Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sidearbejde som læge og firma til det

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 18:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg arbejder som læge på et hospital og betaler allerede topskat. Nu har jeg derudover fået mulighed for at arbejde på konsulentbasis. Inftægterne fra dette vil anslået ligge på 200.000-400.00 kr per år. Desuden regner jeg med om 3-4 år at skulle købe en praksis til ca. 1 mio kr.

 Spørgsmålene er:

1) Jeg regner med at skulle have et firma som skal udføre arbejdet, og har forstået at den bedste løsning skulle være en virksomhedsordning, hvad er det mere præcist? Er det for ikke at skulle betale indkomstskat hvis man alligevel sparer op til praksis?

2) Vil der være nogen fordel ved at lave firmaet til et Aps eller skal det bare være et "almindeligt" firma?

3) Vil der være nogen fordel ved også at lave et holdingfirma og føre pengene over i det?

4) I hvilket omfang er der pligt til at involvere revisor og advokat....og i hvilket omfang er det bare en god ide.

 Håber i kan hjælpe 

Fra 8900
Tilmeldt 9. Feb 07
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 22:08
Hvor mange stjerner giver du? :

1.+2.: Virksomhedsskatteordningen fungere på nogenlunde samme måde som et selskab, dog har du selv hele risikoen uden begrænsning. Den del af overskuddet du ikke hæver i virksomhedsordningen, skal du betale 25 %(selskabsskat) i skat af - den del du hæver bliver personlig indkomst. Når du så senere hæver det opsparede overskud beskattes det som personlig indkomst, i skatten heraf kan du trække de 25 % fra du har betalt det år du tjente pengene.

Et selskab begrænser risikoen. Af overskuddet betales først 25 % selskabsskat, når så resten af overskuddet udbetales i udbytte betales 28 % i udbytteskat af de første 45.500(2007, dobbelt for ægtefæller) og 45 % af resten.

Jeg ved ikke hvor stor risiko der er for tab ved en læge, men en fordel ved selskabet er at der spares skat ved det udbytte op til grænsen.

 4.: Det er en god ide at inddrage en revisor til at beregne skatten, rådgive om pension osv. år for år og også til køb at praksis, da prisen der forlanges kan være for høj. Jeg vil foreslå en revisor der har erfaringer med læger.

Fra København K
Tilmeldt 8. Jan 06
Indlæg ialt: 3643
Fra  Regnskabsskolen ApS Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

1) Jeg regner med at skulle have et firma som skal udføre arbejdet, og har forstået at den bedste løsning skulle være en virksomhedsordning, hvad er det mere præcist? Er det for ikke at skulle betale indkomstskat hvis man alligevel sparer op til praksis?

Anette: Ja. Når du bliver beskattet efter virksomhedsordningen, kan du opspare dit overskud i virksomheden og kun betale 25% aconto skat. Det er en klar fordel, når du alligevel er i topskatteindkomstklassen, hvis ikke du har brug for de penge, du tjener, til privatforbrug.

2) Vil der være nogen fordel ved at lave firmaet til et Aps eller skal det bare være et "almindeligt" firma?

Anette: Hvis du laver et ApS, kræver det lidt mere administration. Der er en del læger, som har ApS-er, og jeg synes, du skal spørge en kollega om deres overvejelser. Jeg er ikke helt sikker på, om det påvirker jeres forsikringer f.eks.

3) Vil der være nogen fordel ved også at lave et holdingfirma og føre pengene over i det?

Anette: Nej, ikke umiddelbart. Hvis du laver et ApS og et holding-ApS sker der det, at du SKAL have revideret holdingselskabet og kan ikke "nøjes" med f.eks. et review eller anden assistance til årsregnskabet, så det bliver dyrere. Fordelen ved et holdingselskab er, at man kan føre midler op til holdingselskabet og kanalisere ud i nye aktiviteter med lavest mulig beskatning. Men med mindre du har planer om andre aktiviteter end at købe en praksis, er det ikke relevant. (Kom evt. til et intromøde og spørg mere, hvis du bor i Københavnsområdet, se f.eks. denne tråd: http://www.amino.dk/forums/p/24765/170609.aspx#170609).

4) I hvilket omfang er der pligt til at involvere revisor og advokat....og i hvilket omfang er det bare en god ide.

Anette: Ingen pligt. Jeg mener, at du stiller dig selv bedst ved at få kontakt til en dygtig revisor (jeg anbefaler gerne en, hvis det er), men ikke nødvendigvis lige nu - det kan godt vente til du nærmer dig dit 1. årsregnskab. Hvis du vælger ApS, skal du få noteret ved den stiftende generalforsamling, at det ikke skal revideres - hvis det er din holdning til tingene.

Det er ret ukompliceret at oprette et firma, især et enkeltmandsfirma, og hvis du vælger at gøre det selv, er der ingen problemer i det. Men hvis du har vældig travlt med dit 1+ job, så kan man jo også vælge at betale sig fra noget af arbejdet ved at finde en dygtig rådgiver.

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :

mads624:

Et selskab begrænser risikoen. Af overskuddet betales først 25 % selskabsskat, når så resten af overskuddet udbetales i udbytte betales 28 % i udbytteskat af de første 45.500(2007, dobbelt for ægtefæller) og 45 % af resten.

Vil det sige at for beløbet over 91.000 (jeg er gift) betales reelt 58,75% når det trækkes ud som udbytte? Lidt bedre end topskat, men ikke meget...det lader til at det er rigtigt det med at døden og skatten er det eneste sikre :)

 

Nå. Lidt har også ret og selskabsodning er under alle omstændigheder en god ting lyder det til.

Fra 8900
Tilmeldt 9. Feb 07
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 08:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, men du skal også huske på du ikke skal betale 8 % i AM bidrag. Det skal du ved den anden løsning.

Tilmeldt 15. Nov 07
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Faktisk har jeg nok et spørgsmål i samme anledning. Jeg har nu oprettet mit firma, foreløbig blot et enmandsfirma.

Mit spørgsmål er nu:

Jeg kan trække lægevagtkørsel ind igennem firmaet, men herudover arbejder jeg som vikar på et andet sygehus. Dette arbejde ville jeg jo også gerne køre gennem firmaet, men hvordan er det med det? Jeg snakkede med en sød ung dame ved SKAT som sagde at det kunne jeg ikke da det var lønmodtager arbejde...men efter at have læse lidt herinde lyder det ikke til at man altid kan regne med dem (ikke de søde unge damer, SKAT altså).

 Der er tale om et arbejde jeg har ved siden af mit faste arbejde som også er på et (andet) sygehus. Kan det køres via firmaet?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)