Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan indleder man (på professionel vis) kontakt?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 23. Jul 14
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 02:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle,

Jeg er relativt ny herinde, og vil gerne gøre brug af den fantastiske ressource, som Amino jo nu engang synes at være!

Jeg har igennem et stykke tid gået og arbejdet på en forretningsidé, der går ud på at tilbyde udvekslingsophold som "pakkeløsninger" - dvs. jeg ønsker altså at udgøre et alternativ for danske studerende ift. universiteternes individuelle samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter, og desuden stå for det organisatoriske/praktiske ved at organisere sådanne semestre i udlandet, alt sammen som et led i danske universitetsuddannelser (jeg er altså ikke ude på at få nogen til at tage HELE uddannelser i udlandet). Dette skal ske via egne samarbejdsaftaler med en række universiteter, på mange punkter lidt a la Kilroy Education, men på et langt mere "græsrodsagtigt" og "målrettet" niche-plan (dvs. jeg henvender mig til en række helt specifikke studieretninger og fokuserer på en række helt specifikke destinationer).

Mit spørgsmål går på: Hvordan retter man på professionel vis henvendelse til udenlandske uddannelsesinstitutioner mhp. at etablere et sådant samarbejde?

Jeg har efterhånden udarbejdet noget, der er godt på vej til at minde om et grundlag for en forretningsplan, og føler at jeg har masser at tilbyde disse institutioner - awareness og marketing, først og fremmest - og også de studerende, for den sags skyld. Spørgsmålet går blot på, hvad der er den mest hensigtsmæssige kontaktform i denne situation, og her tænker jeg umiddelbart at det må være meget ligesom at rette henvendelse til et internationalt firma, som man måtte ønske at samarbejde med. Det må der trods alt være en del herinde, der har erfaring med? :)

Jeg er usikker på, hvad der ville være den mest hensigtsmæssige henvendelsesform - især på tværs af kulturer, selv om jeg kunne forestille mig at internationalt fokuserede firmaer (og universiteter) efterhånden må have udviklet noget lign. en standardmetode. Erfaringer taler for at emails ikke tildeles lige høj prioritet (læs: tages seriøst) verden over; snail mail virker lidt gammeldags og måske endda også decideret malplaceret, hvis man skal have en diskussion eller forhandling i gang. Samtidig virker det også som en stor mundfuld at skulle tage stilling til, hvis man skulle forlange svar over telefonen (i hvert fald indledningsvis), så hvad gør man? Findes der noget der hedder "almen praksis" på området?

PS. jeg er naturligvis klar over, at firmaer som bl.a. PriceWaterhouseCoopers tildels lever af at tilbyde den slags services, men jeg har det på en måde på fornemmelsen, at der må findes billigere, hvis ikke bare andre alternativer. Til sidst vil jeg lige beklage, hvis der allerede skulle findes en tråd om dette - jeg har i hvert fald ikke fundet den ;)

På forhånd mange tak for opmærksomheden og hjælpen!

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 02:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ikke selv erfaring med kontakt til universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, men der er en generel metode som virker ret godt i USA.

Hvis jeg var i dit sted, ville jeg grundigt undersøge hvem på universitetet der kunne have noget med dette at gøre. Derefter ville jeg finde vedkommende på LinkedIn og forsøge at connecte med vedkommende. Mange her i USA bruger LinkedIn meget, og accepterer stort set alle connections. Når du så er connected med vedkommende, sender du en besked over LinkedIn, hvor du beskriver hvad du arbejder med, og spørg hvordan du kan komme videre. Sørg dog for først at have udfyldt din egen LinkedIn profil, så folk kan se hvem de connecter med.

Denne metode er meget anvendt her i USA, og den er en metode der giver langt bedre resultater end at sende et brev, gribe telefonen og lign. Det eneste der virker bedre, er netværk. Om LinkedIn virker som en døråbner i andre lande ved jeg ikke. 

Mvh Carsten

Tilmeldt 23. Jul 14
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 02:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten, og tusind tak for dit hurtige og gode svar!

Jeg havde slet ikke overvejet at benytte mig af LinkedIn, selv om jeg bruger det mere eller mindre regulært. På den anden side har jeg heller aldrig haft noget indtryk af hvordan man udviser god etikette derinde, og derfor heller ikke overvejet om man bare kunne "tillade" sig at tilføje helt fremmede derinde uden fælles connections - man ved jo, hvordan man ville reagere, hvis der kom sådan én på Facebook ;) Men LinkedIn er selvfølgelig mere eller mindre skabt til formålet!

Fantastisk godt bud, og tak fordi du tog dig tid til at svare! :)

Fra Kolding
Tilmeldt 3. Oct 13
Indlæg ialt: 143
Fra  Powercircle ApS Skrevet kl. 09:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Mht. kontaktform, så ville jeg undersøge hvem jeg skulle kontakte. Så ville jeg ringe til denne kontaktperson, og aftale et møde, hvor jeg derefter vil fremlægge min forretningsidé ved dette møde, hvor man er 'face to face'. Det giver en bedre kommunikation, og får dig til at virke super professionel, samtidig kan de også se hvem du er som person, om du brænder for projektet osv. Du kan evt. planlægge et møde hvor der kommer flere fra forskellige universiteter, og give dem en fed præsentation af din idé. Det giver personerne en idé om hvor du egentlig vil hen med det (At det skal være stort). Dette er sådan jeg ville gøre :)

Held og lykke med det hele!

