Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En uvidende søger viden omkring opstart.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 01:23
Hvor mange stjerner giver du? :

 Kære Aminobrugere.

Jeg går med planer om at starte min egen designvirksomhed, i første omgang udelukkende med salg fra internettet. Desværre har min opstart lidt lange udsigter endnu, grundet økonomiske aspekter der lige skal på plads først, men jeg vil gerne lave en masse forarbejde i mellemtiden og være så grundigt forberedt som muligt, så jeg er klar til at springe ud i det når det økonomiske engang er løst.

Jeg har masser af viden og kompetence omkring den kreative og designmæssige del af projektet, men desværre ret begrænset viden omkring det praktiske ved at drive egen virksomhed, på trods af at jeg efterhånden har tilbragt uendelige timer på at læse om "iværksætteri". Derfor henvender jeg mig nu her og håber at en venlig sjæl kan hjælpe mig med at kaste lys over et par af de pt. mest presserende spørgsmål jeg ligger inde med.

Der er jo utrolig mange ting at tage højde for når man gerne vil starte egen virksomhed og jeg synes ind i mellem at det kan virke uoverskueligt at vide hvor man skal starte og hvor man skal slutte. Det delmål jeg i første omgang arbejder hen imod er så simpelt som at få styr nok på mine ting til at kunne præsentere dem hos en erhvervsrådgiver der så har mulighed for at give noget konstruktiv hjælp og feedback. Og så selvfølgelig på at kunne gå ned i banken og få det "ja" jeg har brug for, for at kunne komme videre rent økonomisk.

Det eneste aktive jeg indtil videre har gjort, var at købe det domænenavn jeg ønsker at bruge. Set i bagklogskabens lys var det jo nok lidt bagvendt, da mit firma endnu ikke er registreret og jeg desværre ikke aner om jeg overhovedet kan få lov at bruge tiltænkte firmanavn. Derfor er jeg pt. mest interesseret i at finde ud af ovenstående, da det ligeledes bremser mig lidt i forhold til logodesign etc.

Spørgsmålet må derfor være: Kan jeg registrere mit firma allerede nu, selvom jeg principielt set ikke skal "bruge" det (i mangel af bedre ordforklaring) førend om 6-12 måneder måske? Altså er det muligt at have et firma registreret som egentlig er inaktivt, i den forstand at jeg endnu ikke sælger noget? Og hvilke omkostninger skal jeg i så fald påregne i forbindelse med dette?

Jeg ønsker som sagt udelukkende at føre mit salg fra internettet i begyndelsen. I forhold til firmanavn kan jeg forstå at der skal søges om tilladelse andetsteds end blot herhjemme, hvis du ønsker at sælge dine produkter/ydelser internationalt, så dit firma ikke konflikter med andre internationale firmaer i forhold til navn, brand etc.?

 Håber at nogle kan hjælpe med svar på ovenstående, det vil være yderst værdsat.

~ Amaris Charvell

Fra Odense M
Tilmeldt 21. Nov 05
Indlæg ialt: 1147
Fra  Skovhøj Ejendomme ApS Skrevet kl. 07:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, du kan sagtens registrere en virksomhed uden aktivitet i denne. En mere kompetent person må skrive hvis der er nogle ting man skal være opmærksom på - men du skal så vidt jeg ved bare indberette 2 nuller (moms af indtægt og udgift), og så burde det kunne lade sig gøre.

Omkring at have lov til at bruge firmanavnet - så er det lidt svært at vurdere, når vi ikke kender det. Men søg eksempelvis hos cvr.dk og varemærkeregisteret.

Ejendomsinvestor i selskabet Bolio - Lejebolig i Odense

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mattias.

Mange tak for dit svar. Så er det altså bare med at få det registreret ved førstkomne lejlighed. Hvilket leder til endnu et spørgsmål ang. firmanavn.

Jeg forventer selvfølgelig ingenlunde at nogen herinde kan give mig et tilnærmelsvis endegyldigt svar på hvorvidt jeg må bruge et tiltænkt navn eller ej. Godtnok er i dygtige mennesker herinde, men regner ikke med at nogen er synske =)

Har kigget lidt på www.100svar.dk, en underside til Væksthus Midtjyllands www.startogvaekst.dk under kategorien "Firmanavn". Her står: "Det er ikke tilladt at vælge et navn, der ligner navnet på en anden virksomhed, navnet skal tydeligt adskille sig fra andre virksomheders navne. Navnet må ikke være vildledende, f.eks. antyde en aktivitet, der ikke udøves i virksomheden."

