Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Projektlederens dilemma

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Jun 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 17:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino!

Jeg står med et dilemma, som jeg håber i kan hjælpe med.

Jeg er i dag ansat som projektleder i en dansk virksomhed. Jobbet er uden men, mit drømmejob, og jobbet som projektleder giver mig alt det jeg kunne ønske mig... ansvar, frihed, osv.

Min hverdag består af mange timers arbejder og en dejlig familie, som skal huskes. Sagt på en anden måde, jeg har rigeligt at give mig til, og jobbet er og har altid været prioriteret højt.

Mit dilemma ligger i at jeg om et par år, kan se at jeg har gennemført projektet og gjort mig selv arbejdsløs. Jovel, der er et job til mig, men ikke af den karakter jeg ser i dag og her er det jeg tænker.... skal jeg allerede nu begynde at forberede mig på fremtiden?

På den ene side kunne jeg blogge om det at lave forandringer/implementerer software i virksomheder, på den anden side vil det tage tid fra mit daglige job.
Jeg går enormt meget op i fokus, og vil måske have svært ved at have en fod i hver lejre.

Håber på lidt hjælp/tanker/erfaringer.

Tilmeldt 24. Jun 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 20:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Nogen med lidt input?

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 21:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ærligt talt, lyder det ikke helt som om at du er klar til at kaste dig ud i nye eventyr. Vent til at du får en ide, eller et projekt, som du bare MÅ kaste dig over. 

Det lyder lidt som om at du har tænkt dig at blive i jobbet et par år endnu, eller indtil det ændrer karakter. Så brug tiden til at lade tankerne flyve, og find ud af hvad du har lyst til at kaste dig over derefter, og begynd evt. at dygtiggøre dig til dette karriereskifte.

Jeg forstår ikke helt den med at blogging vil tage tid fra det daglige job. Har du tænkt dig at blogge for firmaet du arbejder for? Hvis det er i dit eget navn, vil jeg da mene at det er noget der hører fritiden til.

Jeg var lidt i samme situation sidste år. Jeg havde et fedt job, velbetalt, masser af udfordringer og frihedsgrader. Men en ide kom snigende ind fra sidelinjen, og den begyndte at fylde mere og mere i hovedet på mig. I november kunne jeg så bare ikke holde den inde længere, den måtte ud, og jeg satsede på den, istedet for jobbet. Men jeg gjorde det først da jeg følte mig klar, og jeg ikke længere kunne ignorere den.

Mvh Carsten

Tilmeldt 24. Jun 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten, og tak for dit svar.

Jeg har forklaret mig lidt forkert, så lad mig give lidt mere info :)

Mit arbejde og fritid blandes ofte sammen, ikke af nød, men lyst. Derfor vil en blog også tage tid fra arbejdet, selvom som du korrekt skriver, hører fritiden til.

Carsten Jacobsen:

og begynd evt. at dygtiggøre dig til dette karriereskifte.

Hele formålet med at ville dele min viden, er netop at kunne ikke bare dygtiggøre mig, men også brande mig til et kommende arbejde. Det kunne være et job, men det kunne også være som selvstændig konsulent.

På den anden side gider jeg ikke en middelmådig blog der læses af tilfældige mennesker, der skal være kant og hjerte i det.
Men jeg vil følge dit råd og lade tankerne vandre... selvom jeg ikke har en ide, har jeg en passion og interesse for projektledelse, forandringsledelse og implementering. Måske jeg kan finde en fællesnævner med kant :)

Tilmeldt 30. Oct 06
Indlæg ialt: 588
Fra  dk Skrevet kl. 21:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er aldrig en dum ide at positionere sig som ekspert indenfor et givent felt. At du har et kendt navn indenfor de områder du arbejder med vil naturligt give bedre muligheder når du skal ud og finde et nyt job i fremtiden.

At blogge kunne være en vej frem, men det kræver en del tid med løbende indlæg for at få folk til at finde dit website og komme igen.

En anden mulighed kunne være at skrive et 'buzz-piece' som kunne distribueres via f.eks. LinkedIn eller andre relevante medier (eller i papirform via netværk/events). F.eks. en 5-8 siders PDF fil med 'De 7 vigtigste faktorer for et succesfuldt projekt', 'De 5 vigtigste egenskaber for en succesfuld projektleder'. Noget andet du synes du kan bidrage med indenfor dit felt. Målret det mod dem der vil ansætte dig (f.eks. ledelsen) og ikke mod dine egne kollegaer. Du vil have dem der ansætter til at tænke at det er sådan en person de skal have til at lede deres næste projekt.

En mulighed kunne også være - måske efter det første - at se om du kan få hul igennem til nogle relevante medier til at lave gæsteindlæg. På den måde slipper du for en masse af arbejdet ved selv at skulle markedsføre en blog, og når ud til et bredere publikum. Og kan det også hjælpe med at etablere dig som ekspert.

De ting du skriver kan også hjælpe med at udvide dit netværk og du kan selvfølgelig også skrive det på dit CV eller linke til/vedhæfte ved et senere jobopslag.

Lidt løse tanker, håber du kan bruge det :)

Tilmeldt 24. Jun 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak Mads!

super gode tanker jeg slet ikke har haft, det vil jeg overveje seriøst!

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 21:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Projektlederen:
har jeg en passion og interesse for projektledelse, forandringsledelse og implementering. Måske jeg kan finde en fællesnævner med kant :)

Jeg synes faktisk at det lyder som et udemærket udgangspunkt for en rigtig god og faglig blog. Jo mere faglig den er, jo bedre tror jeg at du positionerer dig til enten et nyt job, eller som selvstændig konsulent. Så bare klø på. Du behøver jo ikke skrive et indlæg dagligt, måske et i ugen eller et hver 2. uge kunne være en start.

Mvh Carsten

Tilmeldt 24. Jun 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Carsten,

Stjerner kan jeg ikke give endnu, så god karma fra mig til dig :)

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)