg tænker at kundegrundlaget i højgrad vil være nystartede virksomheder. eks. en virksomhed hvor ejeren ikke selv er den store sælger og ikke helt kan overskue hvordan han når ud til sine kunder. her vil jeg som konsulent kunne give noget supervision, med at præcisere hvem potentielle kunder er, og hvor man bedst når dem- samt hvordan ens produkt bør fremstå for at nå flest mulige kunder. Sideløbende tænker jeg at tilbyde at skrive salgsannoncer, produktbeskrivelser og lign. Spørgsmålet er nu bare om en sådan konsulent virksomhed vil kunne eksistere, eller om nystartede pr. automatik vil fravælge konsulenter for at spare nogle småpenge? |
Hejsa Jimmi
Der er ingen tvivl om at nystartede virksomheder kunne have rigtigt godt brug for hjælp til salget - det er mere reglen end undtagelsen - problemet er bare at det marked du er på vej ind på her, er et marked med meget lidt likviditet. Så ja, du vil ofte opleve at dine potentielle kunder ikke har råd til at anvende dig, specielt ikke når det kommer til det med Supervision, rådgivning osv.
Alternativt kunne du jo vælge at køre på rent provision - det kunne måske give rigtigt god mening for mange nyopstartede virksomheder, men så er du jo tilbage i Sælgerrollen igen, medmindre du selvfølgelig kunne finde en måde at kombinerer de to modeller på.
//Morten