Hej Amino Vi er nu i luften med vores webshop outdoors.direct. En webshop der p.t henvender sig til lystfiskere, fluefiskere og fluebindere. Dog er det planen at vi over tid gerne vil putte flere lag af udelivs-elementer og varer på shoppen. Lige nu har vi brug for noget feedback på selve webshoppen. Har i noget kritik, gode idéer eller andet vil vi meget gerne hører fra jer. Samtidig har vi brug for hjælp til, hvorledes vi bedst rammer vores kunder og hvor vi evt. skal bruge vores penge på markedsføring. Så igen, er der en eller flere Aminoer, der har noget at byde ind med, vil vi sætte stor pris på hjælpen! På forhånd tak for hjælpen Mads |
Hej
Umiddelbart ser det meget godt ud, men der er da et par ting jeg lige falder over.
1. Højresiden er meget tom på de fleste sider. Enten få noget derover, eller brug hele bredden til det vigtigste (produkterne).
2. Jeres menu er ikke så tydelig - og hvad laver videoer midt i menuen? Det er jo ikke det jeg leder efter, når jeg er på en shop :-)
3. Læg i kurv knappen har en meget irriterende kombination af farver
4. Jeg savner en "Om os" side, der fortæller lidt om hvem i er. Det vil øge troværdigheden.
5. Der er lidt engelske fraser hist og her.
6. I checkout ville jeg flytte oversigten over indkøbskurven op i toppen, så jeg kan se, hvad det faktisk er jeg er ved at købe
7. Jeg fandt faktisk om os siden til sidst, men et link til den i toppen eller menuen ville være godt :-)
8. Indkøbskurven er ret anonym. Man skal helt op i øverste højre hjørne for at finde frem til den.
Markedsføring:
Jeg ville starte med at kaste mig over Adwords. Her får i forholdsvis hurtigt nogle salg ind omend det i starten måske kan være lidt dyrt. Men med optimering, så vil det blive en rigtig god kilde.
Dernæst ville jeg fokusere på også at få styr på SEO. I er godt med, men der er også en hel del at tage fat i... Specielt omkring produktkategorier, navngivning af kategorier, produkter etc. Og så intern linkstruktur og ekstern linkbuilding.
En god vej til at brande jer selv kunne måske også være sponsorship til lystfiskerkonkurrencer etc. Måske endda selv arrangere noget? På en eller anden måde bygge et community op.
MVH Mikkel Kongsfelt