Hejsa
der "opfindes" hundredvis af maps hver måned - alle geniale - og opfinderen vil bare ha en IT person til at lave den - Det er meget vanskeligt at få en investor med. Man skal finde et netværk hvor en eller anden har lige den interesse og tiltro, men ellers, at få investor med på ide stadie af en app - er meget vanskeligt
John har (som ofte) helt ret.
Så det første du skal gøre dig klart er at det ikke er en investor til en app du skal ud at finde, det er en investor til dit firma - og ja, gå efter at få en investor med, lad være med at spilde din tid på at finde nogle der vil arbejde gratis, det vil de færreste, og slet ikke dygtige udviklere.
Det første du bør få gjort er at få udarbejdet en forretningsplan - jeg plejer at anbefale at man benytter "Business Model Canvas" - men der er også andre. I forbindelse med denne øvelse, så prøv at se om du kan svarer på følgende fire spørgsmål:
- Hvilket problem løser du
- For hvem løser du det
- Vil de betale for at få det løst
- Hvis ikke hvem vil så
Det er en god start.
Det næste du gør er at du får udviklet et sæt Wireframes (tegninger af skærmbillederne i din løsning) og en specifikation der beskriver hvad app'en skulle kunne. Start her med den mindst mulige løsning der stadig giver mening, du kan altid udvide den bagefter.
Her kan det være godt at få en udvikler/projektleder eller lign. med indover, det koster lidt, men nok ikke mere end at du selv kan finansierer dette - det er måske også her en god idé at få lavet noget design, således at du har lidt "lækkert" at vise frem.
På baggrund af det kan du så gå ud og tage en snak med nogle af dine potentielle kunder, og få noget feedback, herefter kan du så justerer igen.
Du bør også få et tilbud eller to på udviklngen af din løsning, således at du kan få lagt et budget - husk også at du skal bruge penge til markedsføring.
Når du har alt dette så kan du begynde at søge efter investorer. Det er ikke nemt, men hvis du er godt forberedt så er det ikke umuligt at finde nogle der vil være interesserede i at investerer.
Held og lykke med projektet
//Morten