Hvad skal det koste at fuldfoliere en SMART Fourtwo inkl. design?
Hvad er reklamepladsen værd pr. måned? ( F.eks. hvis bilen er fysisk placeret i storkøbenhavn) - hvad ville du betale?
Min idé er at købe en SMART og leje den ud, med reklamepladsen solgt for en given periode. Konceptet kan så multipliceres hvis det lader sig gøre at sælge pladsen og udleje bilen.
Du kan få folie på bilen for ca. 5-6000 kr og opefter. Vedr. salg af reklamer vil jeg tro at du vil kunne få alt fra 1500-5000 kr pr. mdr Du kan iøvrigt lease en smart for kr. 49,- pr. dag her... www.smartleasing.dk
Jeg hører hvad du siger - min idé er at lade annoncøren vælge målgruppen, hvilket ikke lader sig gøre med taxi-reklame.
F.eks. kan annoncøren vælge at bilen/bilerne skal køres af en bestemt persontype i de seks eller 12 måneder aftalen løber. Annoncøren skal betale folieringen samt en aftalt sum for hele perioden. Derudover er bilen udlejet som billigt transportmiddel - f.eks. til en medicinstuderende.
Så for hver bil skal der ske to salg for at holde konceptet kørende. Reklameplads og udlejning! Mon ikke man kan leje bilen ud for 1.000 kr. mdl., så henstår blot om man kan sælge reklamepladsen så konceptet kan holdes kørende.
Er der nogen med erfaring fra et mediebureau der kunne have supplerende input - kunne I sælge reklamepladsen på dette medie - f.eks. 10 biler i hjertet af KBH, Århus eller Odense til en kunde som frit kan definere, hvem der kører bilen?