GODMORGEN allesammen! :)
Hvor går man hen, når man har været en kæmpe økonomisk KLAPTORSK i sin alt for "frygtløse" og konsekvensubevidste ungdom/fortid? Når "Almen sund fornuft" ligsom' udeblev og ankom for sent i livet, og man desperat har brug for en chance til? Brug for en fjeder under fødderne, til at kunne kickstarte succesen jeg ved ulmer inde i mig. Jeg har en stor gæld, der står i vejen for at realisere min drøm om selvstændighed.
- Økonomisk ansvar, er noget man skal lære af "de voksne". Men da ingen nogensinde tog sig tiden eller besværet til at sætte mig ind i sådan noget, så opdagede jeg en dag (alt for sent) at jeg var nød til at opdrage mig selv - og DET er fandenme svært! - Men jeg gjorde det alligevel!
Jeg præsterede at forvandle mig selv fra en totalt selvdestruktiv, ufornuftig, naiv ung pige, til en stærkere, ansvarlig og fornuftig enlig mor, der nu bruger hver eneste dag på at spekulere i og sørge for, at mine 2 børn en dag får de gode forudsætninger, for den gode start på voksenlivet, som jeg ikke rigtig fik.
Jeg præsterede at vende et livs døgnrytme på hovedet og transformere mig selv fra B til foooorholdsvist A menneske. ;)
Jeg præsterede at stoppe et hashmisbrug, før det var for sent.
Jeg gik i det hele taget i gang med at opbygge mig selv påny i midten af 20'erne, imod det mål at blive præcis som jeg gerne ville være, en skønne dag.
Jeg har fixet og repareret mig selv og fundet deciderede superkræfter, til at kunne gøre det - Jeg er nemlig Manio Depressiv, hvilket også ofte komplicerer alting.
- Men fortiden gider ikke slippe mig og jeg rammes af den som en hammer, hver gang jeg prøver at bryde mønsteret og komme videre.
Mine fremtidsmuligheder lige nu (som jeg selv kan få øje på), er:
1 - At sige "Ja tak" til tilbuddet om et langtrukket jobafklaringsforløb på kommunen, på optil 5 år. For mig, spild af tid. For de kommer ikke til at hjælpe mig frem imod selvstændigheden - Kun frem imod et job på mit uddannelsesniveau, hvilket er... Ingenting. Ydermere har jeg slet ikke råd til at afbetale min gæld på kontanthjælp. Så det betyder bare 5 års ekstra renter og gebyrer.
2 - Få et ufaglært job - et mere eller mindre tilfældigt sted.
3 - Eller starte mit eget op, knokle som en sand iværksætter i nogle år, med noget jeg inderligt brænder for, skabe succes og overskud og VENDE SKUDEN.
"Lige om lidt" ryger velfærden.... Og når den gør, vil jeg virkelig gerne være et sted, hvor det ikke truer hele mit eksistensgrundlag.
Det eneste jeg dagdrømmer om i mit liv, det er at "komme ud og bidrage". Tjene mine egne penge. Være mere uafhængig. Hjælpe andre. Opleve at være gældfri. Være et godt forbillede for mine børn - vise dem at alt er muligt, at man SELV kan vende bøtten, hvis det skulle være.
Men apropos "økonomisk katastrofe" så er mine bevægelsesmuligheder - forståeligt nok - virkelig små!
Jeg står naturligvis i RKI hvilket jeg faktisk altid har været enormt glad for! Det stoppede nemlig en rullende snebold dengang. Her er jeg registreret for ca. 100.000 Kr fordelt på 4 poster.
Samtidig skylder jeg knap 80.000 til SKAT (Licens, biblioteksbøder, boligindskudslån mm.) - samt ca. 150.000 kr samlet til nogle banker, der ikke har registreret mig i RKI (endnu) men som påminder mig hver år, på min årsopgørelse. Og så er der alt det løse, som jeg ikke rigtig har overblik over længere.
