Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kunder kræver erstatning for noget der ikke er ødelagt.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Odder
Tilmeldt 26. Jun 10
Indlæg ialt: 81
Skrevet kl. 20:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Jeg driver et vinduespudsnings- og rengøringsfirma, hvor vi har en privatkunde der kræver erstatning for en lås i deres bagdør.

Vi var ude at gøre rent hos dem i går. Da vi var færdige, låste vi og lagde nøglen på vores aftalte sted.
Ca. 5 timer senere modtager vi en SMS om at låsen er i stykker og at de gerne vil have vores forsikrings oplysninger.
Vi aftaler at vi mødes hjemme hos dem hvor vi sammen skal kigge på det.
Kunden havde sagt at da de skulle låse døren op, kunne de ikke dreje nøglen og da de havde låst sig ind af en anden dør, måtte de tvinge låsen op fra indersiden af døren.
Når vi kommer derud ser vi at låsen fungerer uden problemer. Den kan låses og låses op uden besvær og både ved brug af nøgle og indefra. Dørhåndtaget virker også, men i stedet for at sidde vandret (som det normalt gør) hænger det nu nedad.

De mener dog stadig at den er gået i stykker siden at dørhåndtaget hænger i stedet for at sidde vandret, og at vi skal betale for at få den lavet.
Der er tale om en stanglås hvor man skal hive op i håndtaget for at kunne låse. (http://www.carl-ras.dk/e-shop/beslag/doerbeslag/kantstanglaase/stanglaas/)

Vi mener ikke at vi skal betale noget da låsen var fuldt funktionel da vi forlod stedet, og fordi låsen ikke er i stykker. (Personligt tror jeg at det er en fjeder indeni der er knækket på grund af alder og slid. Kunden siger at det var den tidligere ejer af huset der satte låsen i.)



Er der nogen der ved noget omkring dette eller ved hvad jeg skal gøre?

Tak. :)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Daniel

Du må beslutte, om du ved uagtsomhed har beskadiget låsen eller ej. Hvis du ikke har beskadiget noget ved uagtsomhed eller bevidst, så er du ikke ansvarlig.

Hvis du ikke mener, at du har gjort noget galt, ja så synes jeg da bestemt du skal afvise at være erstatningsansvarlig og derfor afvise evt. krav.

Det er forbrugeren/skadelidte, som har bevisbyrden for, at du har beskadiget låsen, og at skaden er sket ved uagtsomhed. Det lyder meget sandsynligt, at det er rent tilfældigt, at låsen nu er gået i stykker - pga. simpel slid og ælde.

Det lyder videre ikke, som om sagen har stor økonomisk værdi - men ellers vil jeg overveje at anmelde det potentielle krav til mit ansvarsforsikringsselskab. Bare for det tilfælde, at kunden til min store overraskelse skulle få medhold i, at de havde et krav. Dette for at undgå at forsikringsselskabet kan afvise kravet pga. for sen anmeldelse eller andet. Dette skal man særligt være obs på, hvis man skifter forsikringsselskab efter kundens klage. Men som sagt er denne sag nok så lille, at den uanset næppe bliver til mere, end lidt træls snak med kunden.

Husk dog at afvise kravet på en pæn måde. Du skal jo huske, at du jo er afhængig af god omtale.

Held og lykke.

Fra Odder
Tilmeldt 26. Jun 10
Indlæg ialt: 81
Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar Rikke.

Jeg vil helt klart fralægge os enhver skyld. Låsen fungerede fuldt ud da vi forlod stedet.

De bliver ved med at sige at "vi er de sidste der har brugt låsen, derfor må det være os der har skylden".

Så jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kan overbevise dem om at vi ikke står til ansvar overfor hvilken skade der er sket efter at vi er har forladt stedet. Det mener de åbenbart ikke er et gyldigt argument.

Tilmeldt 13. Aug 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Det var jo et vinduespudsnings-firma og ikke et låse firma så det er bare æreligt at deres lås ikke virker, ikke din buisness det må de jo selv ligge og rode med...

Tilmeldt 27. Dec 13
Indlæg ialt: 1202
Fra  Cartoonkids.dk Skrevet kl. 22:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan der ha' været nogle andre og hive i håndtaget, efter i er gået ? eller måske har de selv ødelagt den, da de tvinger låsen op. Blot en tanke.

- Kim -

www.cartoonkids.dk - sengetøj til børn med superhelte, prinsesser og tegneseriefigurer

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)