Hej Martin,
Jeg kan bekræfte at jeg også gerne vil se den feature som Kasper efterspørger.
Jeg har flere ting i mit firma som bliver betalt på månedsbasis (telefonregning, Adobe CC pakken, TypeForm, SEOcentro, CAD program etc.), og at få disse invoices registeret direkte i Dinero, ville være konge! I har allerede et billed-genkendelses system til pro brugere, som kan genkende (de fleste) elementer i en PDF og fylde jeres forms med disse data. Hvordan man skal realisere det teknisk så det ligeledes kan blive gjort med gentagende bogføring af kvitteringer, ved jeg ikke. Men jeg har et forslag:
De fleste serviceydere tilbyder at man kan få tilsendt en invoice, for hver måneds-indbetaling på email. Hvis jeg tilmelder denne service til en specifik email jeg selv har oprettet til dette formål (eksempelvis autoinvoice@firmanavn.com) eller hvis i tillader at man kan oprette en simpel email under jeres domæne (profilnavn@dinero.com eller firmanavn@dinero.com), og hvis denne email er oprettet i jeres systemer med de nødvendige login-detaljer, så kan jeres systemer "lytte" efter nye emails på denne mailkonto, og automatisk scanne vedhæftede PDF'er med jeres billed genkendelses system. Så er det eneste brugeren skal, blot at gennemgå listen, tilføje eventuelle mangler jeres algoritmer ikke har fanget og godkende kvitteringen til bogføring (samme process som når man bruger jeres mobil-app til at tage billeder af kvitteringer).
Det ville være en episk genial feature at have. Min antagelse er at der er flere af jeres kunder (mig inkluderet), som har mere brug for at kunne bogføre et månedsvis abonnement nemt, end der er kunder som selv sender abonnements-fakturaer ud til deres kunder. Hvis dette passer, er min hypotese at denne feature måske endda er vigtigere end den abonnementfakturerings-feature, som i har implementeret nu.
Håber det giver mening. Ellers spørg.
/Simon