- Det er mere end 7 år siden jeg sidst bevidst stiftede gæld af nogen art. En del af min gæld er forældet og frafaldet med årene, firmaerne er gået konkurs, har skiftet hænder og firmanavne osv. og derfor har jeg ikke rigtig overblikket længere.
Jeg ved bare at hvis jeg lige vandt 500.000 kr i Lotto, så ville jeg ELSKE at ringe alle mine kreditorer op og sige: "Hvad skylder jeg? Sender du et girokort?" Og det var ikke en dyr bil, men en lille butik jeg ville købe for resten af pengene. :)
- Men som sagt, så er jeg heldigvis ikke lige så naiv mere, som jeg var engang, hvor jeg faktisk kunne overbevise mig selv om, at jeg NOK skulle vinde i Lotto en dag ;) I dag ved jeg godt, at det kræver blod, sved og tårer at vikle mig selv ud af gælden igen. Og det er jeg også indstillet på at ligge i det og mere til. Men jeg føler mig bare SÅ fastlåst!!
Om jeg så begyndte at afvikle min gæld med halvdelen af min nuværende indkomst, så ville det nok stadig ikke dække rentetilskrivningerne på det totale. Men det er slet heller ikke en mulighed pt... For så kan jeg simpelthen ikke overleve.
Problemet er, at jeg stort set har været på overførselsindkomst, siden jeg blev myndig (lang historie - Men har ikke haft selvtillid nok, til at tro på mig selv). Folk siger til mig at jeg "bare burde tage mig sammen og få et job eller en uddannelse", betale min gæld og efterfølgende udleve mine drømme. Og ja, det kan jeg selvfølgelig sagtens se, vil være den helt rigtige vej. Men det kan jeg ikke "bare", har jeg fundet ud af, at bitter livserfaring. TRO MIG jeg har prøvet at stille ind på automatpilot. Forsøgt at bilde mig selv ind, at det bare var for en periode!
- Så meget, at den nye uddannelsesreform desværre betyder, at jeg nu pludselig har opbrugt alle mine uddannelsesforsøg. Jeg kan ikke længere få SU til uddannelse, fordi jeg allerede har afbrudt 5. - Og jeg forstår det godt. Det er fair nok... Jeg ville bare ønske at jeg havde vidst det, dengang jeg var ligeglad og ikke tænkte så meget på fremtiden. Ville ønske, at nogen havde tøjlet mig.
Så min statistisk mulige fremtid er, at jeg ender på førtidspension en dag. Fordi jeg kommer til at kaste håndklædet i ringen, når jeg har ramt nok mure.
"Men Rikke, HVORFOR tager du ikke bare et tilfældigt job, som alle andre?"
Fordi ærlig talt, så er jeg bare SÅ SKRIGENDE BANGE for at ende bag kassen i Netto de næste 40 år. Hele min krop stritter imod den tanke. Jeg er 30 år gammel og jeg vil bare gerne "finde ud af hvad jeg skal være, når jeg bliver stor".
Så det der med "bare" at tage sig et tilfældigt arbejde (der bestemt ikke hænger på træerne) og sparre sammen til først gældsafvikling for at kunne låne penge igen til startkapital og indskud i virksomhed, er ikke en mulighed for mig. Jeg KAN simpelthen ikke finde ud af at slå automatpilot til og så bare tage på et arbejde jeg hader, hver morgen, hver dag. Sandheden er at jeg ville ØNSKE at jeg kunne, men realiteten er at når jeg ligger og skal ud af sengen om morgenen, så kan det føles som om at jeg er mejslet fast til sengen. - Og jeg er endnu ikke lykkedes med at opdrage mig selv til at mestre, at overvinde mig selv altid. Jeg har ikke haft et lønnet arbejde i 5-6 år og sådan noget som at skulle sidde og sælge mig selv til en jobsamtale, virker bare komplet uoverkommelig.
Drømmen er og har altid altid ALTID været at jeg skulle have mit eget. Være selvstændig i egen lille butik. Have et "hjertebarn" jeg kunne passe og pleje og se vokse på min helt egen bekostning.
