Jeg har fået et domain, som jeg er rigtig glad for. Når jeg skriver mit domain er skærmen hvid. Hvordan kan jeg få det til at stå, at "webshoppen er ved at blive opsat".
Så har du sikkert fået en e-mail eller et brev som indeholder
FTP-brugerkonti og tilhørende kodeord. Disse skal du bruge til at logge
på FTP med. Hvis du aldrig har prøvet det før, kan du hente SmartFTP
og logge ind med dine oplysninger. Dernæst kan du lave en fil på din
computer, som du kalder index.html, hvor du skriver det i, som du vil
have på forsiden af dit domæne. Denne fil skal du så finde via SmartFTP
og trække over på din server/webhotel.
undgå helst at skrive ting som "under opbygning" etc... det er noget som Googles robotter ikke kan lide at se, og så kan der gå lang tid før du bliver indekseret ordentligt når du en gang er på plads....
Tryk vis kilde og lav dit eget billede gem som index.html på din harddisk og upload til dit webhotel via FTP - nemt og hurtigt og google ser ikke hvad der står.
Jeg har absolut ikke styr på det her, men nu har jeg downloaded SmartFTP. Så vidt jeg ved har jeg ikke modtaget noget brugerkonti eller password. Hvor skulle jeg modtage det fra?gratisDNS.dk eller?
Jeg formoder, at du har køb domænet gennem en webhotel udbyder, som så har oprettet din DNS ved hjælp af GratisDNS eller egen DNS server. Hvis dette er tilfældet, burde du, som Ronnikc skriver, enten have modtaget eller snart modtage en e-mail/brev med oplysningerne, ellers vil jeg råde dig til, at kontakte din udbyder og bede om det.
Hvis du derimod blot har købt dit domæne via GratisDNS og ikke har et webhotel eller en server, så er det ikke muligt at skrive noget på siden, før du får det.
Okay så blev jeg kloger...tak for hjælpen. Jeg må finde et webhotel. Men jeg er i gang med at få lavet en webshop, vil det så være fornuftigt at få ham, der skal lave den til at ordne det med webhotel. (jeg har ikke besluttet mig for hvem der skal lave shoppen endnu)
Personen/firmaet du vælger vil helt klart have en mening om hvilken hosting mulighed du skal bruge, men pas på med at tage den første der lige dukker op. Du kan evt. selv søge lidt på det. Ting du skal overveje er hvad du er villig til, at give for det, hvor meget plads du behøver og evt. om du i fremtiden skal have mulighed for, at udvidde med flere domæner, databaser, e-mailadresser osv. Nogen giver ikke mulighed for dette, andre tager ekstra penge og ganske få gør det kvit og frit.