Jeg har det seneste års tid fulgt med ved diverse debatter og tråde, og først og fremmest vil jeg sige, at det er fantastisk at opleve så meget energi og drive der så tydeligt findes i de forskellige fora. Det er både inspirerende og motiverende og det virker trygt at dele ud af både erfaringer og ideer. Nu har jeg omsider besluttet at oprette en profil og deltage proaktivt.
Mit første indspark er en søgen efter et par gode råd. Jeg har i en rum tid lavet hjemmelavede delikatesser. Jeg har foræret små krukker med lækkerier til venner og bekendte, men på opfordring og af lyst vil jeg nu forsøge mig med salg af delikatesserne. Jeg har købt et godt domænenavn og vil gerne starte et brand/virksomhed a la Løgismose/Urtekram (kvalitet & økologi) og selvsagt i det helt små. Min ide er at satse på økologi og smag, og jeg går meget op i, at kvaliteten fra emballagen til smagen er i top.
Jeg ved jeg skal producere fødevarerne i et industrikøkken, og jeg ved nogenlunde hvordan jeg ansøger om det statskontrollerede økologimærke. - Men er der andet i kan rådgive mig inden min opstart? -Jeg vil gerne have lavet et flot logo som udstråler "økologi og kvalitet", og helst i sort og guld, eller sort og hvid. Her mangler jeg en dygtig designer? - Og så efterspørg jeg en leverandør af glaskrukker/sylteglas hvorpå det er nemt at påføre etikette. Og helst flotte glas som kan skille sig ud.
Er det noget i kan hjælpe med? Alle råd modtages med taknemlighed.
Det kunne være at du kunne spare med dem ifht. at de selv har været igennem møllen mht fødevarestyrelse, emballage design med mere.
Mht. farver på dit design, kan colourlovers . com anbefales, prøv med nogle af de farver du vil inddrage og se hvad der findes af inspirerende paletter og få de præcise farvekoder også til tryk. Til sidst kan du jo ligge logo design i udbud under freelance opgaver her på Amino.
Jeg kan hjælpe dig med at komme i kontakt mht. leverandøren af glaskrukker. Jeg arbejder for den kommercielle afdeling af den koreanske ambassade, og vi har kontakt til et stort netværk af virksomheder.
Du kan ringe på 33477227 eller sende en mail til info@kotra.dk
Kotra Copenhagen er handelsafdelingen ved den Sydkoreanske ambassade i Danmark og hører under Ministeriet for Handel, Industri og Energi, Sydkorea.