Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

I Dinero - hvorfor kan jeg kun vælge mellem 9 forskellige kontonr.?

Side 3 ud af 3 (22 indlæg)
Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Martin Lysfelt:

Endnu et eksempel på, at selvom man køber en dyr revisor, så kan man ikke være sikker på at få den bedste rådgivning!

Læs evt. her om de ydelser der ikke kan holdes udenfor momsgrundlaget (kørsel er en af dem, og beskrives, da mange fejlagtigt gør som du):

http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1978081

Skype-Wondering

Hej Martin, rart at høre fra dig.

Nu er der vel næppe meget rådgivning involveret i, hvorvidt kørsel faktureres med moms eller ej, selvom det er helt korrekt, at der skal tillægges moms.

Ydermere skal det jo også med, at kørsel ej heller vil være omfattet af væsentlighedsniveauet i forbindelse med udarbejdelsen af et årsregnskab.

Til de øvrige indlæg er jeg helt enig i, at der generelt er for mange fejl i årsregnskaberne, uagtet der er tale om revision eller ej, eller for den sags skyld en godkendt revisor eller anden revisor.

Jeg kan derfor kun bifalde SKAT's udmelding om, at der vil ske en opstramning af kontrollen af årsregnskaber og selvangivelser, hvilket jvf. SKAT gerne skulle medvirke til, at det såkaldte "skattegab" ikke bliver forøget i de kommende år.Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der vil være rigtig mange skattekroner at hente, ligesom mange virksomheder godt kan forvente væsentlige ændringer i sine skatteansættelser for de sidste 3 år.

Særligt "gør-det-selv" folket vil få nogle ubehagelige overraskelserSkype-SadSmile

Tonny

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tonny Skov Pedersen:

Nu er der vel næppe meget rådgivning involveret i, hvorvidt kørsel faktureres med moms eller ej, selvom det er helt korrekt, at der skal tillægges moms.

Ydermere skal det jo også med, at kørsel ej heller vil være omfattet af væsentlighedsniveauet i forbindelse med udarbejdelsen af et årsregnskab.

Jeg vil da mene, at det er en ret væsentlig del af en gennemgang af et årsregnskab, at revisor vurderer på, om der sker nogen faktureringer, som ikke følger loven.

Hvis man får lavet sit årsregnskab af mig, så er det i hvert fald én af de ting jeg undersøger, når bilagene gennemgås.

I dét tilfælde, at iværksætteren fakturerer mange kilometer årligt til sine kunder, men udelader momsen, så kan det hurtigt blive til tusindvis af kroner, som SKAT kan opkræve ekstra ved et gennemsyn af regnskabet. Måske endda 100.000+ kr.

Som iværksætter, der har henvendt sig til en revisor, ville forventningen da også være, at revisoren opdager og kommenterer på sådanne fejl, som kan komme til at koste iværksætteren tusindvis af kroner, hvis/når SKAT gennemgår regnskabet.

Er det ikke netop derfor man kontakter en revisor - altså for at slippe for sådanne ubehagelige overraskelser? Huh?

Hvis jeg var iværksætter, og havde ladet en revisor gennemgå mit regnskab, hvorefter SKAT pludselig beder mig om at betale 10-15.000 kr. af egen lomme pr regnskabsår som min virksomhed har været drevet, fordi jeg i mange år har faktureret en momsfri ydelse, som egentlig burde have været faktureret med moms, men at min revisor ikke syntes var "væsentligt" for årsregnskabet.

Ja, så ville jeg sgu godt nok være gal på den revisor! Super Angry

Ikke mindst fordi, at hvis fejlen var opdaget og rettet for mange år siden, så ville iværksætteren ikke have nogen risiko overfor SKAT, og erhvervskunderne ville ikke have betalt mere for ydelsen alligevel, da de jo kan trække momsen fra.

Så selvom den gængse revisorbranche ikke vil betragte sådanne "banaliteter" som en del af væsentlighedsniveauet, så vil jeg mene, at når det væsentlige for en revisor, ikke stemmer overens med det væsentlige for en virksomhedsejer, så er det på tide at revisoren får revurderet sit væsentlighedsniveau.

Jeg kender dig, Tonny, godt nok til at vide, at du sgu nok ville opdage en sådan fejl, og ville informere iværksætteren om problemstillingen, men hvis resten af branchen ikke betragter det som væsentligt, kan det jo forklare, hvorfor det er muligt at få revideret sine årsregnskaber igennem 10 år hos "de store" (Deloitte, Beierholm, mv) uden at blive informeret om, at der rent faktisk sker en ulovlig fakturering af momsfrie ydelser.

Men igen - hvis de dækker sig ind under "væsentlighedsniveauet", så vil jeg sgu mene at det er for slapt! Angry

Nå, men vi to er jo enige, er jeg ret overbevist om! Geeked

Side 3 ud af 3 (22 indlæg)