Jeg er enkeltmandsvirksomhed, som jeg startede i september og uden de store udgifter og punkter i regnskab. Jeg fandt ud med moms ind og moms ud, men hvad med skatten. Det er stadigvæk ikke helt med fra hvilken beløb skal jeg betale skat. Jeg er i underskud i dette år, så hvordan skal jeg beregne skat? |
Helt simpelt: En enkeltmandsvirksomhed betaler ikke skat. Som skattefar udtrykker det: 'Virksomheden er ikke et selvstændigt skatteobjekt'. Men du betaler som indehaver skat af summen af din (eventuelle) lønindkomst og resultat af egen virksomhed. På den udvidede selvangivelse skriver du resultatet i rubrik 111 (overskud) eller 112 (underskud). Så lægger skattevæsnet det sammen, beregner din skat. Derefter trækker de den skat (a-skat og b-skat) fra som er betalt i løbet af året.
Er din virksomhedsindkomst negativ, så kan du dog kun trække den fra på selvangivelsen hvis virksomheden er erhvervsmæssigt drevet. Hvis det derimod er en hobbyvirksomhed, så er det bare ærgeligt med det underskud.
Det kan ikke entydigt siges hvad din skat bliver. du kan selv regne det ud på tastselv.skat.dk. Hvis du havde haft et større overskud ville du få en stor restskat. Du kan se mere om restskat her: http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=348574 Men nu taler du om underskud. Hvis du kan trække det fra, så vil det påvirke din skat - du vil få overskyden skat. Jo før du indsender selvangivelsen desto før får du pengene. Du kunne også tidligere have ændret din forskudsregistrering. Så var du sluppet billigere i skat. Nu er det for sent for 2007.
Når du forhåbentlig får overskud næste år, så husk at få ændret din forskudsregistrering.
A-skat: Skat der trækkes af din lønindtægt (a-indkomst) løbende hen over året. Skattekort med et fradrag og en trækprocent. A-skatten er kun en foreløbig skat. Den beregnes endeligt ud fra din selvangivelse, samlet for a- og b-indkomst.
B-skat: Skat der indbetales via 10 månedlige girokort ud fra hvad skattevæsnet skønner din virksomhedsindtægt (b-indkomst) vil være. B-skatten er kun en foreløbig skat. Den beregnes endeligt ud fra din selvangivelse, samlet for a- og b-indkomst.
Hobbyvirksomhed: Virksomhed der drives uden hensyn til om det vil kunne give overskud - se http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=102504&chk=201613#pos