Hej Aminoer, Jeg har i noget tid leget med tanken om at starte en webshop, hvor man som kunde opretter et medlemskab med månedlig betaling - altså en abonnementsservice. Jeg er helt grøn mht. oprettelse af webshops så jeg er på bar bund. Findes der plug-ins til sådan et set-up i WordPress, Shopify eller lignende, eller er vi ude i mere udfordrende programmer? Er det i givet fald noget der er til at rode med for en rookie? Hvor meget ville det evt. koste, hvis man fik en til at sætte en sådan side op? Jeg er også på udkig efter gode tutorials, primært til Shopify, hvis nogen kender til noget guld. Pft. for hjælpen :-) Mvh. Mikkel |
Hejsa Mikkel
Jamen det gør der da, ihvertfald til Wordpress (WooCommerce), men jeg er ret sikker på at det findes til alle de større shopløsninger, herunder også Shopify.
Om det er noget du skal rode med selv er så et helt andet spørgsmål - min anbefaling er normalt at du skal få specialisterne til at lave det de er gode til, således at du du kan fokuserer på at drive din forretning.
Mange tror der er penge at spare ved at lave det hele selv, og er likviditeten presset er der jo ofte ingen vej uden om.
Men rent økonomisk er der ofte kun penge at spare hvis din egen tid ikke er noget værd. Du skal regne med at eksperterne jo også vil gøre det meget hurtigere end du selv gør, dertil kommer at de kender til alt det der skal være på plads først, så det du måske hurtigt kommer til at bruge et par dage på kan de måske gøre på et par timer eller mindre - og kaster du istedet de par dage i at få lavet noget indhold til din side, forhandle nogle priser på plads osv så er din tid nok givet bedre ud på det.
På den andenside, hvis du betragter det her som en stepping-stone til at komme til at arbejde med webshop udvikling i fremtiden, så ja så skal du selvfølgelig forsøge dig selv
Anyway, så held og lykke med dit projekt
//Morten