Tror jeg har set for mange film :) , men aner ikke om det findes. |
Hejsa Rie
Jeg ved godt at det er lettere for mig at holde fanen og idealerne højt - den slags har det jo med at blive "udfordret" når det møder virkeligheden. Men jeg vil ihvertfald bestræbe mig på at nyde den luksus så længe som muligt
Men lad mig give dig et eksempel:
Min datter læser til Pædagog, og hun fik for ½ år siden stjålet sin bærbare pc'er fra personalerummet, der hvor hun var i praktik. Og tro mig, når man er studerende er det ikke en lille ting ! Hun gik dagen efter op til lederen og klagede sin nød, men fik at vide, at lederen da håbede at hun havde en god forsikring, og at det iøvrigt ikke var noget hun kunne eller ville gøre noget ved - og det var så end-of-story !
Som far blev jeg jo først lidt stødt, men kan egentlig godt se det fornuftige i reaktionen i dag. Efterlader man værdier der kan blive stjålet er det ikke arbejdsgiverens ansvar. Arbejdsgiverens ansvar er bl.a. at sørge for at der er et ordentligt arbejdsklima, og det opnår man ikke gennem Overvågning og mistillid !Bekæmpelse af kriminalitet, det er politiets ansvar.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke har måtte skille mig af med samarbejdspartnere som jeg har mistet tilliden til det er sket og vil helt sikkert ske igen. Men jeg er også nået dertil at hvis jeg skal til at overvåge folk, så skal samarbejdet stoppe, det er ikke noget jeg skal eller vil bruge tid og ressourcer på.
Og prøv at forestille dig medarbejderens reaktion hvis vedkommende finder ud af at du har bidraget til den form for overvågning, og måske også resten af medarbejderstabens reaktion ? Jeg kan forestille mig at det ikke ligefrem vil fremme et konstruktivt klima i din virksomhed
Så i min verden så har medarbejderne krav på din fulde tillid og opbakning, lige indtil de ikke har den længere (Det er jo med tillid som med graviditet, det er et enten eller), og når du dertil så er det "by-by-birdie" - uanset om der er beviser for noget kriminelt eller ej.
Det er måske nok "Ekstremt" men det er stadig min holdning her - og ja, jeg ved godt at den måske kan virke lidt "provokerende"
//Morten