Generelt set har firmaer som får taget produktfoto jo ret til at bruge dem som de vil (alt efter aftale med deres fotograf) og mange firmaer har deciderede "presse" sider hvor man frit kan downloade deres billeder til brug for fx medieomtale. Det bruger vi meget i mit firma. Det er jo her i deres interesse at få deres fotos og info så bredt ud som muligt. Så umiddelbart villle jeg gå ud fra at firmaer som sender mig billedemateriale, har fulde rettigheder til dette, med mindre at nogle indre alarmklokker går af. Det er straks noget andet når det ikke er produktfotos men mere "kunstneriske" af slagsen. Der vil stort set altid være en fotograf der vil som minimum krediteres og ofte sjovt nok også betales :) ... her kan man faktisk risikere 3 dobbelt pris for fotoet. Den normale grundpris, en tilsvarende bøde for ikke at have købt det og en bøde for ikke at kreditere fotografen. |
Effektiv Markedsføring:Hvor meget synes I, at jeg skal gøre ud af at advare ham?
Hvis jeg opdager, at én af mine kunder anvender materiale, som jeg ikke tror, de har ret til, gør jeg det meget klart for dem, at det er sådan, det forholder sig.
Et eksempel:
Jeg laver et kirkeblad, hvor redaktøren af og til har lyst til at gengive en salme. Nogle salmer er så gamle, at ophavsretten er udløbet (når forfatteren har været død i 70 år), men andre er jo ganske nye. Jeg har gjort opmærksom på problemet og gjort det klart, at det er hans ansvar at sørge for, at rettighederne er i orden. Jeg har fået ham til at bekræfte dette skriftligt, så han ved, at jeg forventer, at han har styr på tingene.
mvh Hans