Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på hjemmeside samt SEO

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Kastrup
Tilmeldt 20. Jul 14
Indlæg ialt: 3
Fra  d'lash Skrevet kl. 01:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Min kone har for 3 måneder siden færdiggjort sin uddannelse som vippetekniker, og har i juni åbnet klinik i vores hjem, hvor hun tilbyder påsætning af Single Lash Eyelash Extensions. Det er en trend der er i rivende udvikling, hvor man kan få påsat kunstige øjenvipper enkeltvis på ens eksisterende øjenvippe.

Derudover tilbydes også andre services såsom styling af øjenbryn m.m.

Nå... Nok baggrundssnak.

Da jeg har fået tjansen som webmaster, og må erkende, at jeg halter noget efter erfaringsmæssigt på det område, må jeg derfor ty til jer og jeres ekspertise :)

Jeg har brug for, at få nogle friske øjne til at kaste et blik på vores hjemmeside http://www.dlash.dk og komme med feedback til udseende, indhold m.m.

Jeg har også forsøgt at sætte mig ind i SEO, og har fået optimeret siderne efter bedste overbevisning. Har I feedback til dette også, vil det selvfølgelig blive taget imod med kyshånd.

På forhånd tak.

/Jens

Fra Horsens
Tilmeldt 22. Oct 08
Indlæg ialt: 56
Fra  birgitteholm.dk Skrevet kl. 08:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens

Jeg synes, at det er en rigtig fin side du har fået lavetSmile

Et par forslag:

- Nyhedsbrevet: Hvorfor skal jeg tilmelde mig jeres nyhedsbrev? Jeg ville gøre lidt ud af at skrive om de fordele, der er ved at tilmelde sig nyhedsbrevet, eksempelvis at få gode tilbud, nyheder om produkter osv.

- Billeder: Jeg synes, at det kunne være spændende at prøve at få sat kunstige øjenvipper på, men jeg mangler nogle flere billeder på, hvordan det gøres, flere før-og-efter-billeder o.lign. jeg kan se, at det ikke er helt gratis at gå i gang med at få sat vipper på, og efterfølgende få opfyldninger efterfølgende - derfor skal jeg overbevises med nogle flere fordele (visuelt).

- Hvem er I? Jeg mangler info på, hvem der står bag og hvilken uddannelse osv.

Håber at du kan bruge forslagene - som sagt er det en fin side du har lavet. Jeg har prøvet at læse siden som eventuel kommende kunde Smile

Mvh.

Birgitte

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2491
Skrevet kl. 08:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Ind med CVR-nummer sammen med adressen hvis der skal skabes troværdighed.

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 08:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Fin side - er glad for at se, den er responsive. :) Dit nyhedsbrev skal fremhæves meget mere, som andre også har skrevet, både visuelt og ved at fremhæve fordelene ved at tilmelde sig. Sæt gerne en hel underside af til at beskrive fordelene ved nyhedsbrevet - og suppler med pop up eller en hello bar.
Det må også være oplagt at få en blog - din frue kan garanteret dele masser af skønhedstips, glade kundehistorier og meget mere.
Så er der lokal seo - det er oplagt for dig at optimere siden til lokale søgninger. Tjek Morten Elms lille e-bog  om lokal SEO - og se også på, hvilke ord du kan bruge i teksterne for at optimere til lokale søgninger. 

Når alt det er på plads, skal I gå i gang med at skabe noget trafik på siden, se gerne mit blogindlæg. 

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)