Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Smartguy, girl & kids - login ved køb?

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

 Det er egentlig pudsigt at der sjældent er nogen som sætter spørgsmålstegn ved e-pusher eller andre ting som »eksperterne« siger :·) Efter et par års erfaring med vores netbutik kan jeg i hvert fald fjerne flere kapitler som ikke passer ind hos os i hvert fald. Eksempelvis at det er et hit at tilbyde levering til erhvervsadresse... det gør vi - og det er kun omkring 7% som bruger det - til trods for at prisforskellen er 16 kr.

Derudover er man ikke dødsdømt ved at sende nyhedsbreve ud i weekenden. Vores salg er bedst i hverdagene - men det ekstra antal ordrer et nyhedsbrev giver er det samme om det sendes ud tirsdag eller søndag.

Sådan tror jeg også det er med login. Der er fordele og ulemper ved alle ting alt efter branche. Login kan også være med til at skabe et samhørighedsforhold hvor folk føler at de er »medlem« af noget.  Man gider nok ikke være medlem af et søm/skruer firma - men måske man gerne vil være medlem og lidt mere VIP der hvor man shopper designervarer...

Jeg tror generelt at man har tilbøjelighed til at se på at hele nethandelen er ens og at der gælder de samme »grundregler« for alle. Sådan vil jeg jo absolut ikke sige det er. Derfor skal man jo huske at bruge sin mavefornemmelse også - og ikke bare tage andres ord for gode varer :·)

 

Mange hilsener Helle 

Fra Århus
Tilmeldt 26. Sep 06
Indlæg ialt: 70
Fra  DJroom.dk Skrevet kl. 20:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror det er et spørgsmål om personlig holdning til logins. Nogle er lige glade, andre synes det er fint med login, så man kan se sin ordrehistorik, men personligt hader jeg logins. Når jeg handler på nettet, betaler jeg endda gerne lidt ekstra for at undgå login.

Hvis man endelig skal kræve login før kunden kan handle, så lig oprettelsen det som det sidste step i købsprocessen. Og gør det så nemt for kunden, som muligt. Dvs. at man IKKE først skal oprette sig og bagefter logge ind - før man kan afslutte sin ordre.

I mit firma www.menscare.dk, har vi fjernet login kravet, men tilbyder til gengæld at brugeren kan hente sine informationer (adresse osv), blot ved at indtaste sin e-mail adresse. På den måde undgår faste kunder at skulle indtaste de mange informationer hver gang de handler. Ordrehistorikken/status på ordre kan desuden tilgåes, hvis kunden indtaster ordrenr samt e-mail adresse. Denne løsning mener jeg er den mest optimale i købsprocessen.

Thue Nielsen
www.MensCare.dk - Danmarks første butik kun for mænd!

Med venlig hilsen
Thue Nielsen

Tilmeldt 18. Sep 07
Indlæg ialt: 110
Skrevet kl. 01:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Thue

Dette er ikke for at gå efter dig, men jeg har tidligere undret mig over at standardløsninger som OSCommerce giver mulighed for at hente oplysninger blot ved at indtaste emailadressen.

Jeg har ikke 100% belæg for min påstand, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig at denne model er lovlig. Det er ikke så kritisk med din type butik, men i en butik med sexlegetøj ville jeg ved en hurtig gennemgang af mit emailkartotek hurtigt kunne få oplyst, om nogle af mine venner handler i den pågældende butik (og herefter udnytte denne information hvor som helst og når som helst...)

Nogle jurakyndige som kan støtte/korrigere min formodning?

Thomas

E-købmand af guds nåde

Fra Kolding
Tilmeldt 23. Oct 05
Indlæg ialt: 900
Fra  WORDPRESSKONSULENT ApS Skrevet kl. 08:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg plejer at have noget imod butikker der kræver brugeroprettelse, men det har jeg ikke med smartguy. Da jeg i sin tid (4-5 år siden) lagde min første ordre (ud af MANGE de efterfølgende år) var det fordi de havde noget som ingen andre havde. Og det har de stadig. Deres udvalg er større og der er meget "almindeligt" tøj imellem (ofte billigt), i modsætning til de nye butikker der skyder op som fokuserer på streetagtigt skodtøj (bare min mening) og hundedyre mærker som ingen (=jeg) nogensinde har hørt om. Jeg synes ikke smartguy har nogen reel konkurrence, og det ved de fleste folk nok godt. Ergo accepterer de at man skal logge ind for at købe :)

--
Uffe Fey, WordPress-konsulent på fuld tid

Fra 7100 Vejle
Tilmeldt 25. Apr 06
Indlæg ialt: 1337
Skrevet kl. 09:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved ikke hvorfor, men på en eller anden måde tror jeg at Smartguy, smartgirl, osv. har vundet en eller anden speciel plads i mange af vores hjerter...

Jeg kan mærke det på mig selv i hvert fald..

- Jeg har intet imod brugeroprettelse på siden
- Har intet imod deres (undskyld) mindre flotte design jeg ellers går utrolig meget op i når jeg bedømmer professionaliteten af en webshop...

 

Det er nok delvist pga. at SmartGuy lidt minder om et Factory Outlet (hvilket det måske også er), og går derfor ikke så meget op i det med 'kvaliteten' af selve butikken..

 

De reklamere også utrolig meget, nok en af de webshops man støder på flest reklamer for rundt på nettet, hvilket gør at alle kan relatere til dem, og det bygger på en eller anden måde noget at relatere til, samt gør at de ligesom er 'godkendt'...

Jeg ved ikke om i andre lidt sidder med samme tanker, men det fornemmer jeg lidt, i hvert fald på enkelte herinde, at det også er det i prøver at sige.

 

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)