Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad dælen er jeg god til, og hvordan kan jeg udnytte det?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Struer
Tilmeldt 5. Aug 10
Indlæg ialt: 1118
Fra  MG CONSULTING Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Denne her har været her en million gange, og den har været på banen utallige gange her på Amino, men nu kommer den altså igen... Jeg sidder virkelig fast i hvad jeg interessere mig for, og jeg er totalt tabt på det område! Det er frustrerende ikke at vide hvad man er god til, hvad man interessere sig for for at kunne vende den om til en forretning evt. det er lidt det jeg ser frem til. Det er det samme med valg af uddannelse - jeg har ingen dyttende fis ide om hvad jeg vil efter min HHX, der er flere forskellige ting jeg tænker der kunne være spændende, men så alligevel ikke fordi det siger mig nul og niks i sidste ende..... 

Jeg tænker om der var mulighed for at kunne få noget hjælp herinde af jer fantastiske Aminoere som har hjulpet mig så mange gange før! 

Nu tænker alle sikkert, jamen det er svært når i ikke kender mig, og ja jeg giver jer helt ret - det er derfor jeg har været ude og søge lidt rundt blandt tidligere arbejdskolleger som har givet noget alla dette tilbage til mig:


"Mads arbejder yderst professionelt, er altid proaktiv og initiativrig samtidig mens du arbejder i et højt tempo. Du er ganske ægte igangsætter som tænker kreativt og kan se problemløsninger fra flere forskellige sider. Mads er ''rastløs'', hvilket både er positivt og negativt, da det hele tiden skal ske noget nyt og der helst skal være flere bolde i luften på en gang. Derudover er hans interessere iværksætteri"

"Mads er utrolig god til at forstå mennesker, og er ligeså imødekommende overfor fremmede som overfor sin nærmeste. Han forstår sig på kundeservice, og at hjælpe mennesker er noget han er rigtig god til. Et varmt og kært menneske".


Når der står mine interesser er iværksætteri er det nemlig også lige præcis det som det er, og jeg ved bare ikke lige hvad man skal kunne lave ud fra det - iværksætteri er jo et virkelig bredt område/emne.....

Eftersom det i har læst er der så noget i tænker kunne være en mulighed? Jeg går dagligt rastløs rundt i forvirring over det!

Jeg glæder mig til at høre nogle svar!

De Bedste Solrige Iværksætter Hilsner

Mads B. Grønning  

Tilmeldt 4. Mar 14
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 20:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mads

Alle arbejdsgivere skriver denne slags, hvis man har ydet et ordentligt styk arbejde, så det kan du ikke rigtig bruge til noget synes jeg. Mit råd til dig er at snakke med studievejledere omkring dine interesseområdet, og find ud af hvad en evt uddannelse kunne give det. Ellers kunne du bruge nogle penge på en ordentligt coach, som vil kunne finde nogle ting frem i dig. 

Du er jo ung så der er mange år til at starte ting, men udforst dine potentialer ved forskellige professionelle folk, så skal du nok finde frem til dine interesseområder og værdier, som kan bruges til at starte noget op.

Mvh Mads

Fra Struer
Tilmeldt 5. Aug 10
Indlæg ialt: 1118
Fra  MG CONSULTING Skrevet kl. 20:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil nærmere sige det var mine venner, der havde sagt det - nogle nære venner jeg har arbejdet med 😊!

Men ja du har nok ret, min studievejleder kan jo intet gøre, når jeg ikke kender mine interesser....

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Snak med så mange mennesker som muligt om det, start evt. med familiemedlemmer, og spørg dem hvad de laver, hvorfor de synes det er spændende og hvad der driver dem. Snak også med dem der laver noget du ikke umiddelbart synes er interessant, deres vinkler på hvad der er spændende kan være ganske brugbare.

Find ud af hvad der driver andre, og se om du kan drage nogle paralleller til dig selv. 

Personligt fik jeg min interesse for elektronik og computere fra min far, men en onkel der drev en radio/TV-forretning åbnede mine øjne for det at drive egen virksomhed. Senere på universitetet mødte jeg en medstuderende som var 100% hooked på at lave et IT startup, og skabe noget innovativt som kunne nå ud globalt. Så jeg har fundet inspiration fra forskellige personer, og har sørget for at få de kompetencer der matchede mine interesser. 

