Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Starter snart - Men først... masser af spørgsmål! :)

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)
Fra Holbæk
Tilmeldt 7. Jun 11
Indlæg ialt: 1853

Hej

Du kan sagtens investere dine 100.000 i varer osv.Dem kan du trække fra i skat, moms osv.

Plus hver å kan du afskrive i skat en vis sum penge fordi at du har investeret dem personligt og har en viskromhed.

Så nej du kan ikke blive beskattet af de penge:)

mvh

www.maler-murer.dk

aupairs.se aupairagency.dk findaupair-findaupair.dk

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46611
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Maler-murer.dk:
Du kan sagtens investere dine 100.000 i varer osv.Dem kan du trække fra i skat, moms osv.
nej varer kan da ikke trækkes fra - de er ikke en udgift- de er en værdi helt som penge i banken - Kun solgte varer eller brugte varer er en udgift og så skal der jo gerne være en endnu større indtægt fra salget  - så NEJ for pokker Big Smile Varer kan man ikke trække fra i skat - kun momsen som købsmoms

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46611
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jarmi:

Hej alle sammen :)

Jeg har en god idé (synes jeg selv) med en web-butik. Men jeg har aldrig prøvet at drive en virksomhed og derfor har jeg ikke jeres store erfaring med hvad er tilladt og hvad ikke er tilladt. Jeg tror det er bedst jeg beskriver et muligt forløb og handlinger, og så kan I byde ind med "fy!" og "det må du sagtens" :)

Her er scenarioet:
Jeg arbejder i forvejen. Min nuværende arbejdsplads ligger 30 km fra mit hjem. Jeg kører i egen bil, 100% betalt og på hvide plader.

Jeg har sparet op 100.000 kr. på personlig konto. Disse penge er udelukkende kommet fra løn-udbetalinger.

Jeg vil nu stifte et enkeltmandfirma og derfor svinger jeg forbi banken og opretter bank-konto til mit lille firma.

Her kommer så nogle spørgsmål:
1. Kan jeg simpelthen give de 100.000 kroner til mit firma uden at yderligere betale noget som helst form for skat eller afgifter?
2. Hvad hvis jeg fortryder dagen efter og vil have pengene tilbage? Betales der skat eller andre former for udgifter for at få pengene tilbage til min egen konto?
3. Bliver det første indskud (de 100.000 kroner) betragtet som overskud i firmaet når året er oppe?

Nå, videre i scenarioet:

Det næste jeg gør er at sørge efter et lagersted jeg kan opbevare mine varer i. Ved siden af min arbejdsplads bor en man, han har en lade han gerne vil udleje til 6.000 om måneden. Men nu har jeg også en lade og enda lige stor en.

4. Kan jeg vælge og udleje min lade til 0 kr. til mit firma?
5. Hvis jeg vælger og leje hos ham der ude ved mit arbejde, vil de 6.000 kroner betragtes som underskud i mit firma som jeg så kan trække fra i skat på min personlige indkomst, givet at firmaet ikke kører særligt godt og jeg ikke har nogen som helst form for indtjening?
6. Hvis nr 5 er et "ja": Kan jeg vælge og udleje min lade til 6.000 kroner til mit firma hvor jeg så også kan trække de 6.000 fra min personlig indkomst?

Lad os nu sige jeg vælger at leje hos ham ved siden af mit arbejde. Nu skal vi tænke over det med transport.

7. Kan jeg overføre min personbil til mit firma til 0 kroner på den samme måde som i nr 1?
8. Hvis nr 7 ikke kan lade sig gøre. Hvordan forekommer så et eventuelt salg af bilen fra mig til mit firma? Er der omkostninger/skat forbundet?
9. Hvis jeg sælger bilen til firmaet, til 30.000 kroner, vil det så blive betragtet som underskud som jeg så kunne trække de penge fra min personlig skat?
10. Nu har jeg solgt/givet bilen til mit firma. Da bilen er på hvide plader, kan jeg så stadigvæk bruge den personligt? Altså, kan jeg køre til/fra mit "normale" arbejde i den?

Nåh, nu er vi nået til indretning i den lade jeg har lejet. Jeg har fundet nogle flotte reoler på loppemarket til 1.000 kroner. Men jeg synes selv de har en værdi af 15.000 kroner i forhold til hvad jeg ellers har set.