Dette giver mig indtrykket af at jeg skal have undersøgt om jeg har ret til at bruge pågældende navn før jeg registrerer min virksomhed. Er det korrekt antaget, eller er det mig der er helt forkert på den?

Ydermere har jeg kigget på www.cvr.dk og til min store frustration opdaget at der allerede eksisterer et firma med et navn der ligger meget tæt op af det jeg gerne vil bruge. Der er et enkelt "c" mere til forskel i det navn jeg ønsker, så det må jo siges "at ligne navnet på en anden virksomhed". Det der så forvirrer mig i denne sammenhæng, er at jeg efter en søgning på Google fandt frem til endnu et dansk firma med nøjagtig samme navn som det på cvr.dk. Førstnævnte firma beskæftiger sig med virksomhedsrådgivning, det andet sælger havemøbler. Altså har vi herhjemme to firmaer med det eksakt samme firmanavn. Det er jo unægteligt lidt modstridende i forhold til de skriver på 100svar.dk?

For at uddybe mit spørgsmål lidt fra første indlæg, så drejede det sig som sagt ikke om et "ja eller nej" svar fra nogen herinde om hvorvidt jeg kunne få lov at bruge pågældende firmanavn, men om nogen havde forstand på hvor man undersøger dette henne? Altså helt konkret: Hvor finder jeg ud af om jeg kan få lov at bruge det firmanavn jeg gerne vil bruge? Både herhjemme og i udlandet? Da jeg som sagt ønsker at sælge mine produkter internationalt via nettet, går jeg ud fra at det ikke er nok at jeg undersøger om navnet konflikter med andre virksomheder indenfor DK, men at jeg er nødt til at søge mere bredt?

Fra Silkeborg
Tilmeldt 19. Feb 07
Indlæg ialt: 2355
Fra  ZeroCode Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan sagtens oprette et firma (online på webreg.dk), som derefter er inaktivt. Momsregistrering kan man vælge til separat, så hvis omsætningen forventelig er 0,- de næste par år, så slipper du for at skrive det lille 0,- hvert kvartal på momsopgørelsen. Hvis/når din omsætning når forbi 50.000,- pr. år, så skal du dog momsregistreres. Bemærk dog at i det nogle tilfælde kan være nyttigt at være momsregistreret ved køb af varer i udlandet, da du så kan få leveret varer uden tillæg af moms. At få allerede betalt moms hjem fra udlandet senere, kan være en besværlig affære.

Med hensyn til firmanavn, så er jeg ikke ekspert på nogen måde, men vil dog vove den påstand at du kun skal tage hensyn til firmanavne, som er registrerede varemærker (LEGO etc.). Hvis det ikke er det, så kan du godt have firma X indenfor en brance Y samtidig med at der findes firma X indenfor branche Z. Jeg er sikker på at jeg nok skal blive modsagt om lidt, men jeg stikker alligevel næsen frem ....

Venlig hilsen
Ole

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Hvis det er et selskab, må du ikke bruge samme firmanavn.

Er det et enkeltmandsfirma, og navnet ikke er beskyttet på nogen måde, kan du bruge det.

 

/peter

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ole.

Også tusind tak til dig for din fine besvarelse. Det er altid dejligt at blive klogere. Har altid haft den kreative interesse for mit fag, men aldrig nogen overvældende interesse indenfor det praktiske i at drive virksomhed, før jeg tog beslutningen om at ville starte selv. Så der er meget at sætte sig ind i og man bliver jo kun klogere hvis man spørger sig frem.

Med hensyn til firmanavn, så krydser jeg da fingre for at du ikke bliver modsagt alt for meget. Det virker jo unægteligt næsten umuligt at finde et firmanavn der ikke allrede er i brug, eller ligner et der er i brug - på verdensplan især. Og hvis man samtidig skal kunne få et tilhørende ledigt domæne (i mit tilfælde et .com) til samme firmanavn, bliver det jo blot endnu sværere. Og da jeg som sagt allerede lidt forhastet har købt mit domæne, så håber jeg da at pengene ikke er spildt, selvom det ikke var nogen voldsomt kostelig affære.

