Hej Aminoer, Jeg sidder og lægger sidste hånd på min online service, og er kommet lidt i tvivl om betalingsdelen. Altså hvor jeg skal forsøge at få kunden til at hive kreditkortet frem? Jeg tilbyder en gratis service, men der er mulighed for at tilvælge en super praktisk feature, som kommer til at koste ca. 30 kr. pr. måned, eller ca. 250 kr. på årsbasis. Jeg er bare kommet i tvivl om hvor jeg skal forsøge at sælge denne opgradering. Jeg ser umiddelbart to muligheder. 1. Når kunden tilmelder sig den gratis service, er der samtidig mulighed for at tilføje denne betalte feature. Kunden skal altså ved oprettelsen af en brugerprofil tage stilling til, om denne feature tilkøbes til en ellers gratis service. 2. Kunden opretter sin brugerprofil, og kan til enhver tid tilkøbe denne betalte feature, eller lade være. Der bliver i dette tilfælde ikke spurgt om kreditkort overhovedet ved oprettelsen af brugerprofilen. Der er naturligvis også mulighed for at gøre begge dele, altså give muligheden for tilkøb ved oprettelsen, OG give mulighed for at tilkøbe featuren på et senere tidspunkt. Jeg forestiller mig at nogle vil undlade at oprette den gratis brugerprofil hvis de ser skyggen af kreditkort formularer. På den anden side vil nogle måske sige, at beløbet er så lavt, at det er ligegyldigt - jeg kunne evt. give en rabat hvis der tegnes abonnement på den ekstra feature ved oprettelsen. Ved ikke om det vil rykke noget. Nogen der har erfaringer med den slags? Mvh Carsten
|
Du kunne evt. gøre som Spotify/Dinero osv. hvor du tilbyder den feature gratis i X antal dage hvorefter kunden så skal betale for den. Hos spotify kræver det dog, at man indtaster sit kreditkort information under oprettelsen af en konto, hvis man vil have premium. Ellers kan du gøre som dinero, bare at give den væk i de første 10 dage, og så gøre kunden opmærksom på at de har fået en betalt feature gratis. Så må de selv bestemme om de kan klare sig uden den når den nu udløber.