Mvh Carsten

Fra Århus
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 378
Fra  Thomsen Business Information Skrevet kl. 18:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mads fra Struer

Du skal starte en virksomhed og så skal du starte på en uddannelse. De to ting kan fint kombineres. Struer arbejder på at blive Lydens by, så hvorfor ikke arbejde med lyd?

Der er ufattelig mange unge, middelaldrende og gamle mennesker i Struer der har været igennem B&O møllen. Brug dem som grundlag til at løfte dig op i spændende luftlag. Læs artiklen Start a business fro nothing og bliv inspireret til at udnytte de ressourcer, du har i øjeblikket - og de der findes i Struer.

Derefter skal du kontakte Helle Toftgaard fra Startvækst Struer. Hun ved meget om lydens by og om at starte virksomhed. Og hun er meget inspirerende at være sammen med.

kh

Mogens

Fra Struer
Tilmeldt 5. Aug 10
Indlæg ialt: 1118
Fra  MG CONSULTING Skrevet kl. 20:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for svarer Mogens! Vil su prøve at definere hvad du mener med lyd, og gerne nogle eksempler?:)

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 21:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Struer
Tilmeldt 5. Aug 10
Indlæg ialt: 1118
Fra  MG CONSULTING Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svaret, men kan godt bruge nogle flere input - jeg ved godt hvad det betød Hans! :)

Jeg har efterfølgende været inde og undersøge ting som hvordan musikken påvirker os rent markedsføringsmæssigt - ret spændende! Jeg kunne godt tænke mig at få en brainstorm af en art hvad man kan med musik, fordi den ide er jeg ret så hook på!

Fra Hillerød
Tilmeldt 21. Sep 07
Indlæg ialt: 49
Fra  DialogDesigneren Skrevet kl. 04:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er lige præcis det, der er så svært for mange unge (siger den gamle mand): Hvad skal man hive ned af hylden, når den er så overfyldt, og det hele ser spændende ud?
Svaret er, at du under alle omstændigheder kommer til at prøve en hel del forkerte valg på vejen frem. For hver gang du vælger forkert, bliver du klogere, og lærer at vælge lidt mere rigtigt.
Det bedste råd jeg kan give dig er selvfølgelig baseret på min egen erfaring fra et tres år langt liv. Og det er: Lad være med at prøve at tænke dig til, hvad det er du er god til.  
Lad være med at prøve at føle det.
Tanker er altid et forvirret mylder, og de fleste af tankerne er kommmet til dig fra andre, fra andres forventninger, fordomme og fejlslutninger.
Følelser er også noget mosedynd. Altid forurettede og forvirrede. Aldrig rigtig til at stole på.
Men hvad er der så tilbage at holde sig til, hvis man vil kende sig selv bedre?
Der er det tilbage, at at mærke efter.
Du er jo meget mere end dine tanker og følelser. Du er krop og instinkt. Du er en energi, som er spændt op af alt det du har oplevet i dit endnu korte liv.
Det du har nået at udvikle dig til so far, det er også det, der skal fortælle dig, hvor du videre skal hen.

Spørg din kerne (et tilbagetrukket og stilfærdigt balancepunkt midt i kroppen cirka tre centimeter under navlen - det er ikke noget mystifistisk, det er udmundingen af dit centralnervesystem og dermed dit fineste sanse- og fornemmeapparat).
Stil din kerne et konkret spørgsmål og vent et øjeblik eller to. Hvis du får en let og glad fornemmelse, så er svaret på dit spørgsmål ja. Gå efter det!
Hvis du får en tung og beklemt fornemmelse efter spørgsmålet, så er svaret nej. Det er ikke rigtigt for dig på dit nuværende udviklingstrin.
Jeg lover dig, hvis du lytter mere til dit eget center, det, der rummer kernen af alle dine helt personlige og meget originale erfaringer indtil i dag, så bliver de næste valg meget nemmere for dig - og meget rigtigere!
Held og lykke! 

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)