Baggrundsviden: Jeg er en del af en virksomhed, hvor vi lever af at sælge og sætte tagrender op for privatpersoner. Problemstilling: Vi vil meget gerne have flere kunder, som vi kan sætte tagrender op for. Langt størstedelen af kunderne kommer igennem vores hjemmeside. Vi har derfor også oftest følgende salgsflow: 1. Potentiel kunde besøger hjemmesiden og indhenter tilbud 2. Vi tager kontakt til kunden, og aftaler at komme forbi for at se kundens hus og give et tilbud. Tilbud/pris er meget afhængigt af hustypen, og det er derfor også nødvendigt, at vi først ser hustypen an. 3. Kunden tager stilling til tilbuddet og vender tilbage, hvis det har interesse. Det er jo et forholdsvis simpelt forløb, men jeg synes desværre ikke, at vores konverteringsrate fra tilbudsgivning til salg er særlig høj. Vores konverteringsrate for besøg af hjemmeside til 'Indhentning af tilbud' ligger på ca. 3%, hvilket jeg anser for at være ganske fornuftigt. Spørgsmålet er derfor, hvordan griber andre håndværkere problemstillingen an ift., at det er nødvendigt at give et tilbud, før I kan lukke et salg? Alle andre er selvfølgelig også velkommen til at komme med gode idéer. Foreløbig er vores plan, at det tilbud vi fremsender til kunden, skal stå skarpere rent visuelt. Vi vil samtidig fremadrettet følge op på vores fremsendte tilbud efter 7 dage. |
Vil du ikke skrive dit link til din hjemmeside så er det nemmere at hjælpe