Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ny virksomhed skal snart i luften - kan bruge lidt feedback

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 18:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino.
Jeg vil sammen med en partner oprette en servicevirksomhed som hjælper små/nystartede virksomheder med at finde og forhandle deres Bredbånd og/eller telefoniregning ned. 

Markedet er stort med disse udbydere og selvom der findes diverse prissammenligningsider kan det tage lang tid at finde den rigtige pakke til sit eget behov, som har korrekte priser, ikke gamle links og alle forhandlere med.
 
Der findes i forvejen nogle få der tilbyder dette til små og mellemstore virksomheder, men priserne er langt fra overkommelige for alle.
Derfor mener jeg der er et marked for det, og betalingen vil ske ved at tage en %del af prisen der bliver forhandlet på et år.
F.eks. at vi sparer dig 100 kroner om måneden * 12 = 1200 kroner på et år, og vi vil tage en engangsbetaling på x antal % af den sparede pris.
 
Inden vi starter op har vi dog brug for noget feedback på ideen.
 
Derfor vil vi tilbyde dig at forhandle dit bredbånd eller mobilabonnement ned til en bedre pris. Helt gratis! Det eneste jeg ønsker tilgengæld er lidt feedback, og hvad i ville betale for denne service normalt.
 
Alle oplysningerne jeg skal bruge for din side, vil jeg med glæde besvare i privat besked eller på mail: fbrade@hotmail.dk hvor i også er velkomne til at stille spørgsmål.
M.v.h. Frederik
Fra Vejle
Tilmeldt 8. Jun 09
Indlæg ialt: 538
Fra  Androiderne.dk Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Lyder spændende. Jeg sender en mail. 

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 08:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Dejligt du er interesseret :)

Har du fået sendt mailen? Kan ikke se jeg har modtaget en fra dig.

Fra Roskilde
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 422
Fra  LivetSomSenior ApS Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Som du også selv nævner, er det et marked med relativt mange spillere. Samtidigt er det et ret broget marked, hvor nogen er ret useriøse, og faktisk ender ud med at give kunderne en ret dårlig løsning. Det skyldes, at de udelukkende fokuserer på prisen, og ikke på selve løsningen og funktionaliteten.

Mange af de mindre spillere tager normalt 50% af første års besparelse, hvorimod de store virksomheder (såsom Netplan) i stedet sælger ydelsen som konsulent-timer. Det gør de blandt andet fordi de ikke kun rådgiver omkring billigste løsning, men også om hvordan deres kunder bør sammensætte løsningerne.

Flere og flere virksomheder går efter integrerede løsninger med mobilt PBX, VPN-adgang til eget  lukkede netværk og lignende, og det betyder også, at markedet for den type virksomhed, som du omtaler, bliver stadigt mindre. For at få succes tror jeg, at I skal forsøge at indtage en rådgiver-position fremfor en forhandler-position på vegne af jeres kunder.

Jeg ejer LivetSomSenior, som forhandler praktiske hjælpemidler til ældre og handicappede - se vores hjemmeside.

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 14:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeppe Vestergaard:
Som du også selv nævner, er det et marked med relativt mange spillere. Samtidigt er det et ret broget marked, hvor nogen er ret useriøse, og faktisk ender ud med at give kunderne en ret dårlig løsning. Det skyldes, at de udelukkende fokuserer på prisen, og ikke på selve løsningen og funktionaliteten.

Det som vi vil gøre er ikke udelukkende at fokusere på prisen, da dette kan give vores kunde store problemer f.eks. ifht dækningen. Derfor vil vi udfra kundens adresse, tjekke hvordan dækningen er hos teleselskaberne og kan derfra gå i dybden med alle markederne. Hvis det er mobiltelefoni vores kunder gerne vil have forhandlet ned, anbefaler vi dem at oplyse de 3-5 steder de opholder sig mest (byer og evt. adresser), for at sikre der pludselig ikke er dækning. 

Jeppe Vestergaard:

Mange af de mindre spillere tager normalt 50% af første års besparelse, hvorimod de store virksomheder (såsom Netplan) i stedet sælger ydelsen som konsulent-timer. Det gør de blandt andet fordi de ikke kun rådgiver omkring billigste løsning, men også om hvordan deres kunder bør sammensætte løsningerne.

Flere og flere virksomheder går efter integrerede løsninger med mobilt PBX, VPN-adgang til eget  lukkede netværk og lignende, og det betyder også, at markedet for den type virksomhed, som du omtaler, bliver stadigt mindre. For at få succes tror jeg, at I skal forsøge at indtage en rådgiver-position fremfor en forhandler-position på vegne af jeres kunder.

Vores viden strækker sig desværre ikke langt nok til at kunne rådgive omkring de integrerede løsninger som du nævner, hvilket er grunden til vi fokuserer på forhandle og stadig sørge for kunden ikke går på kompromi. Personligt tror jeg ikke de mindre virksomheder tænker så meget over integrerede løsninger, men hellere vil have billigt telefoni og bredbånd, så de kan fokusere mere på deres nye butik eller webshop

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 21:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der ikke flere, som har lyst til at prøve vores virksomhed 100% gratis, eller komme med feedback på ideen? 

Fra Køge
Tilmeldt 28. Nov 13
Indlæg ialt: 169
Skrevet kl. 12:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan det passe at ingen vil komme med gode råd, idéer eller prøve denne service gratis og uforpligtende? 

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)