Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udbetaling af overskud i forbindelse med VSO

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Oct 13
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 15:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

jeg ønsker at udbetale en del af mit overskud til mig selv inden året er omme så jeg har lidt at leve af.
Jeg har indtil nu intet udbetalt til mig selv i hele året og har derfor både lav skatteprocent og fradrag der kan benyttes.

Det er mit første år og jeg ønsker at benytte mig af VSO (virksomhedsskatteordningen) så jeg kan overføre det meste af mit overskud til næste år og konsoliderer firmaet.

Hvordan udbetaler jeg nemmest pengene til mig selv og bogfører det i regnskabet?

Overføre jeg bare pengene og skrive det på som b-skat, og hvordan bogføre jeg det så i firmaet?

Er der andre muligheder?

Med venlig hilsen og glædelig jul :)

Martin

Tilmeldt 11. Jan 14
Indlæg ialt: 320
Skrevet kl. 16:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Det har intet med b-skat at gøre. Du hæver pengene fra virksomhedens bankkonto (kredit) og debet under egenkapital som hævet i virksomheden.

Du vil derefter blive personlig beskattet af disse hævninger og udnytter dermed fradrag mv. Din revisor vil ved årsafslutningen snakke med dig omkring overskudsdisponeringen i VSO således du bedst muligt udnytter denne.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47151
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:13
Hvor mange stjerner giver du? :

VSO reglerne er ikke så lette så jeg vil bestemt anbefale dig at få fat i en revisor till at sætte dig ind i dels reglerne - dels sætte hæverækkefølgen som det så smukt hedder - korrekt op. Det bogføres så som privat hævning i VSO og skattemæssigt skal du jo lave udvidet selvangivelse for VSO hvor både dit overskud og dine hævninger skal fremgå, også der måske godt med en revisor til lige at kigge på det

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Aakirkeby
Tilmeldt 19. Dec 13
Indlæg ialt: 634
Fra  TJ Regnskabsservice Skrevet kl. 16:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Du må sige til hvis du skal have hjælp til VSO opgørelsen :)

Mvh
Thomas

www.tjregnskabsservice.dk - Jeg kan hjælpe dig med regnskab, skat, bogføring og moms m.v.

Tilmeldt 10. Oct 13
Indlæg ialt: 68
Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svarene - især også for at nævne hæverækkefølgen hvilket jeg ikke var bekendt med tidligere og som jeg kan forstå er meget væsentlig.

Jeg har brugt dagen på at læse og bedre forstå hvordan det fungerer.


Er følgende eksempel på hæverækkefølgen korrekt forstået?

Overskud før privat hævning og skat: 400.000
Overskud efter a conto skat: 302.000
Privat hævet i virksomheden: 100.000
Egenkapital: 202.000


Jeg beskattes med 24.5% af det fulde overskud (400.000) før hævningen, hvilket betyder jeg i firmaet betaler 98.000 kr i a conto skat.

De 100.000 kr jeg har udbetalt til mig selv bliver efterfølgende beskattet med differencen mellem de 24.5% der allerede er betalt og min faktiske personlige skatteprocent?

Sker betalingen af differencen mellem den forudbetalte skat og min personlige skat via et girokort eller hvordan foregår det?

Jeg vil nu have 400.000 jeg har betalt 24.5% skat af. Jeg har udbetalt 100.000 og har derfor 300.000 jeg stadigvæk har betalt 24.5% skat af men kun 202.000 tilbage i firmaet jeg kan hæve til mig selv. Dermed har jeg ikke mulighed for at nedbringe den forudbetalte skat så den går i 0.

Hvis jeg det efterfølgende år tjener præcis 98.000 kr - kan jeg så udbetale dem sammen med de 202.000 for at nedbringe min forudbetalte skat så det går i 0, uden at de 98.000 kr ville skulle indgå i næste års overskud ligesom de ellers gør i dette år på grund af hæverækkefølgen?

Ellers kan jeg ikke forstå hvordan jeg kan sikre at den forudbetalte skat ikke akkumulerer år efter år og at det nogensinde vil være muligt at nedbringe den.



-----

I tilfælde andre senere støder på mit spørgsmål kan jeg anbefale følgende artikel jeg fandt som er fra en anden aktiv bruger her på aminohttp://www.erhvervs-consult.dk/virksomhedsskatteordningen-et-x-pa-selvangivelsen-eller/ samt http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133918&chk=205918

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47151
Fra  John Hannover Skrevet kl. 01:30
Hvor mange stjerner giver du? :

alt for meget at svare på for mig , men du misforstår en del. Du nævner selv Tonny fra www.erhvers-consult.dk og jeg vil råde dig til at tage kontakt til ham mod betaling - eller en anden tilsvarende med Tonny er helt OK

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)