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12859
Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg forstår ikke rigtigt hvordan du mener at kunne tjene penge på den ydelse du vil tilbyde? Er du ikke et universitet med en udvekslingsaftale skal du forvente at den studerende kommer til at betale for undervisningen hvilket er meget dyrt specielt i USA.

Det bedste indgangsvinkel for dig vil nok være at kontakte det internationale kontor på de universiteter du vil i kontrakt med.

Mvh

Ravn

Tilmeldt 23. Jul 14
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 19:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for input! :)

Ravn:

Er du ikke et universitet med en udvekslingsaftale skal du forvente at den studerende kommer til at betale for undervisningen hvilket er meget dyrt specielt i USA.

Det bedste indgangsvinkel for dig vil nok være at kontakte det internationale kontor på de universiteter du vil i kontrakt med.

Også mange tak for dit svar, Ravn. Først og fremmest har jeg overhovedet ikke fokus på USA, da de i høj grad allerede er repræsenteret af organisationer som EDU-Danmark, ISEP og Kilroy Education - muligvis/sandsynligvis flere. Derudover er der stor forskel på "tuition"-priser rundt om i verden, og der findes sådan set allerede organisationer, der tilbyder det samme som jeg vil tilbyde - blot til andre destinationer :)

Jeg er også enig i at de internationale kontorer er de rigtige at kontakte, da det bl.a. er herfra jeg har mine erfaringer med at forskellige kommunikationsformer tildeles forskellig prioritet rundt om i verden - fx kan jeg dårligt forestille mig, at nogen nogensinde har oplevet at få svar på en email fra en thailandsk offentlig myndighed. Jeg har i hvert fald ikke, og det skyldes ikke, at jeg ikke har henvendt mig, men det er en helt anden historie! De internationale kontorer er vi enige om, så derfor spurgte jeg til en hensigtsmæssig kontaktFORM :) Et tak skal du dog have alligevel!


Tilmeldt 23. Jul 14
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 19:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Cecilia Rasmussen:
Du kan evt. planlægge et møde hvor der kommer flere fra forskellige universiteter, og give dem en fed præsentation af din idé.


Jeg kan li' din idé, men jeg tror måske at det vil være overambitiøst med et forsøg på at få folk fra forskellige lande samlet på ét sted i dette tilfælde :) Jeg ser dog tydeligt dine pointer ift. en klar kommunikations-setting, hvor man prompte vil kunne udrede misforståelser og tvetydigheder. Måske noget jeg vil kunne gøre brug af på sigt! Mange tak for rådet og lykønskningen :)

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12859
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :

AndersTBP:
er herfra jeg har mine erfaringer med at forskellige kommunikationsformer tildeles forskellig prioritet rundt om i verden - fx kan jeg dårligt forestille mig, at nogen nogensinde har oplevet at få svar på en email fra en thailandsk offentlig myndighed

Der tager du helt fejl.  Det handler nok ikke så meget om kommunikationsvej, men mere om hvem der er der kommunikere og hvilke referencer denne person har. I f.eks de asiatiske lande er netværk og referencer yder vigtige før man bliver taget seriøst. Man bør man overveje om man skal skrive på engelsk eller det lokale sprog, da rigtigt mange ikke forstår engelsk.

En mulighed kunne være at bruge den danske ambassade som døråbner.

Tilmeldt 23. Jul 14
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 07:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Inden tråden kører helt af sporet, vil jeg sådan set give dig ret i det, du skriver. Jeg overdrev en smule med ordvalget, da min udtalelse baserer sig på to enkeltstående tilfælde, hvor jeg har henvendt mig til immigrationsmyndighederne mhp. at få forlænget turistvisum - en mailadresse, der specifikt var sat op til formålet (dvs. at besvare spørgsmål vedr. forlængelse af sådant visum). Henvendelserne var skrevet på Thai, og vi kan nok godt blive enige om at det havde været voldsomt at inddrage ambassadøren i en sådan sag :) Når det så er sagt, forstår jeg godt dine pointer, men lad os ikke drøne længere ud på sidesporet. Jeg har fundet ud af hvem jeg skal/kan kontakte, og på sin vis også hvordan, så det oprindelige indlæg har sådan set opfyldt sit formål!

Tak til alle for deres input! :)

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12859
Skrevet kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

AndersTBP:

 vi kan nok godt blive enige om at det havde været voldsomt at inddrage ambassadøren i en sådan sag :) Når det så er sagt, forstår jeg godt dine pointer, men lad os ikke drøne længere ud på sidesporet.

ud på et sidespor ?? 

At du mener det er vildsomt at inddrage ambassaden er din egen sag men det viser jo bare hvor "grøn" du er.  Det er faktisk sådanne opgaver de danske ambassader hjælper danske virksomheder med! 

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)