Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er der et marked for bilvask i hånden?

Side 1 ud af 3 (29 indlæg)
Tilmeldt 13. Jun 11
Indlæg ialt: 16
Mkgheith Skrevet 15-05-2015 kl. 15:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er interesseret i at høre jeres mening om mit nye forretningskoncept:

Vask af biler i hånden ved brug af bilrengøringsmidler uden brug af én eneste dråbe vand. 

Til de lidt mere beskidte biler kan man f.eks. tilbyde en slags "skyllefri" bilvask. Også ved brug af håndkraft kun.

Begge vaske kan udføres indendørs uden at gøre gulvet vådt.

Jeg har selv tænkt mig at køre ud til kunden.

Råd og erfaringer modtages meget gerne.

Tak på forhånd

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2468
Fru Hartmann Skrevet 15-05-2015 kl. 16:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du undgår at sand/grus på en bil ikke ridser lakken, når der ikke skylles af først.

Flink Fakta Frue =^..^=

Medhjælpende Webmoster i Husbonds firma

Tilmeldt 13. Jun 11
Indlæg ialt: 16
Mkgheith Skrevet 15-05-2015 kl. 16:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Her er mit bud, hvilket jeg har researched mig frem til:

Ved generøs brug af RETTE kvalitets produkt. Kvalitetsklud og korrekt teknik.

Tak for svar :)

Tilmeldt 9. May 12
Indlæg ialt: 202
magic22 Skrevet 15-05-2015 kl. 17:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Kort og kontant - Nej - tror ikke der er et marked for den ide.

Med mindre du er en langhåret blondine med store nødder (undskyld hvis jeg støder nogen, er bare realistisk), og så SKAL du bruge vand, så tror jeg ikke der er noget marked.

En dyr bilvask i automatisk bilvask koster omkring kr. 70,- i en god bilvask. Hvis du skal have en timeløn, transport og bilrengøringsmidler regnet sammen, så kommer sådan en vask jo til at koste mange hundrede kroner.

Måske et lille marked hos folk som har meget dyre biler, ved det ikke, men det store marked har jeg svært ved at se. :-)

Fra 3060
Tilmeldt 11. Feb 15
Indlæg ialt: 93
Discover Skrevet 15-05-2015 kl. 17:36
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Der bør ikke være et marked for bilvask i hånden og det burde rent faktisk også være ulovligt.

Tænk på alt den sæbe, olieinficeret vand og andet grimt, som kommer ned til vores grundvand,,, - i vaskehaller bliver det trods alt samlet op.

I Sverige er bøde størrelsen i visse byer kr. 10.000 ved hjemme bilvask.

Tænk lidt over det....

/ Henrik

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4005
Carsten Jacobsen Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet 15-05-2015 kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville nok være lidt bekymret over en bilvask uden vand.

Når jeg får bilerne vasket, bruger jeg en mellemting mellem maskinvask og håndvask. Først bliver bilen kørt igennem en vaskehal (uden børster) og så bliver den tørret med klude i hånden, interiøret får en tur, fælge bliver renset etc. Resultatet er næsten det samme som en håndvask, men prisen er ca. det halve.

Den løsning synes jeg er rigtig god.

Mvh Carsten

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16000
30% af profil udfyldt
Slettet bruger Skrevet 15-05-2015 kl. 18:12
Hvor mange stjerner giver du? :

altså lige meget hvilken teknik du bruger og hvilke produkter du bruger så vil der komme ridser uanset hvad, jeg tror aldrig du kan få en forretning op at kører som du har tænkt det nu. Du skal simpelthen bruge vand når du vasker bil.

emnet omkring udkørene bilvask er debatteret for ikke så længe siden :-) http://www.amino.dk/forums/t/251524.aspx

Tilmeldt 5. May 08
Indlæg ialt: 43
ASP.NET Skrevet 15-05-2015 kl. 19:46
Hvor mange stjerner giver du? :

nop. Der er nogle på fisketorv som tilbyder det... men jeg ser aldrig kunder der

Tilmeldt 1. Apr 13
Indlæg ialt: 138
Birk1986 Skrevet 15-05-2015 kl. 20:42
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Hej, 

