Hej Helle
Jeg har talt med kundeservice om din henvendelse i går.
For at sikre, at vi alle er på samme side, skal det lige slås fast, at Post Danmarks volumenvægtsberegning gælder for alle erhvervsaftaler med Post Danmark. Det er ikke noget, vi som virksomhed fastsætter eller vælger, men noget, der er generelt gældende for alle, der sender pakker via erhvervsaftale med Post Danmark.
Vi er opmærksomme på, at større pakker, der ikke vejer ret meget kan være dyre at sende med Post Danmark. Derfor vil jeg gerne henvise til, at vi også tilbyder forsendelse med GLS. GLS har nogle dimensionsbegrænsninger, der er relativt store (se dem her: http://www.pakkelabels.dk/praktisk/pakketyper-hos-gls/) , og inden for dem er det den fysiske vægt, der afgør prisen for forsendelsen.
Som det bliver nævnt her i tråden vil vi selvfølgelig meget gerne imødekomme vores brugeres ønsker og behov. Lige netop prisen har vi brugt meget tid og mange møder på at forhandle så lav som den er nu – prisen er absolut en af vores hovedprioriteter, og vi arbejder selvfølgelig hele tiden på at kunne tilbyde vores brugere de bedst mulige priser og vilkår.
Vi hører naturligvis meget gerne fra dig hvis du har andre forslag til tiltag, der kunne gøre din hverdag ifm. forsendelse lettere.
Mvh. Sophie//Pakkelabels.dk