|
Hej Aminoer! Jeg har netop tjekket op på min indkomst i år til dato, og den er enormt høj. Jeg havde egentlig tænkt mig at regulere dette ved at fravælge SU nu her, men så længe jeg er under uddannelse (ungdomsuddannelse), så har jeg stadig en lav fribeløbsgrænse i de måneder jeg har fravalgt SU. Sådan som jeg lige kan regne ud, så vil jeg komme til at stå med en regning på 20-40.000 kroner næste år. Og det er en anelse stramt. Jeg har fravalgt SU resten af året, af den simple årsag at jeg ikke vil risikere at skulle betale endnu mere tilbage. Så jeg skal gerne have penge at lave for også :-) Nu er mit spørgsmål så, hvad der bedst kan svare sig for mig? Bør jeg konvertere min enkeltmandsvirksomhed til et Aps og flytte pengene derover? Og kan man det? Eller findes der andre muligheder? Jeg har ikke så meget forstand på det, så pædagogiske svar modtages med kyshånd :-) Og del gerne dine tanker med mig i en PM hvis det er bedre! |
du skal - hvis du driver din virksomhed erhvervsmæssigt overveje at benytte VSO - hvor kun det du hæver påvirker SU. Du skal regne med en 5 - 7.000 kr om året til en revisor/økonom som sætter det op, men det er 100% lovligt og meget brugt. Så betaler du hvad der svarer til selskabsskat af din fortjeneste og ikke personlig skat før du hæver (og der får du modregnet den betalte selskabsskat) - og du kan hæve op til SU max og dermed slet ikke påvirke SU
Du kan gøre samme i selskabsform men det er langt dyrere at drive og har du ikke en personlig risiko du skal gardere dig mod, vil jeg foreslå VSO
Læs http://johnhannover.blogspot.dk/2013/02/virksomhedsskatte-ordningen-kort.html
vh John H
Bliv gratis medlem