Faktura for undervisning , som der ikke skal svares moms af?

Whiskey:

Kan du henvise til noget af den praksis, som du henviser til. 

Udgangspunktet for den praksis er at momssystemet jo er kendetegnet ved, at egenskaberne ved den enkelte transaktion er afgørende for samme transaktions momsmæssige behandling. I forlængelse heraf er det centrale i en transaktion ”levering mod vederlag”, hvor det må være selve leveringen som udgør det momsmæssige beskatningsobjekt.

I forhold til specifik viderefakturering af kørsel, er spørgsmålet om det er en del af en samlet transaktionen eller ej. For det første vil der som udgangspunkt ikke være en levering af kørsel uden der samtidig vil være en levering af en eller anden ydelse, hvormed der (i min optik) er en logisk sammenhæng som gør at kørslen er delleverance til hovedydelsen. Dernæst til om de i momsmæssig henseende skal betragtes som 2 særskilte transaktioner, mener jeg retspraksis i form af eksempelvis C-41/04 (Levob) og C-231/94 (Fåborg-Gelting) fra EU-domstolen kan følges, ud fra perspektivet om at det ville forekomme kunstigt (formuleringen er lånt fra begge domme) at udskille kørsel som en særskilt transaktion.

I forhold til den administrative praksis, så har Skat i meddelelse SKM.2010.637, som godt nok er henvendt til brug på tilgiftssituationer, mere eller mindre samme synspunkt på hvordan sammenhængen er mellem 2 delleverancer. Og jeg er af den opfattelse denne praksis vil være gældende i den konkrete sammenhæng mellem en undervisningsydelse og viderefakturering af kørsel.

Hvis jeg læsere jeres grundige svar korrekt er det som følgende

Ved fakturering af momspligtig undervisning, skal kørslen ligeledes faktureres som momspligtig. Det hele skal bogføres med moms i mit regnskab

Ved fakturering af momsfri undervisning, skal kørslen påføres u.moms, og det hele indgå som momsfrit salg i mit regnskab.

Jesper_nl:

Dernæst til om de i momsmæssig henseende skal betragtes som 2 særskilte transaktioner, mener jeg retspraksis i form af eksempelvis C-41/04 (Levob) og C-231/94 (Fåborg-Gelting) fra EU-domstolen kan følges, ud fra perspektivet om at det ville forekomme kunstigt (formuleringen er lånt fra begge domme) at udskille kørsel som en særskilt transaktion.

Jeg kender udmærket begge afgørelser.  Jeg synes bare ikke at der er en sådan direkte sammenhæng mellem transporten og det at undervise, at den opfylder betingelserne for at vare en delleverance.  Vil lige se om jeg kanfå tid til at dyrke det lidt i weekenden.....