Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virksomhedsopstart ved køb af ejendom til udlejning

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Oct 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej i kloge mennesker!

Håber der er nogen, som kan guide lidt herinde (har forsøgt at lede i tidligere tråde, men har ikke kunne finde fyldesgørende svar på mine spørgsmål), sagen er:

jeg er ved at købe en ejendom udelukkende mhb. på at leje denne ud. Jeg har i forvejen en ejendom, jeg har boet i, som pt udlejes og kører efter kapitalafkastordningen. Ifm. købet af den nye ejendom og hvilket set up der skal være fremadrettet er jeg i tvivl om, hvad der vil være det rigtige at gøre; tror der som minimum skal køres over på VSO, men skal der oprettes virksomhed? Betaler topskat af mit "dagjob", derfor ville det nok være bedst at køre på VSO, så lejeindtægter ikke lægges oven i min indkomst...

Der skal under alle omstændigheder lægges 30% til udbetaling, dette kunne jo gøres i et ApS og købe huset derigennem - for så, at lægge mit nuværende udlejningshus i det regi også. Derudover, så skal der laves nogle ting i huset; køkken, bad, gulve - Da jeg jo vil blive beskattet af et salg på et tidspunkt (da jeg ikke har boet i ejendommen) vil forbedringerne så stadig ikke være fradragsberettiget? Derudover, vil selve købsomkostninger ikke også være fradragsberettiget?

Endeligt, de 30% + købs- og etableringsomkostninger er noget jeg lægger fra privat regi og over i virksomheden, formoder at disse vil kunne trækkes skattefrit ud igen, inden der skal betales skat af overskuddet?

Er der andet jeg skal være opmærksom på? Planen er, at jeg skal have revisor på til at hjælpe med det hele og sikrer, at det sættes bedst op, men inden jeg taler med dem, vil jeg gerne høre fra lidt kyndige folk herinde

pft.

Michael

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47178
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

God ide med revisor helt klart alt andet ville være galt.

Bare helt kort. Udskydelse af skat i forhold til topskat, giver jo først og fremmest mening hvis indtægten svinger. Forventer du topskat i mange år, så opnår du kun at få en kapital som næppe kan nå at komme ud - uden topskat, og så bør du overveje ratepension og livrente f.eks.

Køb af hus i ApS - regn med 100% krav om personlig sikkerhed for evt lån - ofte kan det være mere besværligt at få kreditforening/bank med når hus ejes af aps end af person faktisk

Forbedringer af ren udlejning kan revisor også tage med dig - Som udgangspunkt er der ikke fradrag for forbedringer men for vedligehold - og så er der en 35% regel i forhold til lejen som jeg husker det - som max for vedligehold - men det er bare noget i baghovedet

Du skal også ha revisor til at hjælpe med de 30% af summen du "lægger fra privat regi over i virksomhed/selskab" Det vil dels bogføres forskelligt i virksomhed og selskab - og i selskab som ApS enten være lån som selskabet forrenter til dig - eller ind som bunden kapital

vh John Hannover

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)