Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

At læse til ingeniør? Hvorhenne?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Feb 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 00:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen!

Dette er mit første trådAmino, så jeg håber på en masse respons! ;-)

Situationen er den, at jeg har fået kogt mit uddannelsesvalg ned til 2 muligheder: bygnings- eller maskiningeniør. Derudover er der det med, om jeg skal læse det på Aalborg Universitet (AAU) eller Ingeniørhøjskolen Aarhus (IHA). 

Jeg har prøvet at lave lidt research omkring forskellene mellem de 2 universiteter, og det er vist således, at på AAU er der mere fokus på gruppearbejde, sammenlignet med IHA.

Men det jeg havde håbet på, med denne tråd, var om jeg kunne få jer andre brugere til at komme med jeres egne (eller jeres omgangskreds') oplevelser ang. at læse på de 2 uni'er, især som ingeniørstuderende.

Derudover, er der nogen herinde der har en idé om hvordan fremtiden ser ud hvis man vil læse til bygnings- eller maskiningeniør, og man gerne vil blive i Danmark? Her tænker jeg på ting i retning af:

- Arbejdsmuligheder / Ledighed

- Lønninger

- Muligheden for at blive selvstændig

- Hvad arbejder man med som selvstændig, indenfor de 2 nævnte ingeniørgrene?

Bare en lille smule afklaring på ovenstående tanker, tror jeg, vil gøre mit uddannelsesvalg nemmere. 

Tak på forhånd :-)

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 06:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har studeret på Aalborg Universitets ingeniørstudie (elektronik) og kunne rigtigt godt lide studieformen. At man laver projekter, løser opgaver fra forelæsningerne etc. sammen med andre, og har sit eget grupperum, syntes jeg fungerede rigtigt godt.

Undervisningen følte jeg var ringe, og underviserne og vejlederne var uengagerede, men sådan er det nok også andre steder. Professorene underviser jo kun for at opfylde deres forsker-ansættelseskrav. Netop derfor synes jeg at gruppeformen er vigtig, jeg lærte som regel mere af gruppearbejdet end af professorenes forelæsninger.

Det skal dog siges at det er en del år siden jeg studerede på AAU, så måske er det anderledes i dag.

Mvh Carsten

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige en kommentar til hvad Carsten nævner. Jeg læser selv på SDU, dog ikke ingenør, og jeg har et lignende indtryk. Nogle undervisere er ganske vist rigtigt inspirerende og gode, mens mange er rigtigt ringe. Mange forsvarer det med, at universitetet langt hen af vejen er "selvstudie", men det ændrer nu ikke ved at meget undervisning er utroligt ringe. 

Jeg er sikker på, at det er et landsdækkende problem og du derfor vil opleve det alle steder. Det burde ikke være sådan, men er det desværre. En del undervisere "tvinges" til undervisning for, at de kan få tildelt forskermidler - hvilket jo måske ville kunne forklare deres manglende motivation. 

Tilmeldt 18. Jan 12
Indlæg ialt: 149
Skrevet kl. 08:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Min mand læser til ingeniør på SDU du kan også tage den på DTU i Lyngby ;)

Fra Roskilde
Tilmeldt 16. Jun 09
Indlæg ialt: 2315
Fra  PITOT Watches Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

der er rigtig gode jobmuligheder indenfor byg og maskin - har selv læst til maskiningeniør på DTU Ballerup men er hoppet fra og læser nu til produktionsteknolog på KEA som er rigtig meget mig.

har skrevet en del på min blog thomascl.dk om vejen til maskiningeniør jobbet som nu er skiftet ud med produktionsteknolog naturligvis.

der er både billeder og updates om undervisningsform - du kan læse mere om løn og ansættelse på ug.dk

vh Thomas

Aviator ure inspireret af kampfly - pitotwatches.com

Fra Svenstrup J
Tilmeldt 24. Sep 10
Indlæg ialt: 862
Fra  Dansk Elektronikreparation Systemservice Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Carsten Jacobsen:
Jeg har studeret på Aalborg Universitets ingeniørstudie (elektronik) og kunne rigtigt godt lide studieformen. At man laver projekter, løser opgaver fra forelæsningerne etc. sammen med andre, og har sit eget grupperum, syntes jeg fungerede rigtigt godt.

Undervisningen følte jeg var ringe, og underviserne og vejlederne var uengagerede, men sådan er det nok også andre steder. Professorene underviser jo kun for at opfylde deres forsker-ansættelseskrav. Netop derfor synes jeg at gruppeformen er vigtig, jeg lærte som regel mere af gruppearbejdet end af professorenes forelæsninger.

Det skal dog siges at det er en del år siden jeg studerede på AAU, så måske er det anderledes i dag.

Carsten's beskrivelse er spot-on på min egen oplevelse af Aalborg Universitet

dbh.
Kenneth

Læs om alle fordelene ved en varmepumpe på varmepumpeoversigten.dk

Fra Odense
Tilmeldt 10. Jan 10
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 16:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Gandhara

- For alle ingeniører samlet ligger ledigheden på ca. 3,0%, og for maskin og bygningsingeniør ligger den ret sikkert endnu lavere. Se i øvrigt den her artikel - http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ugens-job-ingenioerer-soeges-til-lands-til-vands-og-i-luften-2764

- Startlønnen ca. 34.300,-, og den går ret hurtigt opad - du kan se mere her https://ida.dk/content/loenstatistik 

- Selvstændig: Der er fokus på iværksætteri, produktudvikling og innovation i alle ingeniøruddannelserne, men måske særligt i f.eks. PDI product development and engineering, eller Innovation and business. Her vil jeg nu klart anbefale dig at tage en snak med en studievejleder på et teknisk fakultet, det er helt generelt en god ide at tage en snak med en studievejleder. Der er over 20 ingeniøruddannelser, så godt med lidt hjælp til at finde den helt rigtige. 

Omkring hvorvidt du skal vælge det ene eller andet uddannelsessted, så vil jeg anbefale dig at bruge en dag på at besøge uddannelsesstedet, og deltage i undervisningen som studerende for en dag. På den måde får du muligheden for at høre det hele direkte fra de studerende selv, hvordan de oplever undervisere, uddannelsen og studiemiljøet. Så kan du også lige få en snak med studievejlederen. 

Nu spørger du til AAU og IHA, men jeg vil lige nævne at SDU har åbent hus på lørdag. 

Med venlig hilsen 

Mads Gorm 
21 ingeniøruddannelser på SDU www.sdu.dk/ing  

6550 7444








Side 1 ud af 1 (7 indlæg)