i den spæde startfase ville jeg glemme alt om at oprette et rejsebureau.
Det er jo slet ikke der dine kompetencer ligger. Du har mulighed for at finde de bedste destinationer, hoteller, oplevelser, restauranter samt eventuelt være lokal guide som kan løse problemer hvis de opstår. De kæmpe kapitalkrav, risici og specialviden omkring flybilletter hotelbooking etc. er der nok mange andre som er bedre til.
Jeg ville forsøge at få en samarbejdsaftale med et mindre rejsebureau, som kan bruge en der kan designe en komplet tur til Brasilien. Hvis du søger rundt på nettet vil du finde en masse vinrejser, som typisk arrangeres ved at et rejsebureau står for alt med billetter, indkvartering, betaling etc. mens vinspecialisten udvælger stederne, restauranter, vingårde og fungerer som guide.
Det er den situation jeg ville starte med at forsøge at opnå, altså at du agerer guide og rejsedesigner, og dermed ikke skal være ansvarlig for hele den tekniske del af rejsen (ændringer, aflysninger etc.) og samtidig kan starte uden kæmpe kapitalkrav.