11. Hvordan er det med moms når mit firma finder noget på loppemarket? Jeg er så forvirret omkring dette, jeg næsten ikke ved hvordan jeg skal stille spørgsmålene. Firmaer må vel gerne købe på loppemarkeder? (Kan selv ikke se noget problem, men vil hellere spørge)
12. Hvis firmaet nu køber reolerne til 1.000 kroner så kan man vel ikke bogføre dem til 1.000 kroner når hver mand kan se de har meget større værdi. Eller hvad?

Reolerne er på plads nu og mit inventar er købt hjem. Der kommer snart gang i salget og pengene strømmer ind. Jeg arbejder fra eftermiddagen af og ind mod aftenen hver dag, for at få varerne sendt af sted.
Men jeg har været dårlig til og prislægge mine varer. Jeg sælger meget, men det dækker ikke særlig godt alle mine omkostninger så som el/varme, web-abonnement, server omkostninger og så videre. Faktum er at jeg kommer til at kun have 10.000 kroner på firma kontoen ved årets udgang. Ved ren tilfældighed har jeg ingen varer på lager ved årets udgang, alt er solgt og sendt af sted. Men min personlig konto er dog blevet fed igen pga. mit andet arbejde.

13. Er det her jeg siger til skat jeg skal have 90.000 kroner tilbage fra min personlig indkomstskat fordi mit firma har underskud?
14. Kan jeg nu bare overføre flere penge fra min personlig konto og løbe hele møllen igennem endnu en gang?

Når alt dette er sagt, så må jeg hellere få det helt 100% afklaret at jeg forventer IKKE og have så dårlig indtjening i mit firma. Jeg spørger kun fordi jeg ikke forstår reglerne helt og hvis nu tingene ikke kører som jeg håber, så er det bedre og kende sin ret og have forståelsen på sin side.
Ingen skal forstå at jeg har nogen som helst intentioner at ikke betale skat. Jeg synes skat er en god ting og jeg har aldrig taget noget som helst ud af systemet jeg ikke havde brug for.

Jeg håber nogen kan svare på mine (underlige) spørgsmål, på denne ellers dejlige fredag :)


Mvh.
Jarmi

Der er ikke skygge af tvivl om du skal ha fat i en revisor eller bogholder og sidde sammen med pågældende - men here goes:

1, 2 og 3 - nej det er mellem regning - se det som lån til firmaet hvis vi taler personlig virksomhed. De vil altid kunne hæves igen uden skat
Er det et selskab - så vil det kunne være kapital der ikke kan frigies uden lukning - eller et lån der så skal forrentes mellem selskabet og dig

6. Du kan godt lade din personlige virksomhed bruge din egen lade - et selskab vil skulle betale markedsleje. Hvis du lejer ud fra dig selv til firmaet, så får firmaet en udgift på 6.000 kr og du selv får en indtægt på 6000 kr som du skal beskattes af. Du vil kunne ha fradrag for forbrug og ejendomsskat dog - Tal med revisor

7 til 10  Din private bil kan ikke komme ind i personlig virksomhed uden du bruger noget der hedder VSO. Ellers skal den blive ude og du kan få fradrag når du kører i din privatbil - efter statens takst.
Hvis det er i selskab eller under VSO kan firmaet købe bilen til markedspris, men hvis du så kører privat i den så skal du betale høj skat af fri bil

11 ja du må købe på loppemarked. Du skal ha kvittering med sælger navn og adresse samt beskrivelse og du køber så uden moms - Du kan bruge brugtmomsordning når du videresælger - men den vil kræve meget mere viden for dig http://johnhannover.blogspot.dk/2013/09/brugtmoms.html 

12 - ting bogføres til indkøbspris ved køb og har så den værdi indtil de sælges og går ud af lager. Hvad du har på din bankkonto har INTET med skat at gøre  det er indtægter minus fradragsberettigede udgifter = overskud og du kan sagtens skylde penge eller ha penge til gode - Bankkonto er irrelevant

13 - 14 har du underskud så er det fradrag i anden personlig indkomst og ja du kan skyde flere penge ind - uden skattekonsekvens MEN hvis ikke du driver det seriøst med overskud for øje  så kan du miste fradrag for underskud

Køb evt. Jeg vil være SELVSTÆNDIG som gennemgår både personlig virksomhed og og selskaberne IVS og ApS - stiftelse og en masse om skat og moms - som du kan bruge til grundlæsning http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/09/selvstndig.html  det vil hjælpe dig - og den kan så være opslagsbog - ebog eller papir bog siden

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Nov 15
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 10:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Fantastisk svar John. 

Jeg skal helt sikkert købe dine bøger. Du skærer tingene ud i pap og giver konkrete svar. Super fedt.

Mvh. Jarmi

Side 2 ud af 2 (14 indlæg)