~ Amaris Charvell

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter.

Tak for det præcise svar. Det firma jeg ønsker at starte er et enkeltmandsfirma. Ligeledes er det firma jeg fandt på cvr.dk. Det firma jeg googlede mig til går jeg ud fra er et selskab, da det er et voldsomt stort firma med en tilsvarende stor omsætning. Det firmanavn jeg ønsker at bruge er dog ikke identisk med de to ovennævnte, men ligner dem.

Er dog i tvivl om hvorvidt du mener at det afgørende er om det firma jeg ønsker at starte er et selskab, eller hvorvidt det er afgørende om det allerede eksisterende firma er et selskab?

~ Amaris Charvell

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 25. Feb 07
Indlæg ialt: 79
Fra  Globus Vask Skrevet kl. 19:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amaris

Tak for din PM. Jeg har læst tråden igennem og jeg er ganske enig med bl.a Ole ovenfor, så jeg kan ikke tilføje så meget.

Jeg kan forstå at du gerne vil have 100% sikring af navnet internationalt og til det må du have hjælp af Patent og Varemærkestyrelsen. Det tager de formentligt et gebyr for. Du kan også prøve at tage en snak med Væksthuset først. Det kan være at de kan hjælpe dig lidt af vejen.

Jeg tror dog ikke du skal være så bekymret for indvendinger mod dit firmanavn, hvis de tilsvarende .com og .dk domæner er ledige, og du via www.cvr.dk og www.dkpto.dk ikke finder sammenfald med dit udvalgte navn

Held og lykke med opstarten!

Mvh

Globus

 

 

Vask og udlejning af linned, beklædning og måtteservice til private og offentlige virksomheder

Globus Vask & Måtter

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 00:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amaris

Om et par år vil du smile lidt af den helt naturlige usikkerhed, du har nu. Dit fokus bør ligge på at få lavet en ordentlig forretningsplan. Det med navnet er i de fleste tilfælde blot en enkelt opgave ud af mange.

Du vil helt sikkert få problemer, hvis du begynder at producere designting til køkkenet under navnet Pit Hegn. Du vil helt sikkert få problemer, hvis du forsøger at sælge lamper under navnet Pehhå.
Du fortæller jo - sikkert af gode grunde - ikke hvilke navne, du tænker på - derfor er det også svært for os andre at kommentere.

God arbejdslyst.

Bare klø på - du kan nemt ændre navnet senere.

 

mvh Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Globus:

Tusind tak for dit svar, det var pænt af dig. Jeg tager den bare helt med ro så ;) Væksthuset har jeg haft talt med inden jeg oprettede emnet herinde, men blev henvist til at vende tilbage til dem den 2 januar 2008. Og det kunne min nysgerrighed altså ikke helt holde til. Men er glad for at have fået svar. Nu kan jeg så tage den videre med dem derinde i det nye år.

Hans:

Ligeledes mange tak for svaret. Hehe, ja det har du helt sikkert ret i. Alting er så nemt når man ved hvordan det gøres, men når man tager hul på noget helt nyt som man ikke aner en døjt om, kan det hele synes lidt forvirrende til at begynde med.

At jeg er så emsig med det navn er måske også fjollet. Grunden til at jeg har valgt det, er dog at det tager udgangspunkt i mit eget navn, som jeg egentlig ønsker at designe under og samtidig har en god klang og siger noget om mit design. Samt at jeg kunne købe .com domænet til navnet, uden at skulle putte alt muligt underligt foran eller bagved det egentlige navn. Synes det er ret svært at finde et ordenligt, ledigt domæne. Jeg har af gode grunde valgt ikke at bruge mit egentlige navn, da jeg hedder Charvell. Og da jeg jo ønsker at sælge design, synes jeg at det ligger alt for tæt op ad Chanel, som jeg jo engang med tiden ønsker at konkurrere med.

Størstedelen af min forretningsplan synes jeg egentlig at jeg har meget godt styr på. Har da haft 9 færdigskrevne sider liggende i word siden foråret engang efterhånden. Mangler dog stadig et par punkter, samt budgetterne som selvfølgelig også skal på plads. Alt det der mangler i forretningsplanen, er indtil videre udeladt fordi det er de punkter jeg mangler viden om. Så prøver lidt at samle op på nogle af de ting jeg ikke ved så meget om nu =)

~ Amaris

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)