Hej kloge skattefolk. Jeg har et generelt spørgsmål som det kniber med at få et entydigt svar på. Jeg er ansat som Country Manager i et firma i København. Firmaet har moderselskab i UK og datterselskaber i mange lande, herunder Danmark, Sverige, Norge etc etc. Jeg er pr. 1/1 flyttet til Malmø, hvor jeg har fundet en lækker og billig lejlighed. Jeg har pt firmabil i DK der er leaset, og jeg betaler naturligvis skat heraf i DK. Denne leasingkontrakt udløber snart, og firmaet har tilbudt mig at jeg må lease en bil i Sverige (Jeg skal køre på svenske plader i Sverige, krav fra de Svenske myndigheder). Jeg må bruge det samme beløb som jeg pt bruger i Danmark, hvilket betyder at jeg kan lease en bil i en meget højere prisklasse end den jeg har idag. Og her kommer så 100 kr´s spørgsmålet. Jeg skal selvfølgelig stadig beskattes af firmabil i DK. Men af hvilket beløb ? Bilens indkøbspris i Sverige eller den langt højere værdi den har i Danmark ?
For at gøre det endnu mere kompliceret er jeg (indenfor en ret kort tidshorisont) blevet tilbudt at dække Sydsverige, således at jeg bliver ansat 25% af tiden (og får løn) af det Svenske kontor. Ændrer det noget ?
Jeg ved at den EU dom vi tabte sidste år har indflydelse på ovenstående .... men hvad betyder den i praksis ?
Således som retstilstanden er i dag skal du beskattes af bilens værdi i Danmark. Det kommer dig således ikke til gavn at bilen er billig i Sverige.
Arbejder du kun 25% af tiden i DK skal du alene medregne 25% af værdien af fri bil - men stadig af bilens værdi i DK. Koster bilen kr. 300.000 beskattes du i dag af 75.000 i DK. Når du kun arbejder 25% af tiden i DK bliver du kun beskattet af 25% af kr. 75.000 i DK.
Hej og tak for superhurtigt svar. Meningen er at jeg skal ansættes 25% i det svenske datterselskab i Stockholm, med separat ansættelses kontrakt hvor firmabil indgår og med 25% aflønning fra Sverige. Ifølge oplysninger fra Ernst & Young skulle dette ikke medføre dansk beskatning af firmabil, men selvfølgelig beskatning af firmabil i Sverige.
Igen tak for hurtigt svar. Jeg skal lige sikre at vi er enige. Jeg skal samtidigt arbejde 75% i det danske selskab, med separat ansættelseskontrakt i DK (75%), og separat ansættelseskontrakt med det svenske selskab (25%), hvor bil indgår som en del af kontrakten. Jeg får altså to arbejdsgivere, datterselskabet i Danmark og datterselskab i Sverige.
Enig men det er alt afgørende at det er den svenske arbejdsgiver der stiller bilen til rådighed. Hvis den danske arbejdsgiver helt eller delvist stiller bil til rådighed for dig holder det ikke, medmindre du i overvejende grad skal køre i Sverige.
Den delte beskatning mellem Danmark og Sverige forudsætter at det er to forskellige arbejdsgivere. I modsat fald bliver du nemlig beskattet i Danmark af det hele.
Bemærk iøvrigt at du i Sverige får fuld exemption for lønnen fra Danmark. Dvs. at de helt bortser fra den danske indkomst i skatteberegningsgrundlaget. Skatten i Sverige er lavere end i Danmark fordi man har de høje arbejdsgivaravgifter.
Men det lyder som at du er i gode hænder E&Y plejer at vide hvad de har med at gøre
Hej og igen tak for super service. Vil gerne være sikker på at alt er legalt og OK. Jeg har et tillægsspørgsmål til min ansættelse. Som sagt for jeg en DK arbejdsgiver (75%) og en SE arbejdsgiver (25%). Firmaet har tilbudt mig at betale mig ekstra således at de svenske arbetsgiveravgifter ikke belastes mig. Men da jeg er 100% socialt dækket i Danmark, mener jeg at have læst at man pga af Rammeaftale af 4 Dec. 2001 Eu Forordning 1408/71 kan søge den Svenske Skatteverket om fritagelse for at betale svenske arbetsgiveravgifter. Er dette korrekt ?