Jeg har kigget lidt på din idé, og jeg tror altså ikke man skal være så hurtig til at skyde idéen ned som mange her inde ret hurtigt gør. I princippet kan alt sælges hvis bare ens forretningstrategi bliver gennemtænkt godt nok. jeg tror dog du bliver nødt til at gentænke din idé og sælge et produkt på flaske, så du spare mandetimer i selv at skulle ud og polerer biler for folk

Første tanke:

- Kan det sælges til B2C kunder? - Ja, det kan det sagtens, men du bliver nødt til at kunne sælge dit produkt på flaske, da du ellers ikke kan matche prisen på en bilvask

- Kan det sælges til B2B kunder? - Vurderet sandsynlighed - Ja det tror jeg godt det kan.

Begrundelse: 

Ud fra hvad jeg kan læse, så virker det til at rigtig mange skyder din idé ned fra start af. Jeg kan godt forstå at folk mener det ikke vil være lønsomt at du personligt selv kører ud til dine kunder for at vaske deres bil. Dermed er jeg helt enig, Jeg er dog sikker på at dit vidundermiddel sagtens vil kunne sælges på flaske, og hvis dette er muligt, ja så tror jeg faktisk godt du kan få en forretning.


Jeg har undersøgt lidt fakta omkring bilvask med vand.


- Hver bilvask tager ca. 500 liter vand (vi lever i en verden hvor vand er en begrænset ressource)

- Kan man få jeres produkt på flaske? hvis ja, kan en af argumenterne også være at man let kan tørre bilen af hvorend man er, uden at være afhængig af vand

- Jeres produkt skal helst kunne benyttes på hele bilen (ruder, lak og fælg)

Jeg forestiller mig lidt at man påfører den her væske på bilen, lader det virke et par min, og tørre efter med en mikrofiber klud, som opfanger skidtet
Derudover kan jeg forestille mig at det er meget vigtigt hvordan man vasker sin bil (brug af bestemte klude/bestemte bevægelser) 
Der er sikkert også situationer hvor en bil er helt mudret til, hvor man evt. ikke vil anbefale dit produkt.
Spiller vejret ind? så skal man selvfølgelig også tage høje for dette
Sådan en væske vil hører ind under rengørringsmiddel, og derfor er der helt bestemte regler for brugen af dette i Danmark.

Dette var lige kort nogle tanker jeg har gjort mig om dit projekt.

Har du yderligere spørgsmål, så skal du være velkommen til at kontakte mig, til en uforpligtende samtale. jeg vil gerne hjælpe dig i retning af en bæredygtig idé, da jeg som sagt tror på det kan lade sig gøre, men du bliver nødt til at nytænke din idé en smule. 

De bedste hilsner, 

Morten

 

Fra Vallensbæk Strand
Tilmeldt 13. May 05
Indlæg ialt: 3475
Martin Tygsen Skrevet 15-05-2015 kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Mkgheith:
Råd og erfaringer modtages meget gerne.

Jeg skal ikke kunne sige om der kan tjenes penge nok til det er en god forretning, men kunderne er der ihvertfald. 

Din måske kommende konkurrent hedder Nanodrywash.dk og jeg stødte tilfældigvis på dem idag da jeg skulle parkerer i parkeringskælderen til Bilka i Ishøj.

Her har de fået sneget sig ind og fået ca 10-12 parkeringspladser hvor man i dette område kan købe en bilvask i hånden fra 99 kroner mens man handler ind i Bilka, dertil kan købes et hav af ekstra ydelser såsom indvendig støvsugning etc. 

Her idag kloken 13.30 var der propfyldt med biler og de var 3 mand igang med at vaske biler, det så meget populært ud, så det må jo bevidne kunderne ihvertfald er der.

Jeg har dog svært ved at se hvordan der kan tjenes penge når priserne starter fra 99 kroner, der skal ikke bruges mange minutter per bil, hvis der også skal være penge tilovers til materialer etc. 

Side 1 ud af 3 (29 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere