Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af butik, er det normalt at være i tvivl??

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Aug 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har i mange år haft en drøm om at kunne starte min egen butik. Nu er omstændighederne faldet på plads, så jeg rent faktisk kan gøre det.

Jeg har altid haft et specielt ønske område i hovedet til min butik.

Nu har jeg fundet en butik, men den ligger ikke centralt i det ønskede område. Jeg går frem og tilbage om det nu skal være den butik. Jeg kan se de fine muligheder butikken har, men jeg kigger stadig efter andre lokaler.

Skal man bruge det "ordsprog": "Er du i tvivl, så er du ikke i tvivl..." Er det normalt at have tvivl?

Butikken er stor, fin, har masser af muligheder og kan indrettes rigtig fedt til mit formål. MEN der har været forholdsvis stor udskiftning mellem lejere, 1-2år har de hver været i butikken. Der har dog ikke været nogen som solgte det som jeg vil sælge.

Jeg har lidt en deadline mht at sige mit arbejde op, for ellers skal jeg vente 3-4 måneder, før det kan være muligt igen.

Skal man tage det som "tegn" til at det ikke er den rigtig butik for mig, eller er det bare opstarts nerver?

Tilmeldt 9. Aug 11
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 08:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Tvivl er sundt, det får dig til at tænke situationen over. Bare lad være med at lade tvivlen føre dig, eller fornægte tvivlen.

At lokalet er fint, er jo godt. Det vigtigste er dog, at din ide er god. Har du lavet en forretningsplan? Har du budgetteret din økonomi? Har du alt det praktiske på plads? Det er fem gange vigtigere, end et flot lokale :)

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 08:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tvivl er fint nok, for det gør at du ikke bare springer i med begge ben.

Nu er det lidt svært at give et godt råd med på vejen når du ikke skriver hvad det er du vil sælge. Hvis det er noget meget unikt som folk gerne kører 100km for at købe hos dig gør beliggenheden måske ikke det store.

Men jeg vil sige når vi snakker fysiske butikker så er beliggenhed altså bare key. Jo bedre beliggenhed jo bedre. 

Hvordan er beliggenheden for den butik du har kig på? Er det i en gå-gade, er der P plads lige udenfor, eller er der ingen P plads i syne osv osv. Vil kunderne komme forbi din butik bare fordi de gik den vej tilfældigt, eller er det en lokation de skal lede efter.

Igen alt efter hvad du vil sælge kan det, og kan det ikke have betydning.

Var det en legetøjsbutik ville jeg sikre at den var meget nemt tilgængelig og lå et sted hvor mange mennesker kommer forbi gående, så deres unger kan trække far og mor med ind i butikken.

Er det en butik der sælger hashpiber jamen så kan den sagtens ligge gemt væk i en kælder i en baggyde et eller andet sted.

Det bedste råd jeg kan give dig, og det gælder i virkeligheden ALT hvad man foretager sig i livet. Forberedelse forberedelse og forberedelse. Jo mere forberedt du er, jo bedre du er forberedt jo mere du har sørget for detaljerne jo bedre, nemmere går det også senere.

Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Din tvivl om det skal være nu, eller måske senere når der kommer et andet lokale, - deler du med rigtig mange. Det er helt naturligt. For uanset hvor godt du forbereder dig, vil du opleve noget du ikke havde forventet. Du vil begå fejl, og der vil være dage hvor du tænker at du måtte være sindsyg i gerningsøjeblikket da du åbnede butikken. Det vil endda komme dertil, at du ønsker dig tilbage på dit gamle job. 

At være butksejer giver dog også en masse glæder, og ikke mindst muligheden for at skabe en fremtid der kan pege i alle mulige retninger. Modsat et traditionelt job hvor der er en slags udstukken karrierevej, så kan en butik udvikle sig i alle mulige retninger. Også negativt. Så selvfølgelig bør du være i tvivl.

Vedrørende beliggenheden, så er en Strøgbutik eller placering i et Butikscenter et bevidst valg i en strategi, - og der må man gøre op med sig selv om pengene er bedst brugt på fysisk beliggenhed eller annoncering/markedsføring på de forskellige platforme. De fleste "ukendte" butikker vil nok have bedst af at blive kendte først gennem annoncering, - og så kan man på et senere tidspunkt blive genkendt på Strøget eller i Centeret når man er blevet en succes og åbner butik nr. to, - men så giver det også bedre mening at betale det mere i husleje. 

Der skal være lidt sommerfugle i maven, - synes jeg. Business er godt nok en alvorlig ting, men der skal være lidt nerve.

Held og lykke med det.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

hejsa, hvis du har brug for hjælp og vejledning ifm. forsikringsdelen samt valg af branchekode så kontakt mig endelig jeg hjælper gerne

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

henrik jensen:
hejsa, hvis du har brug for hjælp og vejledning ifm. forsikringsdelen samt valg af branchekode så kontakt mig endelig jeg hjælper gerne

Er det forsikringer og branchekoder hun spørger om ?Skype-Puke

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Forstår ikke spørgsmålet ?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)