Men det er faktisk først for nyligt gået op for mig, at "sådan en som mig" godt kan eje en butik.
Når jeg siger "sådan en som mig", mener jeg, at jeg ikke er født med en sølvske i munden og at man ifølge den sociale arv, forventede at jeg ville havne som misbruger eller værre. Så det troede jeg også selv på.
Jeg troede at butiksejere var folk, med gode forudsætninger i livet. Og så havde jeg ikke selvtillid nok til at tro på, at JEG kunne mønsterbryde.
Men meget er sket igennem årene. Og selv om jeg ikke fysisk har rykket mig så meget, de sidste 10 år, så er der sket ufatteligt meget indeni, med mine overbevisninger og psyke i det hele taget! Så nu tror jeg på at det alligevel er muligt! Jeg behøver slet ikke vinde i Lotto før det kan lade sig gøre. :D Jeg skal bare lige finde ud af hvordan..........
Så hvor siger man "Undskyld, jeg ved godt at jeg var et kæmpe kvaj! Men jeg har brug for en chance til...."
Hvordan får jeg mulighed for at bidrage og betale tilbage og BEVISE at jeg duer til meget meget mere, end kontanthjælp?
I dag, kan jeg sagtens nå at vende det hele om, og betale hver en overførselsindkomstkrone tilbage til samfundet og ende livet en skønne dag, i et stort plus. - Et plus, hvor jeg til sidst har bidraget mere end jeg har "nasset". Jeg vil SÅ gerne opleve følelsen af, at alt den "starthjælp" som velfærdssamfundet har ydet mig i livet, den ikke er spildt, men investeret i min succes en skønne dag. - Men jeg føler at min tid render ud. Nok tid er spildt.
I TV og nyhederne, hører jeg om Direktører der kan åbne virksomhed på virksomhed, lade dem gå konkurs og starte op i nye navne SAMTIDIG med at de har og genfornyer kontrakter med kommunerne. De må skylde flere millioner til SKAT og til gud og hver mand og alligevel får de lov!?
Så jeg kan nogle gange blive helt desperatidiotisk af at tænke på, at der "bare lige" er skide 100.000 kroners startkapital imellem mig som jeg er nu, og mig som en lykkelig succes. 
Jeg skylder måske en halv million... Jeg drømmer ikke om Big Cooperate Business. Jeg vil bare gerne have en lille butik i Kbh, hvor jeg kan udstille og sælge de ting som jeg laver. Er det for meget forlangt? Jeg VED at mine kreationer ret ofte er populære - jeg sælger faktisk for det meste allerede indenfor et par dage. Her og der åp Facebook og sådan... Jeg kan også sagtens selv udvikle mig en simpel webshop. Men Web er bare for lidt... for kedeligt for mig. Men ikke udelukket. Jeg vil optimalt gerne have en fysisk butik OG en webshop "i baglokalet".
Jeg vil gerne ud og se mine kunder i øjnene, samt udføre alle de små "marketings strategier" som jeg har inde i mit hoved. :) F.eks. skal der foran min lille mystiske kunst butik, fast stå en taburet med et flot hjemmelavet skilt ovenover alá: "Gade artist, her er du velkommen til at tage plads og så kommer jeg ud med en kop kaffe". - Sådan kan vi trække kunder til hinanden, i solidaritetens ånd. Jeg vil også have et skilt i vinduet om, at "Tissetrængende godt må låne MIT toilet".
HJÆLP mig med at realisere mig selv!
Hvis mit skriv virker lidt rodet, usammenhængende og forvirrende, så er det fordi at det er sådan jeg har det og derfor jeg spørger. - Jeg har simpelthen mistet overblikket over, hvad jeg skal/kan gøre for at "vende bøtten".
Mit hoved er et spindelsvæv af "altpåengang" og jeg har virkelig brug for hjælp, til at kludre det ud og skabe overblik :)
Hvad ser du, som jeg ikke kan se?
Bliv gratis medlem
Opret bruger