Synes selv jeg har en webshop med et godt og konkurrencedygtigt sortiment af kvalitets produkter til kontoret. Kunderne finder også siden men selvom jeg bruger AdWords og Facebook i markedsføringen synes jeg det er for tilfældigt hvilke kunder der finder siden. Kan i fortælle mig hvor jeg brugere pengene bedst ? Siden henvender sig mest til kontorer, skoler institutioner m.fl.
Jeg synes, at I skulle tage et kig på søgemaskineoptimering. Dette kan hjælpe jer med at ligge højere på google og andre søgemaskiner. Dette er en meget langsigtet løsning, hvor det godt kan være, at I først kan se resultater om flere måneder. Det er dog et must, hvis I vil have kunder ind gennem google. Jo før I kommer i gang jo bedre.
Det kan godt være svært selv at finde ud af søgemaskineoptimering, og det kan ofte godt betale sig at få nogle specialister til at gøre det. Dette kommer naturligvis an på jeres budget.
tak for hurtigt svar - som du selv skriver er SEO en svær disciplin. Jeg arbejder med det, men uden den store succes. Burde måske få hjælp til det, men er lidt bange for at blive "snydt" da man jo ikke får nogen garanti for afkast af investeringen
Hvis du sender mig en privat-besked med dine kontaktoplysninger, så skal jeg da med glæde give dem videre til vores seo-mand? :) Han er super skarp til sådan noget her, og yderst rimelig i forhold til prisen...
Annoncering på GDN evt. også banner annoncering overfor folk der har udvist interesse for kontorartikler.
Hvad angår SEO, så kan resultatet rigtig nok tage noget tid før det viser sig, men som udgangspunkt ville jeg starte med at kigge på
Brugen af nøgleord i H1, H2 og starten af body. Umiddelbart ser det ikke ud som om du bruger H1 og H2 i dine produktbeskrivelser.
Måske dine billeder også kunne trænge til noget SEO-kærlighed?
Det ser også ud som om at du mangler en beskrivelse til dine SEO-links.
Kunne du lave nogle sider (behøver ikke at være en decideret blog) hvor du indirekte beskriver hvorfor man skal købe dine produkter? Altså nogle sider a la "Hvordan man afhjælper musearm" eller "Har du tit ondt i hovedet sidst på arbejdsdagen, måske har jeres kontor et dårligt indeklima - hint brug vores luftrenser". Dette kan i hvert fald være en måde at få folk ind på sitet der oplever de problemer som du afhjælper.
Ja jeg har masser af idéer Tag det du kan bruge og lad dig inspirere af hvad andre kontorartikel-sites gør.
Som der allerede er nævnt, så er det SEO, som du skal ud i.
Du skal være velkommen til at skrive en mail til sr@rohdemedia.dk eller give et kald på 2633 44955, hvis du har lyst til en uforpligtende snak om, hvad man slev kan rette til på siden, uden de store problemer. Jeg vil også meget gerne give dig et tilbud på, hvad vi kan gøre for dig.
SEO + at du skal gå i gang med al den gratis/billige markedsføring, du har tid til. Blog og nyhedsbrev.
Markedsføring skal ske med udgangspunkt i egen URL, fordi din hjemmeside/webshop er din legeplads, mens Google og Facebook bestemmer vilkår og priser der.
Ja, jeg tænkte at du måske kunne lave et menupunkt der hedder "Problemer på kontoret" og så nogle undersider her. F.eks. en om hvordan man undgå ryg/nakke problemer ved at bruge korrekt indstilling af kontorstol og bord ift. ens højde. Eller hvordan man får brændt lidt flere kalorier på et stillesiddende arbejde ved at bruge et hæve/sænkebord (og måske endda inkorporere lidt gymnastik). Så længe du vinkler dem ud fra det problem en potentiel kunde kunne have og ikke sætter produktet i fokus. Disse sider skal være svaret på søgninger a la "Problemer med ryg/nakke" og ikke "Hvor køber jeg hæve/sænke-borde". Det sidste har du allerede på dine almindelige produktsider.
En måde der hurtigt kan give gode resultater, er ved at få lavet mange indgående links fx her fra amino, andre debatforums, blogge, goggle plus og andre sociale medier.
Pernille
[Manuel signatur med link fjernet af moderator i henhold til Aminos regler]